onsdag den 30. november 2011

Kommunal børneulykkesforsikring: stor forskel på udløbsdato

Kommunernes kollektive børneulykkesforsikringer er blevet ulovlige, men der er stor forskel på, hvornår forsikringerne udløber. Tryg gør udløbsdatoerne tilgængelige.

Når kommunernes kollektive børneulykkesforsikringer udløber om kort tid, vil mange børn stå uden dækning, hvis de kommer til skade og har brug for behandling. Og det kan betyde store økonomiske byrder for familien.

Derfor bør forældre landet over vurdere behovet for en privat børneulykkesforsikring, når den kommunale forsikring ophører. Men det viser sig, at der er stor forskel på udløbsdatoen.

- Vi har ringet rundt til alle landets kommuner og spurgt dem, hvornår deres børneulykkesforsikring udløber, og hvordan de gør forældrene opmærksomme på ændringerne, og vi har fået meget forskellige svar, siger Lisbeth Kristensen, produuktchef i Tryg.

- I nogle kommuner er børnene allerede nu uden kollektiv forsikring. Andre kommuner har forsikringer, der udløber 1. december i år eller ved årsskiftet, og nogle stopper først i i løbet af 2012, siger Lisbeth Kristensen.

Rundringningen viser også, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne informerer forældrene om forandringerne. Nogle kommuner lader institutionerne underrette forældrene. Andre steder sender kommunen breve til de berørte familier, og nogle kommuner har endnu ikke taget stilling til formidlingen.

Klar besked
Tryg har samlet oplysningerne om alle landets kommuners børneulykkesforsikringer for at give klar besked her og nu om de lokale forhold.

- Interesserede forældre skal blot indtaste deres postnummer, så ved de med det samme, om deres barn er kollektivt dækket af kommunen på nuværende tidspunkt, og hvornår dækningen udløber. Så kan den enkelte forælder bedre vurdere behovet for en privat ulykkesforsikring til familiens børn, forklarer Lisbeth Kristensen.

Oversigten er tilgængelig fra i dag på www.tryg.dk/tjekdinkommune.

Se
mere på www.tryg.dk/tjekdinkommune og www.tryg.dk/born eller ring 70 11 20 20
Pressekontakt: Anders Stougaard, 41 86 26 22, anders.stougaard@tryg.dk

Om Tryg
Tryg vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør og arbejder for, at bekymringer ikke skal stå i vejen for vores kunders hverdag. I 2010 sikrede vores godt 4.300 medarbejdere tryghed for over 2,7 millioner privatpersoner og mere end 140.000 virksomheder. Med bruttopræmieindtægter på 19,5 mia. DKK i 2010 er vi det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden. I Danmark og Norge er vi henholdsvis den største og tredjestørste aktør, mens vi i Finland og Sverige oplever hastig vækst. I Sverige markedsfører vi os under navnet Moderna. Tryg indgår i C20-indekset på Nasdaq OMX København og er desuden listet som samfundsansvarlig virksomhed på FTSE4Good indekset. Se også www.tryg.com, www.facebook.com/trygdanmark, www.flickr.com/Tryg og www.youtube.com/TrygDanmark

Læs mere her

tags: C20-indekset, København, Danmark, 2010, Sverige, Norge, økonomi, Nasdaq, OMX, december, ulovlige, forsikringsselskab, 2012, virksomhed, Finland, privatperson,

søndag den 27. november 2011

Gratis tilbud om forældreforberedelse i de næste 3 år

Holstebro danner model i Danmark for ?Familie med Hjerte?

Et markant fald i antallet af skilsmisser. Langt færre socialt udsatte børn og unge.
Og bedre udnyttelse af de offentlige budgetter.

Det er nogle af de dokumenterede gevinster, som rigtig mange kommuner i Sverige, Finland og Rusland har opnået ved at give alle førstegangsfødende en hjælpende hånd i deres nye rolle som forældre. Fagfolk kender konceptet som ?Leksand-modellen?, fordi det startede i den svenske kommune i 1996. Nu kan Holstebro danne model for andre danske kommuner i et projekt, der under titlen ?Familie med Hjerte? skal køre som et forsøg i de næste 3 år.

Formålet med ?Familie med Hjerte? er at give alle førstegangsfødende i kommunen de bedst mulige forudsætninger for at lykkes som forældre. Alle får tilbudt et forløb, der kan styrke deres rolle som forældre og danne netværk med andre, der skal have deres første barn på samme tidspunkt. Projektet erstatter delvist den nuværende fødselsforberedelse.

Tilbud til 300 nye forældre hver år
- Forløbet strækker sig fra 22. graviditetsuge, og til barnet er 15 måneder. I forløbet mødes de vordende fædre og mødre 14 gange, i hold på 20 forældre, der sættes sammen ud fra deres termin. I Holstebro Kommune er der i gennemsnit 300 førstegangsfødende om året, fortæller ledende sundhedsplejerske i Holstebro Kommune, Pernille Almdal, der er projektleder på ?Familie med Hjerte?.

I forløbet præsenteres familierne for et samlet program med en lang række temaer, der spænder lige fra fødselsforberedelse, barnets udvikling, ernæring og søvn til gode parforhold, netværk, budgetlægning og jura. Det er alle temaer, der skal hjælpe dem til bedre kvalitet og tryghed i deres rolle som nye forældre. Bl.a. jordemødre, sundhedsplejersker, familiekonsulenter og praktiserende læger involveres i forløbet, men der bliver også trukket på folk fra det private erhvervsliv og frivillige organisationer.

Kommunen, fonde, erhvervsliv og frivillige i partnerskab

Fonden for Socialt Ansvar (også kendt for ?Natteravnene?, ?Bydelsmødrenes Landsorganisation? og ?MønsterBryderne?) har brugt mange år på at tilpasse modellen til danske forhold.
?Vi er utrolig glade for det konstruktive, nærmest euforiske samarbejde parterne har udvist på tværs af både organisatoriske- og faggrænser?, siger Erik Thorsted, sekretariatschef i Fonden for Socialt Ansvar. Og vi glæder os til at kunne formidle vores erfaringer og værktøjer til andre interesserede kommuner.
Det er fonden, der med midler fra TrygFonden har inviteret til et partnerskab med Holstebro Kommune, Region Midtjylland samt Det Obelske Familiefond og Holstebro Handelsstands forening.

- Med ?Familie med Hjerte? har Holstebro Kommune lagt kursen for et udviklingsarbejde, som i løbet af de nærmeste år vil resultere i en dansk model for tidlig forebyggelse.
Men der vil ikke alene være tale om en tilpasning til de eksisterende rammer.
I modellen bliver traditionelle grænser mellem sektorer og professioner brudt op og afløst af nye partnerskaber og samarbejdsflader. En tidlig forebyggelse bliver gjort til et fælles samfundsmæssigt anliggende, der ikke alene involverer den offentlige sektor, men også inddrager den private og den frivillige sektor, siger Pernille Almdal.

Det 3-årige forløb koster i alt godt 7 mio. kr. Det støttes økonomisk af TrygFonden og Det Obelske Familiefond. Restbeløbet finansieres af Holstebro Kommune og Region Midtjylland. Holstebro Kommune lægger allerede nu op til, at tilbuddet skal fortsætte efter forsøgsperioden.

- ?Familie med Hjerte? skydes i gang med et arrangement for alle samarbejdspartnere tirsdag den 29. november kl. 9.00-12.00 i Byrådssalen på Holstebro Rådhus, hvor bl.a. skuespiller og foredragsholder Jens Arentzen medvirker.

Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet.

Flere oplysninger
Ledende sundhedsplejerske og projektleder Pernille Almdal, Holstebro Kommune, tlf. 2466 2317
Chefsygeplejerske Ida Götke, Region Midtjylland, tlf. 7843 8520, mobil 2048 0689
Sekretariatschef Erik Thorsted, Fonden for Socialt Ansvar, tlf. 2020 7077


Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, økonomi, Rusland, skuespiller, 2020, Holstebro, Midtjylland, Region Midtjylland, 2020, skilsmisse, Finland, Region Midtjylland., sygeplejerske, offentlige sektor, organisation, projektleder,

lørdag den 26. november 2011

Danske kvinder fra hele verden mødes i Odense

28. november fejres Bydelsmødrene for deres vigtige bidrag i integrationsindsatsen.

Bydelsmødrenes Landsorganisation afholder sit første landsmøde i Odense, hvor 170 Bydelsmødre fra hele landet deltager. Landsmødet er dels en inspirationsdag, dels en dag hvor Bydelsmødrene udveksler erfaringer med hinanden.

Bydelsmødre arbejder frivilligt i deres lokalområde. De støtter minoritetskvinder til at hjælpe sig selv. Bydelsmødrene udfører en vigtig integrationsindsats overfor en gruppe udsatte kvinder, som myndighederne har svært ved at komme i kontakt med.
Spørger man Bydelsmødrene om, hvorfor de har valgt at bruge deres fritid på at arbejde som frivillige Bydelsmødre, er svaret entydigt: Bydelsmødrene har selv stået i samme situation og følt på egen krop, hvordan det er at være ny i Danmark. De ønsker at gøre en forskel for de kvinder, som føler sig fortabte ved at komme til et nyt samfund, et nyt land.

?Vi vil gerne kunne sige: Vi er Danmark. Vores børn skal kunne sige vi er Danmark uden at skulle forklare. Det er mit mål som Bydelsmor?, fortæller en Bydelsmor fra København.

Bydelsmødre har gennemført Bydelsmødrenes grunduddannelse, hvor de har tilegnet sig viden om, sundhed og ernæring, børns udvikling, det kommunale system, rettigheder og pligter. Denne viden formidler de med stor succes videre til udsatte kvinder i deres boligområder.

Bydelsmødrene har udviklet sig fra at være lokale projekter, til nu at være samlet i en landsorganisation, som blev stiftet 23. marts 2011. Landsorganisationen er etableret under Fonden for Socialt Ansvar www.socialtansvar.dk der også er kendt for Natteravnene.

Et af formålene med landsmødet er at tale om, hvordan der nationalt skabes en fælles identitet om det at være Bydelsmor. Ifølge Mai-Britt Haugaard Jeppesen, der er seniorkonsulent i Bydelsmødrenes Landsorganisation, er det vigtigt at samle de frivillige fra hele landet. ?Det har fra starten været en stor drøm at samle alle Bydelsmødre og nu er det endelig blevet muligt med støtte fra TrygFonden. Skal Bydelsmødrene forankres lokalt, er det vigtigt med en fælles identitet og forståelse, det er det, vi blandt andet samles om på landsmødet.?

Landsmødet afholdes 28. november 2011, kl. 10-16 i Odense Mødecenter, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C

PROGRAM
10:00
Velkommen V/ Gitte Larsen, forkvinde for styregruppen
Hilsen fra Fonden for Socialt Ansvar v/ sekretariatschef Erik Thorsted
Præsentation af Bydelsmødrenes Landsorganisation v/ Suzan Saygili, medlem af styregruppen
Kvindernes rolle i Integration v/ Amneh Hawwa, speciallæge i almen medicin, sexolog og gynækolog
Workshop 1: Erfaringsudveksling
13.25
De vrede unge mænd v/ Aydin Soei, journalist og forfatter
Workshop 2: Erfaringsudveksling
Vores stemme v/ Uzma Andresen, konsulent
15.45
Afslutning og tak for i dag v/ Gitte Larsen, forkvinde for styregruppen

Læs mere her

tags: København, Danmark, 2011, Odense, uddannelse, sex, medicin, journalist, forfatter, organisation, grunduddannelse, øl,

torsdag den 17. november 2011

Børn bliver bedre forsikret

Siden kommunernes kollektive børneulykkesforsikringer blev dømt ulovlige af Indenrigs- og Sundhedsministeriet er der sket en markant stigning i antallet af private børneulykkesforsikringer. Tal fra Codan viser, at der siden januar i år er sket en stigning i antallet af børneulykkesforsikringer på 14 %.

Men trods denne positive udvikling er der stadig mange danske børn, der ikke er forsikret, hvis uheldet er ude. Hvert år kommer cirka 170.000 børn ud for en ulykke, og inden et barn fylder 15 år, har forældrene i gennemsnit været på skadestuen med barnet 2-3 gange.[1] Dette til trods for at Forsikringsoplysningen vurderer, at kun hvert andet barn har en ulykkesforsikring.

?Vi har igennem i de sidste mange måneder oplevet, at forældre i højere grad er blevet opmærksomme på at sikre deres børn. Tidligere var der en tendens til, at mange forældre troede, at deres børn var forsikret gennem deres familieforsikring, selvom den normalt kun dækker indbo. Det er heldigvis sjældent, at børn kommer alvorligt til skade, men vi anbefaler alligevel, at man sikrer sit barn bedst muligt ved at tegne en børneulykkesforsikring,? siger Lotte Schartau forsikringsekspert fra Codan.

Langt de fleste ulykker sker i hjemmet
En undersøgelse fra Børneulykkesfonden viser[2], at selvom langt de fleste børneulykker sker i eller omkring hjemmet, frygter forældrene i langt højere grad ulykker i trafikken. Mere end hver anden forælder frygter, at deres barn kommer ud for en trafikulykke, mens kun 8 % frygter ulykker i hjemmet.

Lotte Schartau uddyber: ?Fordi så mange børn kommer til skade hvert år, og netop på steder, som vi ellers oplever som trygge, er det en god ide at få tjekket ens barns forsikring, så man ikke oveni bekymringen for ens barn, også skal bekymre sig om forsikringsdelen.?

Kort om Codans Børneulykkesforsikring:

- Børneulykkesforsikringen dækker dit barn, indtil det fylder 18 år. Det betyder, at der udbetales erstatning, hvis barnet får varige mén efter en ulykke.

- Prisen er den samme, uanset om du forsikrer to eller flere børn.

- Risikoen for varige mén er lige så stor ved sygdom som ved ulykke. Men varige mén pga. sygdom vil oftest være større. Derfor kan du supplere Børneulykkesforsikringen med en Sygdomsdækning.

- Ved en Sygdomsdækning udbetales en procentdel af forsikringssummen, hvis dit barn får varige mén pga. en sygdom. Derudover gives der også erstatning, hvis dit barn rammes af en række sygdomme, fx cancer eller sklerose, også selvom sygdommen ikke giver varige mén.

[1] Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

[2] Kilde: YouGov undersøgelse fra marts 2011, 1008 respondenter i aldersgruppen 18-65 år

Læs mere her

tags: 2011, ulovlige, trafikken, trafikulykke, ulykker, Ford,

onsdag den 16. november 2011

Er din pensionsopsparing på rette spor?

Sidst på året er det oplagt at gøre status over din privatøkonomi, fx husholdningsbudget, lån, årets pensionsindbetalinger m.v. Benyt også lejligheden til at kigge fremad og få en idé om, hvordan din økonomi kommer til at se ud i pensionisttilværelsen, opfordrer Pensionsoplysningen.

Langt de fleste danskere indbetaler til pension via deres arbejde - enten som en firmapensionsordning eller en overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension. Men langtfra alle er klar over, hvad de kan se frem til at få udbetalt i pensionsalderen, eller om pensionsindkomsten vil tillade den levestandard, man forventer.

Er du også i tvivl om, hvorvidt din pensionsopsparing er på ret kurs, så er der hjælp at hente.

På Pensionsoplysningen.dk kan du benytte Pensionsmåleren, som giver en indikation af, hvordan din pension kommer til at se ud i forhold til din nuværende indkomst.

De fleste pensionsselskaber har også deres egne pensionsberegnere. Brug dem på dit pensionsselskabs hjemmeside her kan du logge på, hente dine egne tal og så regne på din pension.

- Selvom det kan være svært at tænke mange år ud i fremtiden, så er det vigtigt at få skabt sig en idé om, hvad man kan se frem til, og om ens forventninger kræver justeringer. Forventer du at pensionsindkomsten matcher din indkomst i dag? Forventer du at have penge til at indfri nogle drømme? Om pensionen kan leve op til forventningerne afgøres bl.a. af de valg, man træffer i dag, siger konsulent Anne-Mari Sonne fra Pensionsoplysningen.

For at få en indikation af om du sparer nok op, skal du blot indtaste nogle enkle basisoplysninger i Pensionsmåleren, bl.a. din alder, indkomst og nuværende opsparing.

Er du i tvivl om, hvor meget du har sparet op indtil nu, kan du finde disse oplysninger på Pensionsinfo.dk.

Læs mere her

tags: økonomi, penge, pensionsordning, arbejdsmarked,

lørdag den 12. november 2011

Hund og kat under samme tag - 4 trin til bedre balance

2 dyrespecialister indenfor hver deres område, har slået sig sammen i et samarbejde omkring hund og kat under samme tag. I forbindelse med deres samarbejde afholdes flere foredrag omkring den problematik der kan være, at have eller bringe de 2 forskellige dyrearter sammen i en husholdning.

Samarbejdet er unikt af slagsen og er ikke set før i Danmark. Michelle Garnier er uddannet katteadfærdsspecialist og indehavere af firmaet Kattefeen. Betina Sabinsky er prof. hundeadfærdsbehandler & dyreinstruktør og driver firmaet DogWise til dagligt. Begge er passionerede ildsjæle og ønsker at hjælpe både dyrene samt deres ejere med de frustrationer og problemer der kan opstå i hverdagen. Begge specialister bruger deres viden og erfaring fra deres daglige arbejde som adfærdsbehandlere.

I en periode har de derfor fulgt en familie med hund og kat som har haft nogle problemstillinger i hverdagen. Familien har fulgt et nøje tilrettelagt 4-trins program udviklet af dem begge som løsningsforslag. Foredraget tager udgangspunkt i familiens problemstilling og byder på flere specifikke tiltag i det daglige som giver resultater. Derfor er dette foredrag en enestående mulighed for dig som ønsker brugbare løsninger i din hverdag.

Udover foredrag tilbyder de adfærdsbehandlinger i emnet Hund og Kat sammen. Adfærdsbehandlingerne foregår over nettet som gør det nemmere rent logistikmæssigt.

Det første foredrag bliver afholdt d. 22 november i Greve borgerhus fra kl. 19-21 og følgende emner på programmet er;
Hundens og kattens sprog
De fysiske rammer
Alfasyndromet
Vejen til den passende adfærd

Det bliver en spændende aften med video optagelser samt gennemgang af træningen med kat og hund.
Begge er ekstrabladet.dk´s dyre-ekspertpanel

Læs mere her

tags: Danmark, Greve, sprog, øl,

fredag den 11. november 2011

Julens trend: Chokolade-Kalender med dit personlige billede påtrykt

Nu kan du selv designe sit barns chokolade-kalender med eget billede og tekst

Nedtællingen er så småt startet - om knap en måned åbner forventningsfulde børn den første, perforerede låge i deres julekalender. I år er det dog ikke en ganske almindelig kalender, der åbnes rundt om i de danske hjem? Den personlige chokolade-kalender påtrykt et foto efter eget valg er årets store hit blandt forældre, der gerne vil overraske og glæde deres guldklumper til jul!

Forventningens glæde blandt små og store
24 december-dage med tilfredse unger, der springer ud af sengen for at beundre julekalenderen med deres eget billede påtrykt og for at åbne dagens låge med en af de flotte, kulørte chokoladekugler af velsmagende mælkechokolade? Det er sand lykke for børn og voksne!

Sød overraskelse til de nærmeste
Chokolade-kalenderen fra CEWE er også en oplagt, lille opmærksomhed til ens kære til jul. Bedsteforældre, som året igennem hjælper og passer de små, bliver henrykte over en kalender med et billede af børnebørnene - kombineret med lidt sødt til ganen. Nære relationer og gode venskaber påskønnes også her til jul med en unik chokolade-kalender med et alt sigende billede påtrykt. Julen er hjerternes fest!

Sand nydelse i dobbelt betydning
Chokolade-kalenderen er en stor succes blandt de mindste og som forældre er det en sand fornøjelse at opleve de glade børn få deres kalender den tilfredshedsfølelse kan end ikke chokoladens sødme overgå. Det personlige foto gør hver enkelt kalender til noget helt specielt. Den minder os om dem, som vi har kær og er således med til at sprede julestemning.

200 % glæde
Ané Gyldholm, adm. direktør hos CEWE er positivt overrasket over den store interesse for den personlige chokolade-kalender: ?Vi har oplevet et sandt boom i bestillinger af personlige chokolade-kalendere. Sammenlignet med sidste år ligger vi godt 200 % over i antal bestilte, individuelle chokolade-kalendere det er intet mindre end imponerende!?

Bestilling og pris
Chokolade-kalenderen koster omkring 80 kr. (ekskl. ordregebyr) og kan nemt og hurtigt bestilles via www.cewecolor.dk, hvor man udover chokolade-kalenderen også kan designe helt unikke julekort, julegaver og fotobøger med sine egne, personlige billeder og tekster.

Det er sjovt og nemt at designe sin egen kalender og dermed tage forskud på juleglæderne. I den gratis bestillingssoftware kan man uploade foto, indsætte tekst samt vælge skrifttype og ?farve. Design og bestilling foregår i tre lette og brugervenlige trin.
En, to, tre: den sødeste tid på året kan begynde!

Læs mere her

tags: direktør, december, chokolade, julegave, øl,

torsdag den 10. november 2011

Au pairs i Denmark vil ikke have støtte

I gennemsnittet bliver der formidlet over 2500 au pairs til de danske familier.
Au pairs har mulighed at komme til Denmark helt frivviligt. Der er en del au pairs der kommer fra asiatiske lande. Faktisk mere end 82% af au pairs kommer fra Philipiner.
Spøgsmålet er, om de kommer helt frivviligt?Aupairagencys erfaring er tydelig.

Vi som aupairagency bureau modtager mere end 10 mails /døgn fra personer der mener at deres søster/kusine eller lign virkelig ønsker at komme som au pair til Denmark. Det er sjældent at personen selv kontakter os.

Aupairagency som det eneste formidlings bureau i Denmark, har en vis garanti ordning til au pairs.
Dvs hvis de er utilfredse med familier, eller familien overholder ikke udlændinge styrelsens regler ang penge, logi osv, har vi som bureau mulighed at skifte familie, og evt slutte samarbejde med familien.
Forsikring som dette koster 1800 kr, som au pair kan afbetale løbende.
Dog de færreste au pairs far asiatiske lande ønsker denne forsikring.

Aupairs fortæller til aupairagency,at hvis de ikke kan lide familien, ja men så flytter de til deres søster , cusine eller lign der befinder sig i Denmark. Vi har tilfældet med 2 aupairs, der er flygtet fra familier, og er illegale i dk for 2. år.

På en helt anden måde fungerer europeiske sydamerikanse au pairs.
Som regel er det vedkomemnde selv der har lyst til at se Denmark, og arbejde med børn.
Der er en tydelig forskel på ansøgning fra en der bliver presset til at tjenne penge eller en der virkelig ønsker at se andre familier og udveksle kulturer.
Vi modtager tydelig mindre henvendelser fra europa, trods de færre henvendelser ved vi, at au pairs tænker meget på familier, de tænker meget om de virkelig ønsker et ophold på samlet 2 år i dk.
Aupairagency har erfaring med au pairs og familier, og mener at au pairs ordning skal strammes til de asiatiske lande.

Læs mere her

tags: euro, Au pair, penge,

tirsdag den 1. november 2011

Falck: Den mørke tid er refleks- og lygtetid

Den mørke årstid er på vej, og dermed er det tid til reflekser og lygter for både mennesker og dyr.

Mørket sænker sig tidligere på dagen og solen står senere op - vintertid er mørketid, og det er på tide at finde reflekser og cykellygter frem til både mennesker og dyr.

?Trafikanternes synlighed er simpelthen alfa og omega. Reflekser og cykellygter øger ganske enkelt trafiksikkerheden for den enkelte og er ekstra vigtige i vinterhalvåret?, siger Heino Svenningsen, der er redningschef i Falck.

Det er ikke kun en god idé for mennesker at have reflekser på i den mørke tid. Hvert år sker der ulykker som følge af påkørsel af heste, der er sluppet ud af deres indhegning. Disse ulykker forårsager ikke bare svære materielle skader på køretøjer og lidelser for dyr, men kan også havde dødelig udgang for mennesker.

Derfor opfordrer Falcks dyre- og vildtkonsulent Allan Bruun Rasmussen til, at hesteejere forsyner deres heste med refleksgrimer i den mørke tid også når dyret står på marken.

?Refleksgrimer til heste er en billig investering, der kan spare dyr for lidelser og i sidste ende også menneskeliv. At påkøre en hest vil sandsynligvis totalskade en bil, men vi har gennem tiden også set adskillige eksempler på tab af menneskeliv i forbindelse med disse ulykker. Reflekser kan være med til at sikre både hest, rytter og bilist?, siger Allan Bruun Rasmussen.

Derudover er det en god idé at refleksmarkere både mennesker, der går tur med hunde og også kæledyret med eksempelvis en halsbåndsrefleks, siger Allan Bruun Rasmussen.

Gode Falck-råd om lygter og reflekser:

? Tjek batterierne og skift, hvis det er nødvendigt. Opbevar batterilygterne indendørs kulde forringer levetiden.
? Lygterne skal være tydelige. Vær sikker på, at de lyser vandret frem og ikke ned i jorden.
? Nyere induktionslygter sikrer, at du altid har lys på cyklen. Men tjek jævnligt, at de fungerer og sidder rigtigt.
? Reflekser skal sidde synligt pas på at tasker eller tørklæder ikke dækker for dem.
? Pas på med reflekser med for megen tekst, der dækker for virkningen.
? Reflekser skal være mærket med ?EN 13356?, refleksveste med ?EN 471? og reflekterende løbetøj med ?EN 1150? for at være godkendte.
? Hunde, heste og andre hus- og kældedyr, der færdes i trafikken bør også være refleksmarkerede.
? En hest, der er sluppet løs, kan forårsage store skader på både mennesker og ting. Ser du en hest, der er sluppet ud af sin indhegning, skal du ringe 112.

Vedhæftede fotos kan frit benyttes forslag til billedtekster:

?Reflekser er en enkel og relativt billig måde at øge sin synlighed i trafikken i den den mørke tid?, siger redningschef i Falck, Heino Svenningsen.

?Reflekser til heste gør dyret mere synligt i trafikken, og det kan i sidste ende spare menneskeliv, lyder rådet fra Falcks dyre- og vildtkonsulent Allan Bruun Rasmussen?.

For yderligere information kontakt redningschef Heino Svennningsen på 40 11 38 96, Falcks vildtkonsulent Allan Bruun Rasmussen på 40 30 83 37 eller Falcks kommunikationsafdeling på 70 22 03 07

Læs mere her

tags: trafikken, Falck, jorden, ulykker, kommunikation, øl,