torsdag den 4. november 2010

Vordende forældre designer selv barnevognen

Flere og flere sammensætter selv deres barnevogns udseende og design på internettet. Det sker i et samarbejde mellem Odder Barnevognsfabrik og baby– og børneudstyrskæden BabySam. "Mere end 35.000 vordende mødre og fædre prøver sig nu frem via computeren. For nogle er det en drøm, for andre bliver det virkelighed," siger adm. direktør Claus Jensen.

Hvis der er noget, der kan samle vordende mødre og fædre, er det, hvordan barnevognen skal se ud: Det har baby– og børneudstyrskæden BabySam i samarbejde med leverandøren Odder Barnevognsfabrik fundet en spændende løsning på. Mere end 35.000 vordende mødre og fædre går nu årligt via computeren på internettet og designer deres egen barnevogn.

"Der er mulighed for at prøve sig frem med en lang række kombinationer. Man kan eksempelvis vælge to forskellige typer stel, og man kan sammensætte overdelens 11 forskellige dele i over 100 forskellige farvenuancer," siger Claus Jensen.

Fra flere af de 32 BabySam–butikker landet over har han hørt beretninger om, hvorledes designprogrammet af barnevognen af de vordende forældre ofte foretrækkes frem for underholdningsprogrammer på tv.

"Det er en lige så stor beslutning at købe en barnevogn, som når familien skal have ny bil, selv om investeringen ikke er helt i samme klasse. Og der er lighedspunkter. Designbarnevognene er eksklusive, syet i Comfort mikrofiber, som også anvendes på dyre designmøbler fra Erik Jørgensen eller som indtræk i de dyre Audier. De koster mellem 8.500 kr. og 12.000 kr., og denne serie er derfor for de kunder, der kun vil have det bedste og samtidig sætte deres egen smag på det," siger Claus Jensen.

Det er da også baggrunden for, at salget af Comfort designbarnevogne er på niveau med dyre Audier i Danmark.

Større marked
"Vi mener imidlertid, at der er et større marked for de hjemmedesignede barnevogne. Baggrunden er, at der atter er en trend mod at få flere børn, og dermed kan barnevognen ofte genbruges inden for et par år. En anden ting er, at stoffet er vaskbart og derfor har langtidsholdbarhed. Noget tredje er, at kvalitetsbarnevogne holder en bedre pris end almindelige barnevogne og derfor kan investeringen i sidste ende være mindre, hvis man køber dyrere," siger Claus Jensen.

Han mener, at et stigende antal forældre også i de kommende år selv vil designe deres barnevogne og det har BabySam og Odder Barnevognsfabrik allerede forberedt sig på.

Når man har designet sin "egen" barnevogn, skal man maile designarket til barnevognsfabrikken og de arkiverer designet, til man har godkendt bestillingen endeligt i sin lokale BabySam–butik. Programmet findes på www.oddervognen.dk/ p=design–selv.

BabySam
omfatter af 32 butikker over hele landet. Den årlige omsætning er på over 500 mio. kr.
 

Læs mere her

tags: direktør, internet, Danmark, Audi, computer, omsætning, sprog,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar