søndag den 21. november 2010

Tørken har været hård ved de danske juletræer.

Forårets tørkeperiode har været hård ved de danske juletræer. Mange af de nyplantede juletræers topskud er gået til på grund af vandmanglen.

Årsagen er at træets rødder endnu ikke har fået ordentligt fat i jorden. Det kan blive et stort problem for de danske juletræsdyrkere udtaler juletræsdyrker Morten Gjerskov fra Dyssegaarden ved Roskilde.

– Vi har oplevet at usædvanligt mange træer, allerede nu har fået skader, det er specielt topskuddene, der bliver ramt hårdt af den manglende nedbør.

– Morten Gjerskov vurderer at en del af træerne kan reddes ved klipning og tilretning af grenene. Men det kræver hårdt og omhyggeligt arbejde rundt omkring i plantagerne.

Tørken kan have en stor betydning for priserne på juletræer – men heldigvis først om nogle år. For det tager 7–8 år for et juletræ at blive salgsklart.

– Vi ser i forvejen stigende priser på juletræer, og jeg tror ikke at der bliver nogen undtagelse i år. Det er svært at sige, men i løbet af et par måneder, vil der komme et større overblik over efterspørgslen på juletræer i Europa, men mon ikke vi allerede nu kan indstille os på prisstigninger på mellem 10 og 20 procent til jul, siger Morten Gjerskov.

www.juletrae.com sælger Dyssegaarden juletræer på nettet, træerne leveres derefter direkte hjem til kunderne.
På Dyssegaarden har man kalkuleret med en lille prisstigning på ca. 5–7% i forhold til sidste år.

Morten Gjerskov er ikke i tvivl om, at der dog også i fremtiden skal være juletræer nok til danskerne – men vi skal nok forvente at betale betydeligt mere for dem.
 

Læs mere her

tags: Europa, jorden, Roskilde, ørken, prisstigninger,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar