søndag den 27. september 2015

Nye regler skal afhjælpe samværschikane


Den 1. oktober træder en række ændringer til forældreansvarsloven i kraft. Det betyder bl.a., at der indføres en ny regel om automatisk erstatningssamvær, hvis den ene forælder aflyser barnets samvær med den anden forælder.I foråret 2015 vedtog Folketinget en ny skilsmissepakke, som indeholder ændringer til den eksisterende forældreansvarslov. De nye regler skal være med til at sikre, at børn ikke kommer i klemme, hvis der opstår konflikter, når forældrene går fra hinanden.

"Lovændringerne betyder, at barnet i højere grad sikres muligheden for at bevare regelmæssig kontakt med den forælder, der ikke har barnet boende. Det sker alt for ofte, at barnet ikke ser den ene forælder i længere tid efter en samlivsophævelse, fordi forældrene ikke kan blive enige om rammerne for barnets kontakt med den forælder, der ikke har barnet boende", oplyser advokat Lene Brun fra ADVODAN i Holstebro.

Automatisk erstatningssamvær
"Fra 1. oktober har samværsforælderen krav på, at der fastsættes et nyt samvær, hvis fx bopælsforælderen aflyser barnets samvær med samværsforælderen. Samværet fastsættes automatisk til den efterfølgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt (ugedag) og på samme vilkår som det aflyste samvær", forklarer Lene Brun og uddyber:

"Det kræver således ikke en ansøgning fra samværsforælderen at få fastsat et erstatningssamvær. Men samværsforælderen skal umiddelbart efter aflysningen blot meddele bopælsforælderen, at samværsforælderen ønsker at have erstatningssamvær".

Den nye ordning omfatter alle aftalte og fastsatte samvær, men den er ikke til hinder for, at forældrene kan indgå andre aftaler om ændring af samvær.

Hurtige afgørelser i Statsforvaltningen
For at imødegå samarbejdschikane fra bopælsforælderen bliver der også indført en ny mulighed for, at Statsforvaltningen kan træffe en hurtig, foreløbig afgørelse om kontaktbevarende samvær i de situationer, hvor forældrene lige har ophævet samlivet, og der ikke kan opnås enighed om samvær. Reglen skal sikre, at barnet ikke mister kontakten til den ene forælder efter samlivsophævelsen.

Endelig indføres der tilbud om børnesagkyndig rådgivning i de tilfælde, hvor en forælder har indbragt en sag om udlevering af barnet via fogedretten.

Fakta om de nye regler
- Der indføres fast erstatningssamvær i den følgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt og samme vilkår som et aflyst samvær.
- Statsforvaltningen skal hurtigst muligt og inden tre uger fastsætte midlertidig kontaktbevarende samvær.
- Der indføres tilbud om børnesagkyndig rådgivning i forbindelse med børnesager i fogedretten
- Lovændringerne træder i kraft 1. oktober 2015.


Læs mere her

tags: retten, Holstebro, Folketinget, skilsmisse, Fakta,

Foretræde for Social- og Indenrigsudvalget


I Foreningen Far har vi ingen holdning til mænd og kvinder. Vi har respekt for mennesker og for os handler familie lovgivning om frihed, lige muligheder og samme retssikkerhed for alle danske børn og borgere.Foreningen Far er en frivillig organisation med 40 års erfaring på familie området. Vi har 15 landsdækkende rådgivningscentre, telefonrådgivning og vejleder over 100.000 besøgende om året herunder på de sociale medier. Det gør vi for 0 kr. i offentlig støtte. Vi oplever det mest positive i familierne, små tingene og de værste ting man kan forestille sig - og vi oplever mønstrene.

Det vi blandt andet oplever i Danmark er:

• At 1.2 millioner fædre og 50.000 mødre ikke får digital post om deres egne børn.

• At 95% af fædrene der oplever det offentlige i 2013 og stadig i 2015 oplever markant diskrimination.

• At 3 gange flere mænd end kvinder begår selvmord.

• At børneloven fra 1905 ikke tager udgangspunkt i at barnets forældre er biologisk far og mor, men at medmor er medtaget

• At færre børn har bopæl hos fædre i dag end i 1980 forholdsvis m/k. I modstrid med samfundsudviklingen.

• At fædre der gerne vil have familieorlov før barnet fylder 9 år eller barsel står uden rettigheder. Det kan være meget alvorligt, fordi den sociale arv ofte går igen i 1. 2. 3. eller 4. generation.

• At 5.8 mia. kroner som redegjort for af Statsrevisionen bliver tildelt i eksterne støtte ordninger og hemmelige puljer, mens Foreningen Far modtager 0 kr. og ingen invitationer fra Socialministeriet.

• At en hvilken som helst far vi møder på gade på en time kan miste kontakten til sit barn, fordi samvær ophæves for fædre ved udokumenterede bekymringer uden check af morens socialhistorik, mens der ingenting sker i årevis, hvis mor, mors kæreste eller morfar bliver taget af politiet med dokumentation for overgreb på barnet. Det skyldes en fuldstændig vanvittig opdeling, hvor statsforvaltningen varetager den ene forælder, mens kommunen varetager den anden forælder. Det er formentlig en af de største og den mest ignorerede årsager til sociale børnesager i dag.

FN vurderer hver 4. år menneskerettighederne i Danmark. Foreningen Far har på den baggrund fundet det nødvendigt at indklage Danmark for brud på menneskerettighederne for børn og fædre over for FN. Det er sket baseret på 7 temaer med 24 anbefalinger til politikerne.

Tema 1: Offentlig informering
Tema 2: Familiegrupper og barsel
Tema 3: Ligeværdige forældre
Tema 4: Offentlig sagsbehandling
Tema 5: Børns ret til biologiske forældre
Tema 6: Vold mod mænd
Tema 7: Forskning, finansiel støtte og statistik

Det Foreningen Far gør på simpel vis er at vi følger barnet i familie processen og det offentlige – og vi må konstatere der INGEN mulighed er for at vi kan gøre det bedste for barnet med den lovgivning og den offentlige struktur og kultur vi har i dag.

Vi oplever:
• At 10-12 familielove i 10 ministerier uden koordination er lavet med et helt andet formål i 1900 tallet
• At der er behov for fokus på barnet, hele familien og alle familier i Danmark år 2015
• At der er brug for et opgør med ministeriernes mangelfulde informering af politikerne

Og vi oplever:
• At alt for mange offentlige enheder og personer er underlagt vidt forskellig lovgivning
• At man ledelsesmæssigt ved at der ved skift af hænder mellem personer sker tab af viden, opstår sagsbehandlingstid og menneskelige fejl – og det er hvad der sker i det offentlige.
• At fejl ikke opdages, erkendes og rettes

Lad os tale om et eksempel:

Vi har siden 1922 haft fælles forældremyndighed i Danmark, men ingen kan fremvise en liste over hvilke børn der har fælles og eneforældremyndighed. Digital post i Danmark handler om manglende data og manglende koordination mellem digitaliseringsstyrelsen under finansministeriet, Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling samt social- og indenrigsministeriet herunder familieret og cpr departementet.
Det er lovpligtigt at informerer forældremyndighedsindehavere om deres børn, men hvordan skal vi sende digital post om børn til forældrene, hvis vi ikke har data om hvem der skal modtage posten. Hvor mange skattekroner spilder vi lige nu på manuelle processer i kommunerne og hospitalerne

Hvor mange børn er i fare i danske socialsager, fordi vi sender forebyggende bekymringer med digital post eller per brev til den forælder, som er er årsag til bekymringen

Hvis vi ikke i Danmark i forbindelse med digitaliseringen kan sende digital post og adgang til ForældreIntra til begge forældre, hvor mange andre steder tror vi så det går galt for det offentlige. Svaret er mange. Svaret er rigtig mange steder.

Vi har i Danmark brug for en familiereform for modernisering af min. 10-12 familielove, som ligger i 10 forskellige ministerier uden koordination. Vi har brug for langt mere simpel offentlig administration samt et opgør med ministeriernes mangelfulde informering af politikerne på familieområdet.

Foreningen Far henviser til de 7 temaer og de 24 anbefalinger i den indleverede rapport til FN.

Tak!


SPØRGSMÅL

Karina Adsbøl, DF: Hvad er problemstillingen omkring digital post til begge forældre om deres børn

Det som politikerne bør spørge om på helt simpel vis er "Kan vi se en liste over forældremyndighed for børn under 18 år" i ministerierne, kommunerne og på hospitalerne. Problemstillingen med digital post er at listen ikke findes, da forældremyndighed først blev indsamlet i 2004 og fælles forældremyndighed først blev almindeligt i 2007. Det er lovpligtigt at sende information om børn til forældremyndighedsindehavere, men hvordan skal vi gøre det automatisk når vi ikke ved hvem der skal modtage posten. Der er derudover helt almindelige forældre med børn før 2007, som bør modtage post om deres børn, men ikke har forældremyndighed da det ikke var normalt. Der bliver lige nu brugt massive skattepenge på manuelle løsninger og check i kommunerne og på hospitalerne for informering, selvom det kan klares nemt og billigt med digital post via cpr registret.

Data bør registreres i cpr og statsligt, så alle kommuner, hospitaler og staten kan læse direkte fra cpr, hvem der skal have digital post for barnet. Vi sparer hermed rigtig mange ressourcer og det er ganske bemærkelsesværdigt at Ministerierne ikke klart informerer politikkerne om dette forhold. Lovgivningen bør sikre at alle forældre modtager digital post om eget barn medmindre der er meget tungtvejende grund til andet dvs. domstolsafgørelse (formentlig under 1%). Nogle forældre tænker ikke over det, andre er ligeglade, men flere og flere borgere bliver irriterede, føler sig krænkede m/k, bliver kede af det, mister respekten for myndighederne, begynder at skændes eller står med børn der bliver bragt i direkte fare, fordi forebyggende bekymringsskrivelser i social sager til tider kun sendes til den forælder der måske er årsag til bekymringen eller det kan være ved akut indlæggelser på hospitalerne. Foreningen Far modtager mange henvendelser fra mænd og kvinder i kerne familier og moderne familier om digital post. Politikerne har her mulighed for at sikre en klar succes for børn, forældre og staten ved at gøre det rigtigt. Anbefalingen er at få registreret hvem der skal modtage post om barnet i cpr og sørge for at lovgivningen siger at alle forældre skal modtage post om eget barn medmindre der er meget tungtvejende grund til andet (en domstolsafgørelse), så både forældremyndighedsindehavere og forældre før fælles forældremyndighed blev normalt i 2007 modtager digital post om deres barn.

Pernille Rosenkrantz-Theil, S: Hvad er Foreningen Fars anbefaling i forhold til en familiedomstol

Foreningen Far anbefaler at forældre i alle familieformer får et reelt frit valg i lovgivningen. En familie der bliver skilt i dag skal indenfor kort tid afgøre hvem som er bopæl og samværsforælder selvom de har levet fuldstændig ligeværdigt. Det skal give problemer i familierne og skabe offentlige familiesager med børn i midten uden grund. Det er derudover ikke muligt for familierne hvor far og mor ikke lever sammen, i lighed med kerne familierne, selv at vælge hvem der har mest brug for barnets økonomi og hvor barnet har det bedst i en periode eller længere tid. Der er massere af familiesager der kan klares ved at eks. Mor får barnets økonomi f.eks. familiecheck og boligsikring, mens barnet opholder sig lidt mere hos far i en periode. Dette for opretholdelse af to gode hjem og det bedste for barnet. Det er i dag socialt bedrageri.

Lad forældrene selv bestemme hvis de kan for det kan de fleste forældre og hvis de har uenigheder lad dem opsøge rådgivning, støtte og mægling gerne i kvalitetssikrede familiecentre i kommunerne. Virker mæglingen ikke eller er der alvorlig bekymring for barnet overfør straks familiesager til verdens bedste børnesagkyndige familiedomstol. Det er alene i retslig regi vi opnår kvalitet og saglighed – og for at undgå sager ved familiedomstolen sig til forældrene at de risikerer et familiekørekort hvis de ikke selv bliver enige. Det skal nok få forældre til at blive enige, hvis de kan.

Anbefalingen er at lukke statsforvaltningen og ankestyrelsen, da det er tidsmæssigt forlængende for barnet og kvaliteten ganske enkelt ikke er god nok. Det som ofte er nyuddannede sagsbehandlerne har 2 timer til at afgøre en sag, hvor de ingen mulighed har for at kende familien og det er muligt for forældre og advokater at lyve om alt uden konsekvenser. Der er ingen sandhedspligt. Det eneste rigtige for mænd, kvinder og børn i alvorlige børnesager er en domstolsafgørelse i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 6 om mulighed for retslig prøvelse af borgerlige rettigheder indenfor rimelig tid. Det ER bedst for barnet såvel som de gode fædre og gode mødre. Det er en beskyttelse og sikkerhed for af alle.

Trine Torp, SF: Hvordan ser Foreningen Far på den norske model med mægling og færre juridiske afgørelser

Foreningen Far ser bestemt positive ting ved den norske model og anbefaler 3 tilbud til alle forældre i børnesager.

A) Frit valg for forældre i alle familieformer (lad alle der kan selv lave aftaler uden statens indblanding)

B) Støtte, rådgivning og mægling der virker i kvalitetssikrede familiecentre tæt på borgerne (dem der kan skal have en mæglingstilbud)

C) Verdens bedste børnesagkyndige familiedomstol med retslig kompetence (ved at domstolene kan dømme til evt. familiekørekort bliver flere sager mæglet positivt og færre ender i retten)

Vi skal være opmærksom på at det ikke er muligt at mægle, hvis den ene forælder (samværsforælderen, 87% fædre) sidder med en "pistol for tindingen" og ingenting kan gøre pga. lovgivningens opdeling i bopæl og samværsforælder. Bemærk i den forbindelse vejledning om samvær §14.1.1.2 som siger at skyldsspørgsmålet ikke er afgørende ved konflikt. Det er den regel som rammer forældre i de fleste alvorlige børnesager. En bopælsforælder kan sige og gøre alt samt undlade at samarbejde. Det har ingen betydning og barnets samvær bliver skåret væk med samværsforælderen som meget vel kan være den bedste forælder. Det mest oversete og ignorerede gruppe af børn i socialsager kan meget vel i dag være børn der skal bo hos anden forælder, hvor den gode og samarbejdende forælder bliver mødt med §14.1.1.2. Advokaterne ved naturligvis dette og bruger det i familiesagerne hver dag.

Foreningen Far anslår at over 20% af børnene i dag bør have bopæl hos far, men kun 13% har det og tallet er lavere end i 1980. Vi finder måske her ca. 5-10% af de længerevarende familiesager af 400.000 børn der ikke bor hos far og mor samlet ca. 20-40.000 børn. Det er normalt for Foreningen Far at se børn der bor hos forkert forælder, hvor bopælsforælderen har social historik og alene er bopælsforælder for at opnå sociale ydelser eller på grund af misinformering i statsforvaltningen som belønnes lovgivningsmæssigt. Den sociale arv går herved igen i flere generationer og vi oplever børn der stikker af eller er selvmordstruede. Gruppen er fuldstændig overset og Ministerierne har ingen informering lavet om denne gruppe af børn til politikerne.

Jan E. Jørgensen, V: Er det kun fædre eller også mødre der ikke modtager digital post

Foreningen Far vurderer at 1.2 mio. fædre og ca. 50.000 mødre har oplevet ikke at få digital post. Der er 1.2 mio. børn i Danmark og alle fædre har en, mange gange eller konstant oplevet at der er skrivelser de ikke modtager ved barnets fødsel, barsel, daginstitutioner, skolegang, bekymringsskrivelser, hospitalsindlæggelser m.v. selvom de har lovpligtig ret til informering som forældremyndighedsindehavere. I kernefamilierne bliver skrivelser ofte sendt til "primær forælder" som anses som mor, hvorfor alle fædre har oplevet det. I familier hvor far og mor ikke bor sammen er det bopælsforælderen som modtager skrivelser og da ca. 13% af ca. 400.000 børn i Danmark ikke lever med far og mor er tallet beregnet til ca. 50.000 mødre.

Afslutningsvis vil vi for god ordens skyld bemærke at vi er mange fædre der har været fuldstændig ligeværdige eller primær forælder for vores børn fra ca. 6 måneders alderen. Det blev påvist allerede i 50´erne at et barn sagtens kan have god eller bedst tilknytning til sin far på et meget tidligt tidspunkt fra fødslen. Foreningen Far oplever det dagligt med ligeværdige forældre, unge forældre, familier hvor mor er karrierekvinde eller hvor far passer barnet pga. fødselsdepressioner eller bare fordi han gerne vil, får lov og er god forælder. Børnene har et glimrende og godt liv – og de fleste børn har det naturligvis bedst med far, mor og børn.

• Vi skal have respekt for at kvinden føder barnet og ammer
• Vi skal have respekt for biologisk far og mor, da forældreskabet er følelsesmæssigt livsvarigt (begge kan være gode forælder)
• Vi skal have respekt for at alle danske børn skal have 3 tons kærlighed, omsorg og tryghed – og det får de fleste børn af deres biologiske forældre og nogle af andre omsorgspersoner f.eks. to kvinder eller to mænd, bedsteforældre eller pårørende.

Lad os skabe en moderne lovgivning og praksis der sikrer alle danske børn og borgere m/k. Danmark kan bestemt gå forrest i verden – og skabe livskvalitet, folkesundhed såvel som sociale besparelser på familie området.

På vegne af Foreningen Far
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far


Læs mere her

tags: selvmord, hospital, Danmark, euro, Pernille Rosenkrantz-Theil, FN, politi, retten, økonomi, bedrageri, 2013, socialt bedrageri, Advokat, lovgivning, SF, 2007, domstol, retssikkerhed, pistol, penge, livskvalitet, organisation, undervisning, nyuddanned, Forskning, finansminister, depression,

lørdag den 26. september 2015

Hovedpinepiller tager livet af kæledyr


Danske kæledyrsejere giver deres dyr panodiler og lignende hovedpinepiller. Men i stedet for at hjælpe dyrene ødelægger medicinen leveren, så de i værste fald må aflives, forklarer fynske dyrlæger.Har din hund eller kat ondt i leddene og svært ved at gå, eller virker den generelt utilpas og dvask, ja, så kan man vel godt give den et par panodiler, ikke sandt

Svaret er klart nej – men det ved mange danske hunde- og katteejere ikke.

I stedet smertebehandler de deres kæledyr, som de kurerer sig selv, nemlig med smertedæmpende medicin til mennesker. Og det sender løbende kæledyr over hele landet akut på dyrehospitalet, fortæller dyrlægerne hos AniCura Odense Dyrehospital.

Lever nedbrudt på 12 timer
"Vi modtager især katte, som er alvorligt syge af hovedpinepiller eller anden smertestillende medicin til mennesker. Folk er ikke klar over, at f.eks. bare en halv panodil kan dræbe ens kat. Enkelte bliver så syge, at vi må aflive dem på stedet, fordi leveren er ødelagt. Det kan ske allerede kun 12 timer efter, at de har fået hovedpinepillen," siger Simon Vølund, adm. direktør hos AniCura Odense Dyrehospital.

Ifølge dyrehospitalet er det faktiske tal for dyr, der får smertelindrende medicin til mennesker, sandsynligvis langt større, da dyrehospitalet kun modtager alvorl

Piller i foderskålen
Dyreejerne knuser typisk en 500 milligrams panodil eller ipren ned i foderskålen. Enkelte dyr bliver akut syge og må hasteindlægges. Helt konkret er det stoffet paracetamol, der bl.a. findes i panodiler, pinex og pamol, som dyrene ikke kan tåle for store mængder af.

Katte må maksimalt indtage 50-60 milligram paracetamol pr. kg kropsvægt. Vejer en kat fire kilo, svarer det til 200-240 milligram eller en halv hovedpinepille. Får de mere, dør de. Hunde kan maksimalt tåle ca. 100 milligram for hvert kilo, de vejer. Vejer hunden 10 kilo og modtager to panodiler, kan det altså blive fatalt.

"Har ens hund eller kat smerter, skal de have lægemidler produceret specifikt til dyr. Men er man kommet til at give sit kæledyr hovedpinepiller, bør man straks søge hjælp hos sin dyrlæge. Ved paracetamolforgiftning behandler vi med medicin, der stabiliserer leveren.Samtidig får dyret masser af væske, foder og gerne ekstra ilt," siger Simon Vølund.

Faktaboks: Har din hund eller kat fået en hovedpinepille Det skal du holde øje med

• Dit kæledyr er apatisk og måske trist
• Mangler appetit
• Kaster op eller savler
• Har åndenød og hurtig puls
• Slimhinder bliver blålige eller lilla
• Der er blod i urinen, der bliver rød, orange eller brun.

Kilde: AniCura

Billedtekst:
Har din hund eller kat ondt i leddene eller forekommer utilpas, må den ikke få hovedpinepiller til mennesker, fordi det skader leveren.

Læs mere her

tags: hospital, direktør, Odense, medicin, lægemidler, Fakta, hovedpine,

fredag den 25. september 2015

Hovedpinepiller koster kæledyr livet


Danske kæledyrsejere giver deres dyr panodiler og lignende hovedpinepiller. Men i stedet for at hjælpe dyrene ødelægger medicinen leveren, så de i værste fald må aflives.Har din hund eller kat ondt i leddene og svært ved at gå, eller virker den generelt utilpas og dvask, ja, så kan man vel godt give den et par panodiler, ikke sandt

Svaret er klart nej – men det ved mange danske hunde- og katteejere ikke.

I stedet smertebehandler de deres kæledyr, som de kurerer sig selv, nemlig med smertedæmpende medicin til mennesker. Og det sender løbende kæledyr over hele landet akut på dyrehospitalet, fortæller dyrlægerne hos AniCura.

Lever nedbrudt på 12 timer
"Fire til fem gange om måneden, året rundt, modtager vi – altså bare ét ud af mange dyrehospitaler på landsbasis - hunde eller katte, som er alvorligt syge af hovedpinepiller eller anden smertestillende medicin til mennesker. Folk er ganske enkelt ikke klar over, at f.eks. bare en halv panodil kan dræbe ens kat. Især katte er ikke i stand til at nedbryde medicinen i leveren i modsætning til os mennesker. Enkelte bliver så syge, at vi må aflive dem på stedet, fordi leveren er ødelagt. Det kan ske allerede kun 12 timer efter, at de har fået hovedpinepillen," siger Jens Eslau, adm. direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital.

Ifølge dyrehospitalet er det faktiske tal for dyr, der får smertelindrende medicin til mennesker, sandsynligvis langt større, da dyrehospitalet kun modtager alvorl

Piller i foderskålen
Dyreejerne knuser typisk en 500 milligrams panodil eller ipren ned i foderskålen. Enkelte dyr bliver akut syge og må hasteindlægges. Helt konkret er det stoffet paracetamol, der bl.a. findes i panodiler, pinex og pamol, som dyrene ikke kan tåle for store mængder af.

Katte må maksimalt indtage 50-60 milligram paracetamol pr. kg kropsvægt. Vejer en kat fire kilo, svarer det til 200-240 milligram eller en halv hovedpinepille. Får de mere, dør de. Hunde kan maksimalt tåle ca. 100 milligram for hvert kilo, de vejer. Vejer hunden 10 kilo og modtager to panodiler, kan det altså blive fatalt.

"Har ens hund eller kat smerter, skal de have lægemidler produceret specifikt til dyr. Men er man kommet til at give sin hund eller kat hovedpinepiller, bør man straks søge hjælp hos sin dyrlæge. Dyret må gerne gylpe, men stikker man selv sine fingre ned i halsen, risikerer man at blive bidt, så det anbefaler vi ikke. Ved paracetamolforgiftning behandler vi med medicin, der stabiliserer leveren, samtidig får dyret masser af væske, foder og gerne ekstra ilt," siger Jens Eslau.

Faktaboks: Har din hund eller kat fået en hovedpinepille Det skal du holde øje med

• Dit kæledyr er apatisk og måske trist
• Mangler appetit
• Kaster op eller savler
• Har åndenød og hurtig puls
• Slimhinder bliver blålige eller lilla
• Der er blod i urinen, der bliver rød, orange eller brun.

Kilde: AniCura



Læs mere her

tags: hospital, København, direktør, medicin, lægemidler, Fakta, hovedpine,

torsdag den 24. september 2015

Ændring i forældreansvarsloven skal forhindre samværschikane


Den 1.oktober 2015 træder ændringer til forældreansvarsloven i kraft. Ændringerne er vedtaget for at forsøge at begrænse bopælsforælderens adgang til at udøve samværschikane.Den nuværende udformning af loven har givet store udfordringer, fordi Statsforvaltningen alene har haft hjemmel til at træffe afgørelse om samværsforælderens ret til ferie og ikke bopælsforælderens. Bopælsforælderen har således haft mulighed for at holde ferie uden at planlægge dette med samværsforælderen og har således har kunnet bruge dette middel til at begrænse samværsforælderens samvær med barnet.

I praksis har det medført, at når en samværsforælder fik f.eks. efterårsferie, og dermed udvidet sit samvær, så tog bopælsforælderen en "efterårsferie" på et andet tidspunkt, hvorved samværsforælderen mistede retten til samvær i denne periode. Desuden har vi set denne mulighed brugt i tilfælde, hvor bopælsforælderen gerne ville ændre et samvær, men hvor samværsforælderen har fastholdt det ordinære samvær. For at få samvær med barnet alligevel, har bopælsforælderen blot meldt ferie i det pågældende tidsrum - og dermed fået det ønskede samvær med barnet.

Både bopæls- og samværsforældres ferier skal nu reguleres
Med lovændringen kan bopælsforælderen ikke længere bruge ferien som et redskab til at begrænse samvær. Lovændringen betyder nemlig, at begge forældres ferier nu skal reguleres, således at man som udgangspunkt ikke kan holde ferie med barnet udenfor de almindelige ferie- og helligdagsperioder, medmindre det er aftalt. Lovændringen indeholder en bestemmelse om, at fastsat eller aftalt samvær kun bortfalder, hvis det er aftalt mellem forældrene, eller Statsforvaltningen har truffet en afgørelse om bortfald af samvær.

Automatisk erstatningssamvær
Endvidere er der indsat en bestemmelse om, at der automatisk fastsættes erstatningssamvær. Udgangspunktet vil være, at der fastsættes erstatningssamvær i den efterfølgende uge i samme omfang, på samme tidspunkt (ugedag) og på samme vilkår som det aflyste samvær.

Den foreslåede ordning omfatter alle aftalte og fastsatte samvær.

Erstatningssamværet udløses automatisk uanset aflysningsgrunden, herunder barnets sygdom.

Øvrige ændringer
Det er desuden vedtaget, at de midlertidige afgørelser om samvær som Statsforvaltningen træffer, mens en sag verserer i Retten, bliver endelige, når Retten har truffet afgørelse.

Med de nye regler medfører også en bestemmelse om, at Statsforvaltningen fremover tilbyder børnesagkyndig rådgivning i de sager, som er indbragt for Fogedretten med henblik på tvangsfuldbyrdelse af et samvær.

Læs mere her

tags: retten, efterårsferie, sygdom,

onsdag den 23. september 2015

Forlæng sommeren med en livsnyderweekend i naturskønne Toscana


Er du også trist over, at den gode danske sommer allerede er forbi Hos Local Living kan du få forlænget din adgang til solens varme og samtidig udvide din horisont med unikke oplevelser i det centrale Italien.Local Living har mange års erfaring med at give danskerne et kulturelt afbræk fra hverdagens stress og jag. Favoritten er den populære livsnyderweekend, hvor turen går til Toscana i Italien. Her kan det næppe undgås, at man som gæst hurtigt kommer ned i gear og lader sig gribe af de smukke omgivelser med udstrakte vinmarker så langt øjet rækker. Local Livings livsnyderweekend sætter fokus på det gode liv og den italienske passion for god mad og vin. Du indlogeres i 4 dage på den lokale vingård, Colognole, hvorfra du kan nyde en smagsprøve på Toscanas mange finurlige facetter. Programmet står blandt andet på udsøgte middage tilberedt med lokale, toscanske råvarer, svømmeture i den udendørs swimmingpool, vin-, oste- og oliesmagning, rundtur i vinmarken og, afhængigt af ønske, vandreture i lokalområdet eller sightseeing i Firenze, der ligger blot 36 km. fra Chianti-området og vingården Colognole.

Transporten til den fantastiske vingård i Toscana står du selv for, og der er fri ankomst mellem 15. august og 19. oktober 2015. Når du er fremme, skal du dog ikke tænke på meget andet end at læne dig tilbage og lade de mange indtryk og sanseoplevelser komme til dig. Local Livings livsnyderweekend er derfor en enestående mulighed for dig, der ønsker at få koblet helt af og samtidig opleve en bid af det autentiske Italien uden selv at skulle stå for den megen planlægning, som en klassisk kulturrejse normalt foreskriver.



Læs mere her

tags: Italien, råvarer, stress, vingår,

tirsdag den 22. september 2015

1.000 historier fra forældre på familieområdet


Foreningen Far har indsamlet 1.000 historier fra forældre om deres oplevelser på familieområdet med det offentlige Danmark. Foreningen Far bringer her et tilfældigt udvalg af historierne i deres originale udgave. Historierne kommer fra hele Danmark og alle samfundslag.Foreningen Far tager ikke stilling til de enkelte historier og er opmærksom på, at der altid er to sider af samme sag. Omvendt oplever vi mønstre i fortællingerne og ser at alle forældre i Danmark kan havne i længerevarende offentlig sagsbehandling. Forældrene ved det først når det er for sent.

Fælles for historierne, når man analyserer dem nærmere er, at mange historier giver indtryk af forældet lovgivning med belønning af forkert adfærd og en kompleks offentlig sagsbehandling med for mange enheder og personer, som til tider mister børn og gode forældre.

Foreningen Far oplever at længerevarende offentlige børnesager kan have en naturlig forklaring i forældet lovgivning, belønning af forkert adfærd og en for kompleks offentlig struktur med manglende koordination. Det anses derfor vigtigt at fortælle historierne, så det er muligt åbent at vurderer, hvad der rent faktisk er årsagen til danske familiesager med børn i midten samt at vurderer hvordan forældre, politikere og offentlige ledere kan skabe en positiv og glad hverdag for alle danske børn og hele familien.

Pressen og politikere er velkommen til at kontakte Foreningen Far for nærmere oplysninger om de enkelte historier eller kontakt til forældrene, som i de fleste tilfælde gerne vil fortælle deres historie.

Foreningen Far støtter mænd og kvinder ligeværdigt i Danmark. Det handler om lige muligheder og samme retssikkerhed for alle børn og borgere m/k - foruden vækst, beskæftigelse og folkesundheden.



Læs mere her

tags: Danmark, politi, lovgivning, retssikkerhed, beskæftigelse,

søndag den 20. september 2015

Ministerens svar om digital post


Foreningen Far må i forbindelse med Ministerens svar den 9/9-2015 i ligestillingsudvalget gøre opmærksom på at Ministeren må være misinformeret.Til: Ligestillingsministeren

cc.
Ligestillingsudvalget
Social og Indenrigsministeren
Statsrevisorerne
Folketingets ombudsmand
Pressen

Vi skal anbefale og anmode om, at Ministeren overfor ligestillingsudvalget, pressen og offentligheden:

1. Fremviser en liste over forældremyndighedsindehavere for børn under 18 år i Danmark. Det er vores opfattelse at listen ikke kan frembringes, da data ikke findes, og det derfor er en misvisende forklaring at IT-systemer ikke fungerer. Københavns Kommune og cpr har aktuelt overfor Foreningen Far bekræftet dette og bekræftet at listen ikke kan frembringes samt henviser til en statslig løsning på digital post problemet .

2. Koordinerer med Social og Indenrigsministeriet, som har svaret Foreningen Far at forældremyndighedsindehavere har lovmæssigt krav på informering om deres børn

3. Oplyser hvordan digital post tænkes udsendt og til hvilke forældre, hvis en liste over børns forældremyndighed under 18 år ikke kan frembringes

4. Oplyser hvad man gør i forhold til børn og begge forældre på hospitalerne, hvor der er samme problem bl.a. i akut situationer for børn

5. Oplyser hvad konsekvensen kan være når alvorlige bekymringer for børn skyldes den forælder, som alene modtager posten og som ikke har interesse i videregivelse af vigtig post

6. Oplyser hvad man gør når den forælder som modtager posten er udstationeret, på ferie eller oplever alvorlig sygdom f.eks. kræft med hospitals indlæggelse

7. Oplyser hvad man gør, hvis der er tale om manuelle procedurer i kommunerne med menneskelige fejl pga. tid, lyst og ressourcer til manuel udsendelse til begge forældre, da cpr ikke automatisk kan leverer data

8. Oplyser hvad konsekvenserne er, når forældrene bor i to forskellige kommuner og regioner

9. Oplyser om der har været nogen form for koordinering mellem ligestillings- social og finansministeriet i forbindelse med digital post og hvornår, herunder om der er lavet brugertest for 1.2 mio. børn og 2.4 mio. forældre

10. Redegøre for om forældremyndighed ved lov til alle forældre medmindre der er tungtvejende grund til andet (domstolsafgørelser) kan løse digital post problemet nemt eller hvorvidt en løsning er at udsende et brev til alle forældre (med digital post) og spørge om de ønsker digital post for deres barn for at sikre problemet og opdatere data i cpr

11. Redegøre for FN børnekonventionen artikel 2 og den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 8 og 14 i forhold til digital post, som forbyder diskrimination af børn og børns forældre baseret på køn eller anden stilling.

12. Redegøre for hvor mange skattekroner Danmark bruger på at digital post ikke virker og udsendes til begge forældre om børn samt ved manuelle procedurer i kommunerne og i regionerne, som gerne vil yde god borgerservice


Foreningen Far har forståelse for at der ikke bruges ekstra penge på frimærker, men ved digital post koster det efter vores opfattelse direkte samfundet penge og bringer børn i fare foruden skaber irritation, vrede, manglende respekt for myndighederne samt familie konflikter med børn i midten.

Foreningen Far oplever – med al venlighed og respekt - at der i flere Ministerier er tale om supertankere ude af kurs med manglende positiv forandringsevne eller Ministerier som ikke ønsker at erkende alvorlige fejl, man måske selv er ansvarlig for. Resultatet opleves som misinformering af ministre og folketinget.

Foreningen Far står ALTID til rådighed for positivt samarbejde.

Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far


Læs mere her

tags: hospital, Danmark, euro, København, FN, Folketinget, Indenrigsministeren, domstol, penge, ombudsmand, finansminister, borgerservice, sygdom,

lørdag den 19. september 2015

Ministerens svar om Forældreintra


Der var engang en far og mor der betalte skat, men kun mor fik adgang til ForældreIntra og digital post. Sandheden om ForældreIntra og digital post er, at der siden 1922 har været fælles forældremyndighed for børn i Danmark, men ingen ved hvem der har hvad. Hvor mange skattepenge er spildt på manglende informering til begge forældre om deres børn Foreningen far rejser kritik af ministerens svar om forældreintra i ligestillingsudvalget

Til: Social- og Indenrigsministeren / Ligestillingsudvalget

cc.
Ligestillingsministeren
Statsrevisorerne
Folketingets ombudsmand
Institut for Menneskerettigheder
Pressen

Foreningen Far skal anmode om distribution til ligestillingsudvalgets medlemmer samt anmode om svar fra Social- og Indenrigsministeren med henvisning til Ministerens svar den 3/9-2015 (sagsnr. 2015-7239) i ligestillingsudvalget. Foreningen Far finder at Ministeren må være misinformeret.

http://www.ft.dk/samling/20142/almdel/liu/spm/1/svar/1261731/1543669.pdf

Forældremyndighedsindehavere har som Ministeriet oplyser det krav på informering, men kerneproblemet i forbindelse med digitaliseringen for børn er, at der ikke findes data over forældremyndighedsindehavere for børn under 18 år i Danmark. Data blev først påbegyndt registreret i 2004 og findes ikke før. Mange forældre har derudover ikke fælles forældremyndighed, da dette først blev normal praksis efter 2007 og der kan være tale om upålidelige data i cpr efter denne periode i forhold til indlevering og registrering af aftaler fra domstolene, statsforvaltningen og forældrene. Sidstnævnte er fortsat uklart for Foreningen Far pga. forskellige meldinger og oplevelser.

Det har den konsekvens at der eksempelvis ved forebyggende bekymringer om børn i forhold til forældre som alene har adgange og modtager post kan være tale om, at anden forælder ikke modtager vigtig information og børn bringes i fare. Foruden at forældrene oplever det som en krænkelse, irriterende, bliver kede af det, fuldstændig mister respekten for myndighederne og der opstår familie konflikter med børn i midten. Et forhold som Social- og Indenrigsministeriet naturligvis mere end nogle andre må, burde og skal være fuldstændig bekendt med og oplyse Folketinget.

Det opleves endvidere i forbindelse med øget digitalisering som misbrug af skatteborgernes penge at skoler, kommuner, regioner m.fl. på denne vis skal anvende store ressourcer på manuelle procedurer, som formentlig kan sikres nemt med den rette indstilling, hvilket Ministerierne heller ikke oplyser ligestillingsudvalget.

Det opleves som tvivlsomt om forklaringerne fra henholdsvis Ligestillingsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet aktuelt i forhold til adgange og digital post er lovlige, da der ved digitalisering ikke er ekstra omkostninger forbundet med den lovgivningsmæssige pligt til informering af begge forældremyndighedsindehavere via adgange og forsendelse, hvilket kan, bør og må ske automatisk, på samme tid, med samme metode, i alle situationer til begge forældre – medmindre der er tungtvejende grund til andet. Det opleves som tvivlsomt hvorvidt praksis er bedst for barnet og en ændring af praksis kan bortforklares – juridisk såvel som med brug af sund fornuft - ved digitalisering.

Foreningen Far må anmode Ministeren oplyse ligestillingsudvalget, pressen og offentligheden om følgende:

1. Hvordan kan Ministeren forestille sig at begge forældre modtager automatisk informering med samme metode og på samme tid i alle henseende om deres børn medmindre meget tungtvejende forhold taler imod f.eks. domstolsafgørelser

2. Hvilke specielle forhold skal sikres i forhold til børn født før 2004, 2004-2007 og efter 2007 jfr. forskelligheden i registreringen af forældremyndighed for børnene

3. Hvad kan konsekvenserne være for børn ved at kun den ene forælder modtager adgange og informering f.eks. ved forebyggende bekymringer om forælderen med ene adgang

4. Hvad gør man når ene forælderen er udstationeret, på ferie eller oplever alvorlig sygdom f.eks. kræft med hospitals indlæggelse – og der ikke er givet anden forælder adgang - og skolen/kommune/hospitalet ikke har adgang til forældremyndighedsdata for børn under 18 år

5. Hvad er risikoen for menneskelige fejl pga. tid, lyst og ressourcer til manuel oprettelse og udsendelse til begge forældre, da cpr ikke automatisk kan leverer data – og hvor lang tid tager processen

6. Hvad er konsekvensen for børn og forældre som bor i to forskellige kommuner og regioner

7. Kan Ministeren oplyse hvorvidt der har været nogen form for koordinering mellem ligestillings-, social- og indenrigs- samt finansministeriet i forbindelse med digitalisering og hvornår, herunder om der er lavet brugertest for 1.2 mio. børn og 2.4 mio. forældre

8. Kan Ministeren redegøre for om FN børnekonventionen artikel 2 og den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 8 og 14, som forbyder diskrimination af børn og børns forældre baseret på køn eller anden stilling, er overholdt når automatisk digital adgang til begge forældre intet koster

9. Kan Ministeren oplyse hvor mange skattekroner Danmark bruger ved at digitale adgange og post ikke sker automatisk, men ved manuelle procedurer i kommunerne og i regionerne, som gerne vil yde god borgerservice

Foreningen Far har forståelse for at der ikke bruges ekstra penge på frimærker, men ved digitale adgange og digital post koster det efter vores opfattelse samfundet et massivt antal skattekroner og bringer børn i fare foruden skaber irritation, vrede, manglende respekt for myndighederne samt familie konflikter med børn i midten. Når Ministerierne ikke sikre digitaliseringen ligeværdigt.

Foreningen Far oplever – med al venlighed og respekt - at der i flere Ministerier er tale om supertankere ude af kurs med manglende positiv forandringsevne eller Ministerier som ikke ønsker at erkende alvorlige fejl, man måske selv er ansvarlig for. Resultatet opleves som misinformering af ministre og folketinget.

Foreningen Far står ALTID til rådighed for positivt samarbejde.
Foreningen Far rejser kritik af Ministerens svar til ligestillingsudvalget.

Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far

Læs mere her

tags: hospital, Danmark, euro, FN, lovgivning, Folketinget, Indenrigsministeren, 2007, domstol, penge, ombudsmand, omkostninger, forsendelse, 2014, finansminister, borgerservice, sygdom,

fredag den 18. september 2015

Familie og ønske om nyt liv får medlemmer til at forlade bander


Rockere og bandemedlemmer, som vender ryggen til deres grupper, gør det hovedsageligt af hensyn til deres familie, og fordi de ønsker at komme ud af kriminalitet. De personer, som er med i exit-programmer, er motiverede og virker parate til at ændre deres liv og lægge banden bag sig. Det viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor.Hvad får medlemmer af bander eller rockergrupper til at forlade deres gruppe Det har Justitsministeriets Forskningskontor undersøgt i en ny rapport om exit-forløb med rockere og bandemedlemmer.

Rapporten peger på, at det, som har størst betydning for beslutningen, er hensynet til familien, at bandemedlemmerne og rockerne vil ud af kriminalitet, at de er trætte af livsstilen, og at de ønsker et almindeligt liv med uddannelse, arbejde m.v.

Undersøgelsen peger samlet på, at personer, der indgår en exit-aftale med myndighederne, allerede når de underskriver aftalen, har fjernet sig markant fra den rocker- eller bandegruppering, de ønsker at forlade. De virker parate til at komme videre med et andet liv, hvilket afspejler sig i, at de har mange og ganske klare forestillinger om, hvad der har motiveret dem til forandring, og hvad de vil opnå.


Justitsminister Søren Pind siger:

"Det er interessant, at vi har en gruppe hårde bandemedlemmer og rockere, som gerne vil have hjælp til at få et helt almindeligt liv med familie, uddannelse og job, ligesom alle os andre. Det er positivt, at de rækker hånden ud til myndighederne for at ændre deres liv, og det er positivt både for samfundet og den enkelte, at vi også har mulighed for at hjælpe dem med denne forandring."


Personerne i exit-programmerne bekymrer sig mest om, hvorvidt politiet fortsat vil opfatte og behandle dem som rockere og bandemedlemmer, og om de vil kunne få et arbejde. Størstedelen siger samtidig, at de ønsker hjælp til at finde arbejde, til at holde sig ude af kriminalitet, til at løse økonomiske problemer samt beskyttelse fra rocker- og bandemiljøet.

For at få lov til at forlade en gruppering har godt en tredjedel af rockerne og knap hvert femte bandemedlem i et exit-program skullet gøre noget, hovedsageligt betale penge.


Baggrund:

Rapporten er første del af en undersøgelse af de exit-aftaler, som politiet, kommunerne og kriminalforsorgen har indgået med rockere og bandemedlemmer i en forsøgsperiode i 2012 og i hele 2013-14. Baggrunden er den nationale rammemodel – "En Vej Ud!" – der skal støtte og hjælpe rockere og bandemedlemmer til at forlade deres kriminelle miljø. Rammemodellen blev lanceret i 2011 af den daværende VK-regering.

90 rockere og bandemedlemmer i exit-programmer har svaret på spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen.

Læs mere her

tags: 2011, politi, økonomi, uddannelse, Justitsminister, 2013, 2012, kriminelle, Justitsministeriet, penge, regering, rock, miljø, Forskning, Søren Pind, livsstil,

torsdag den 17. september 2015

Danmarks største og ældste dyrehospital fylder 100 år


AniCura Københavns Dyrehospital fejrer 100 års fødselsdag lørdag den 19. september.Her inviterer dyrehospitalet indenfor til Åbent Hus for at fejre 100 års dagen.

Dyrehospitalet rummer en spændende historie, der afspejler samfundets udvikling, og den glæder vi os til at fortælle til vores mange kunder fra Sydhavnen og Valby. Oprindeligt hjalp vi større dyr, men op gennem 50'erne og 60'erne, hvor folk fik flere penge, steg antallet af kæledyr markant. Det betød, at vi lagde vores forretning om, og 100 år senere er vi i dag Danmarks største dyrehospital for kæledyr," siger adm. direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital, Jens Eslau.

Oprindeligt kun for heste
Oprindeligt stiftede Foreningen for Dyrenes Beskyttelse dyrehospitalet i 1915 for at skaffe dyrlægehjælp til de tusindvis heste, der blev brugt til at transportere mennesker, varer og gods rundt i hovedstaden. I første omgang lå adressen i København NV, men i 1976 flyttede dyrehospitalet til Sydhavnen, og her har det ligget siden.

Trods 100 år på bagen er dyrehospitalet imidlertid stadig i voksealderen. I maj slog dyrlægerne dørene op til 435 ekstra kvadratmeter og seks nye operationsrum. Samtidig har dyrlægerne fået et nyt laboratorie og en MR-skanner og blev i 2013 en del af Skandinaviens største dyrehospitalskæde AniCura.

Vi adskiller os fra andre dyrlæger, fordi vi er lidt over 50 ansatte, hvilket er meget i vores branche. Men allervigtigst så er vi det dyrehospital herhjemme med flest ekspertiser og specialer hos dyrlægerne. Det betyder, at vi kan tilbyde kunderne nye behandlinger af en meget høj kvalitet, og at vi kan løse stort set alle opgaver under samme tag, så kunden sparer tid," siger Jens Eslau.

AniCura Københavns Dyrehospital gennem 100 år

• 1915: Foreningen for Dyrenes Beskyttelse stifter dyrehospitalet på Emdrupvej, København NV. I første omgang behandles primært transportheste

• 1976: Dyrehospitalet flytter til Poppelstykket 11, hvor det ligger i dag og kun behandler kæledyr

• 1987: Udvidelse giver plads til 50 indlagte patienter. Dyrlæge Ingeborg Mølbak overtager halvdelen af dyrehospitalet.

• 2013: Dyrehospitalet er Damarks største kæledyrshospital og bliver en del af kæden AniCura

• 2014: 14.000 årlige kunder, hvoraf hovedparten kommer fra Sydhavnen og Valby

• 2015: Dyrehospitalet udvider med 435 m2 og får bl.a. nye operationsstuer, zoneinddeling, nye scannere og nyt laboratorie

Billedtekst
Der er sket meget med Danmarks ældste dyrehospital, AniCura Københavns Dyrehospital, siden dette foto blev taget i begyndelsen af 1940'erne.



tags: hospital, Danmark, 1976, København, direktør, 2013, hovedstad, penge, Valby, Skandinavien, 2014, kaffe,

tirsdag den 15. september 2015

Det er godt at være forberedt, når en hvalp skal være et nyt familiemedlem


"Der er mange årsager til at overveje at anskaffe sig en hund – og mange gode grunde til det. Men der er lige så mange dårlige grunde. Overvej det nøje. Det er en kontrakt på plus/minus ti år." Så bastant skriver hundetræner Rolf Andersen i begyndelsen af sin nye bog om at anskaffe sig en hvalp. Det er dog ikke ment som en skræmmekampagne. Tværtimod.En af Danmarks bedst kendte hundetrænere, Rolf Andersen, er klar med sin fjerde bog, "Hvalpens bog". Denne gang er fokus på hvalpen og den første tid i familien, fra hvalpen er otte uger ved afhentningen og til cirka seks måneder. I bogen opfordrer Rolf Andersen blandt andet til at overveje nøje, hvad det vil sige at få et lille nyt, nuttet, ja vist! – men krævende familiemedlem. De første seks måneders tid er det revnende ligegyldigt, om det er en jagthund eller en familiehund, for den første tid i familien er tilpasningen præcis den samme.

"Hvalpens bog" er skrevet i Rolf Andersens sædvanlige lette og underholdende sprog og beskriver hele forløbet fra hvalp til familiemedlem. Alt fra overvejelserne til, om tidspunktet nu er rigtig til at anskaffe en hvalp, og er der tid i hverdagen Lover børnene, de nok skal gøre alt for at passe den Og hvilken race skal man vælge Der er uendelig mange forskellige racer i et hunderaceleksikon, og de er næsten alle beskrevne som 'dejlige familiehunde', men nogle racer kræver mere motivation eller mere motion end andre, så derfor giver Rolf Andersen gode råd til både jagthundeejere og familiehundeejere om at sætte sig grundigt ind i den helt rigtige race og ikke bare at vælge ud fra udseende.

Ud over de mange gode og letlæste råd om at få en lille ny hvalp i familien er der i Hvalpens bog – fra hvalp til familiemedlem også gjort plads til egne data om hvalpen, så der kan holdes styr skift af tænder, dyrlæge, hundetræner med mere. Desuden rummer bogen sider til egne noter og en praktisk plastlomme til hvalpens papirer, for eksempel stamtavle, vaccinationsattest og lignende. Bogen er som Rolf Andersens foregående bøger fyldt med billeder af skønne og glade hvalpe og deres stolte ejere taget af fotograf Jakob Boserup, og forordet er skrevet af Årets Dyreven 2012, tidligere fødevareminister Dan Jørgensen.

Eventuelle spørgsmål besvares naturligvis, ligesom Rolf Andersen giver gerne interview.

OBS! BOGEN MÅ TIDLIGST OMTALES ELLER ANMELDES 24. SEPTEMBER

Titel: Hvalpens bog – fra hvalp til familiemedlem
Forfatter: Rolf Andersen
Vejl. pris: 249 kroner
ISBN: 978-87-93308-09-1
Sideantal: 120 sider – illustreret i farver
Indbinding: Hardcover
Udgivelsesdato: 24. september 2015
Kan købes hos: Alle landets boghandlere, Coops butikker, diverse netboghandlere og forlaget indblik' hjemmeside.


Læs mere her

tags: Danmark, interview, EM, OB, fødevareminister, 2012, motivation, sprog, Coop, kaffe,

fredag den 11. september 2015

Ildsjæl modtager pris for sin indsats for uhelbredeligt syge


Årets Liv&Død Pris hylder Rita Nielsen for hendes unikke og mangeårige arbejde for uhelbredeligt syge.Rita Nielsen har gennem knap to årtier arbejdet blandt alvorligt syge og døende som henholdsvis sygeplejerske og klinisk sygeplejespecialist på Sankt Lukas Stiftelsens Hospice og Diakonissestiftelsens Hospice. Sideløbende har hun undervist, holdt foredrag og skrevet bøger om afslutningen på livet, blandt andet bøgerne "Venteværelset" og "Livets afslutning – behandling, pleje og omsorg".

"Rita har med sin store indsats for uhelbredeligt syge både i sit arbejde og sin fritid og med sit store engagement været den største ildsjæl inden for palliationen", siger Inge Nesgaard, formand for Landsforeningen Liv&Død og fortsætter:

"Gennem sit arbejde på hospice har Rita Nielsen været en daglig inspiration for personalet. Som foredragsholder, underviser og forfatter fanger hun sine tilhørere med spændende, rørende og humoristiske beretninger fra livet på hospice og nedbryder tabuet om døden med vid og humor. "

Siden Rita Nielsen begyndte at arbejde med palliation, er der sket en markant udvikling inden for området. Palliation var tidligere ofte forbeholdt kræftpatienter, men den lindrende behandlingsmetode har i dag også bredt sig til andre patientgrupper, ligeledes til mange plejehjem. Inge Nesgaard er ikke i tvivl om, at Rita Nielsen spiller en markant rolle i palliationens udbredelse.

"Rita Nielsen står som et fyrtårn i udviklingen og etableringen af palliationen i Danmark. Vi er derfor stolte over at kunne belønne hende med Liv&Død Prisen 2015", slutter Inge Nesgaard.

Liv&Død Prisen 2015 overrækkes ved en reception fredag d. 18. september 2015 kl. 14.00-15.30 i Landsforeningen Liv&Døds lokaler på Nikolaj Plads 27, København K.

FAKTA:

• Liv&Død Prisen er på 10.000 kr. og et diplom. Prisen hylder personer eller organisationer, der har gjort en særlig indsats for at nedbryde tabuet omkring døden ved at sætte fokus på den og skabe debat og eftertanke om emnet i det offentlige rum.

• Prisen blev lanceret i 2011 som led i Landsforeningen Liv&Døds 130 års jubilæum og blev her tildelt journalisten Anders Agger for "Sømanden og Juristen". I 2012 gik Prisen til Jes Dige og Per Bøge fra projektet OmSorg, der indeholder pædagogisk materiale og sorggrupper for børn. I 2013 blev ægteparret Marianne Harboe og Hans Dal hædret for deres store og beundringsværdige indsats for beboerne på Danmarks hospicer. I 2014 gik prisen til Kristeligt Dagblad for deres aftabuisering af døden.

• Landsforeningen Liv&Død er en af landets ældste foreninger med rødder tilbage til 1881, hvor foreningen blev stiftet som Dansk Ligbrændingsforening. I dag arbejder Liv&Død for en værdig afsked med livet og for at nedbryde tabuet om døden. Læs mere på www.livogdoed.dk eller på www.facebook.com/livogdoed.

• For yderligere information, kontakt venligst Inge Nesgaard, formand i Landsforeningen Liv&Død, telefon 40 14 91 94, eller Mogens Balling, direktør i Liv&Død, telefon 20 22 64 15.

Læs mere her

tags: Danmark, 2011, kræftpatienter, København, direktør, 2013, 2012, recept, plejehjem, journalist, organisation, forfatter, sygeplejerske, 2014, helbred,

torsdag den 10. september 2015

Kreativ advent med Queen® Blomster


Der er ikke noget andet tidspunkt på året end jul, hvor pyntesygen raser for alvor, og blomster skal der til. Bølgen med planter og naturlig pynt er over os, og med Queen® blomster er der uanede muligheder for smukke dekorationer, både for den kreative og hende der er til de hurtige og nemme løsninger. I år har vi tre nemme tips til en smukke adventskranse der holder helt til d. 24 december.1.
Smuk og klassisk advent med kobber og røde blomster
Du skal bruge: et fad/skål med en diameter på ca. 22-25cm ,en halv pakke ler, 4 lysholdere på spyd, 4 røde lys, lidt glaskugler og 12 røde Queen® mini blomster.

2.
Enkel nordisk advent med glas, hvide blomster og sølvlys
Du skal bruge: et fad eller en skål med en diameter på ca. 22-25 cm, en halv pakke ler, 4 lysholdere, 4 sølvfarvede lys, lidt kogler og 12 hvide Queen® mini blomster.

3.
Pynt din yndlingsstage
Til sidst den meget nemme af slagsen, og til hende der ikke vil jule alt for meget.
Pynt din kubus stage med små stilke i julens farver:
Du skal bruge: Din yndlingsstage, 4 små reagensglas, lidt ståltråd i en farve der matcher din stage, fire smukke lys og et bundt Queen® afskårne kalanchoe.

Med Queen® blomster er det kun fantasien der sætter grænser, og Queen® er din garant for holdbarhed og kvalitet.

Læs mere her

tags: december, Queen, kreativ,

onsdag den 9. september 2015

Hundetræf i Tivoli


Én dag om året er det tilladt at tage sin firbenede bedste ven med i Tivoli. Det er på Hundens Dag, som i år finder sted søndag den 13. september. Her er der både raceparade, hundeshow og et telt hvor nuværende eller kommende hundeejere kan få gode råd. Årets tema er Hunde fra hele verden – fra Ækvator til polerne. Der er tilmeldt over 100 forskellige hunderacer og arrangementet er normalt et større tilløbsstykke for hundefans.Hunde fra hele verden indtager Tivoli på Hundens Dag søndag den 13. september. Her er der inspiration og sjov for hunde og deres ejere – og også for dem, som stadig er ved at overveje, om livet med hund er noget for dem.

Hundeparade
Udover den traditionelle hundeparade med knap 1000 hunde, så er der planlagt et større hundeshow på Plænen. Her vil gæsterne møde et større udvalg af de mange forskellige hunde, herunder Afghansk mynde, Puli og Mastiff. Hundeejerne fortæller om hundenes oprindelse og deres funktion igennem udklædning eller rekvisitter. Dansk Kennel Klubs adfærdskonsulent, Lise Lotte Christensen, styrer slagets gang på scenen.

Dansk Kennel Klub slår også et informationstelt op ved Plænen, hvor man kan lære de firbenede vidundere bedre at kende og deltage i konkurrencen med fine præmier.

Kommunikationsansvarlig i Dansk Kennel Klub, Anne Orholt, siger;
"Hundens Dag er blevet en fin tradition for hundefolket. Det er en god lejlighed til at mødes med racefæller og til at vise sin race frem for havens andre gæster. I år er temaet på Plænen "Hunde fra hele verden – fra Ækvator til polerne", og her kan gæsterne få et indblik i, under hvor forskellige himmelstrøg og livsvilkår vore hunderacer har fundet deres form - og hundeejerne fortæller om hundenes oprindelse og deres funktion igennem udklædning eller rekvisitter," fortæller Anne Orholt fra Dansk Kennel Klub, der glæder sig til gensynet med de mange hunde i Haven.

Pressechef i Tivoli Torben Plank siger;
"Når Dansk Kennel Klub og Tivoli i samarbejde afholder "Hundens Dag" i Tivoli, er det ikke bare i orden at tage sin hund med ind i Carstensens Have - den betragtes nærmest som æresgæst. Hundens Dag, hvor gæsterne kan medbringe deres firbenede venner i forlystelseshaven går langt tilbage i Tivolis historie. Helt præcis hvornår traditionen tog sin begyndelse fortaber sig i tågerne, men den er i dag en uvurderlig dag af Tivolis sommersæson".

Program for Hundens Dag
11.00-23.00: Flinke hunde i snor er velkomne i Tivoli
11.00-16.00: Besøg Dansk Kennel Klubs informationstelt ved Plænen. Deltag i konkurrencen
14.00: Raceparade rundt i Haven
14.20: Show på Plænen.

Fakta om Hundens Dag
Hundens Dag i Tivoli, hvor gæsterne kan medbringe deres firbenede venner i forlystelseshaven, går langt tilbage i Havens historie. Man ved med sikkerhed, at Tivoli helt tilbage i 1895 arrangerede en hundeudstilling i samarbejde med Dansk Kennel Klub. Hundens Dag afholdes i samarbejde mellem Dansk Kennel Klub og Tivoli. Hundene kommer på dagen gratis i Tivoli, hvis de er ledsaget af en betalende gæst.

Læs mere her

tags: Tivoli, konkurrence, Fakta,

tirsdag den 8. september 2015

Åbent brev til Ligestillingsministeren


Kære Ellen Trane Nørby,Foreningen Far er enig med Ministeren omkring frihed og lige muligheder med debat er en god vej frem jfr. Ministerens indlæg i Politiken "Mange sætter barrierer op for sig selv".http://politiken.dk/indland/politik/ECE2828943/mange-saetter-barrierer-op-for-sig-selv/cc.
Statsrevisorerne
Statsministeriet
Folketingets ombudsmand
Folketingets ligestillingsudvalg
Folketingets beskæftigelsesudvalg
Folketingets retsudvalg
Folketingets børn og undervisningsudvalg
Folketingets skatteudvalg
Folketingets finansudvalg
Folketingets social og indenrigsudvalg
Pressen

Udfordringen er dog at der hverken er frihed, lige muligheder eller samme retssikkerhed på familie området i Danmark. Det skyldes ofte forældet familie lovgivning fra 1900 tallet, som ikke passer til dagens samfund.

Det eneste Foreningen Far ønsker er frit valg, lige muligheder og samme retssikkerhed for alle børn, forældre og familier, så alle kan begynde at gøre tingene ordentligt fra starten og spare mange offentlige ressourcer.

Åbent brev om digital post til 1.2 millioner fædre
http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/95625

FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark
http://www.mypresswire.com/dk/pressroom/28025/pressrelease/94623

Vil Ministeren og de relevante personer fra Ministeriet mødes med Foreningen Far, så vi kan forklare hvorfor det går galt og hvad det offentlige kan gøre for at sikre frihed og lige muligheder. Vi er i Foreningen Far i dag ca. 50% kvindelige og 50% mandlige frivillige, som oplever Danmark hver eneste dag.

Kan Ministeren oplyse hvorvidt der til dato har været afholdt et eneste koordinationsmøde mellem de mange ministerier og udvalg, som er involveret I dansk familie lovgivning om lige muligheder for alle børn, forældre og familier

Foreningen Far står til rådighed for positivt samarbejde.

Med venlig hilsen
Jesper Lohse, Landsformand
Foreningen Far

BILAG:
Eksempel 1: 95% af fædrene oplever forskelsbehandling i det offentlige
Eksempel 2: Manglende rettigheder er væsentligste problem
Eksempel 3: Almindelige fædre er en teknisk sikkerhedsrisiko for eget barn i det offentlige
Eksempel 4: Færre børn har bopæl hos fædre i dag end i 1980 forholdsvis m/k
Eksempel 5: Barnets økonomi forskelsbehandler ligeværdige forældre

Læs mere her

tags: Danmark, FN, politi, økonomi, lovgivning, Politiken, Folketinget, retssikkerhed, ombudsmand, undervisning, beskæftigelse,

torsdag den 3. september 2015

Furesø Picnicfestival er kommet for at blive


Weekendens premieren på Furesø Picnicfestival tiltrak både lokale Furesøborgere, nysgerrige københavnere og eventyrlystne turister, der fandt sammen omkring picnickurven og benyttede sig flittigt af de ca. 20 forskellige arrangementer og bud på unikke Furesø picnicoplevelser.Appetitten på picnicoplevelser i Furesøs skønne natur er stor. Det sås tydeligt under weekendens premiere på Furesø Picnicfestival, hvor gæster fra nær og fjern, til fods og på cykel, hyggede sig med aktiviteter i både voksen- og børnehøjde.

Ved de rødternede langborde gik snakken lystigt på tværs af generationer og nationaliteter over søndagens søbrunch ved Furesøbad. Her diskede Furesøs madhåndværkere op med lokale specialiteter til næsten 300 gæster. Andre havde selv medbragt picnickurven og endelig valgte flere at forkæle sig selv med en Furesø picnicboks, som kunne tages med videre på den grønne oplevelsesrute.

Også i den japanske have Jagro i Farum var der fyldt godt op i de små stemningsoaser, mens den dansk/japanske kok Jens Rahbek kokkererede under åben himmel.

De involverede aktører og medskabere af picnicoplevelserne melder om besøg af mange "nye ansigter". "Vi er altid glade for at få besøg af lokale stamgæster, men også rigtigt dejligt at opleve, at nye familier fra København finder vej herud" udtaler Susanne Lund-Larsen fra Skolelandbruget i Furesø. Skolelandbruget er en kommunal besøgsgård med landbrugs- og klappedyr.

Picnicfestivalen var også en super oplevelse for Furesøs nye medborgere. En flok syrere deltog i cykelkaravanen fra Torvehallerne i København ad den 20 km lange Picnicrute/supercykelstien til Furesøbad, hvor de hurtigt blev en del af det samlede picnicselskab. Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen førte an i feltet af syrere, turister, Team Rynkeby-cykelryttere og ansatte i Furesø Kommune for at markere, hvor nemt det er at nå ud til de unikke picnicoplevelser i Furesø, lige midt i Københavns forhave, men også for at understrege, at en skovtur lægger op til samvær, nærvær og fællesskab.

Furesø Picnicfestival er kommet for at blive og gentages i forsommeren 2016.
Furesø Picnicfestival arrangeres af Expo Viva i samarbejde med Furesø Kommune og Copenhagen Cooking.

Kontakt :
Eva Vedel, Furesø Picnicfestival, Expo Viva, tlf. 21207585
Julie Kyhl, Furesø Kommune, tlf. 72164166


Læs mere her

tags: Bond, København, borgmester, Farum, 2016,

onsdag den 2. september 2015

Prøv livet som skovarbejderfamilie, når frosten melder sin ankomst


Efter sommerens store succes med overnatning i det hyggelige Skovarbejderhus i Lunden, giver Gammel Estrup – Herregårdsmuseet nu nye familier mulighed for at leve som skovarbejder anno 1930 til efterår og jul.Hvis du og din familie gik forgæves for at booke et ophold i sommerens løb, har I nu chancen igen, hvor Gammel Estrup – Herregårdsmuseet åbner for yderligere overnatninger i Skovarbejderhuset.

Flere af de familier, der denne sommer var heldige at få en weekend i huset, førte dagbog og nedfældede gode ideer til anvendelsen af huset. "En af de ting vi studsede over var, at en af familierne godt kunne tænke sig at prøve at bo i huset på andre tider af året, hvor vejret er mere barskt. De eftersøgte en anden siden af livet som skovarbejder end i de lune sommermåneder. En af familierne ønskede faktisk at holde jul der", fortæller museumsformidler Stine Lucia Rasmussen.

Efterårsstemning i herregårdsskoven
Museet har derfor besluttet at udvide den hidtidige ordning og tilbyder nu overnatning i Skovarbejderhuset udenfor skolernes sommerferie. I første omgang åbnes huset i efterårsferien i uge 42 for to familier, der på skift kan tilbringe tre dage i huset. Ved ankomsten får de udleveret en kasse med mad og opskrifter, der er sammensat, så den passer til en skovarbejderfamilie omkring 1930. Herefter skal der hentes vand og brænde og tændes op i det gamle støbejernskomfur. Der er endvidere mulighed for at arbejde med træ og lave udendørsaktiviteter i skoven omkring huset.

Op til jul kan man i adventsweekenderne komme på særlige juleophold, hvor menuen står på bl.a. festmad som skovarbejderfamilien kunne have spist ved juletid. Huset bliver til lejligheden pyntet op til jul anno 1930 med eget juletræ: "Vi håber, at nogle familier har lyst til at prøve livet som skovarbejder her i efteråret og vinter. Selvom huset kan være køligt og mørkt, så er der jernovn og komfur, som kan give varme i den kolde vintertid, mens man kan hygge sig og læse gode historier ved petroleumslampens skær", siger museumsformidler Stine Lucia Rasmussen.

Museet håber desuden, at husets gæster har lyst til at fortælle forbipasserende gæster, der fx er på en frisk travetur i efterårets smukke skov, hvordan det er bo i huset og måske byde på en kop kaffe fra Madam Blå.

Læs mere her

tags: museum, sommerferie, efterårsferie, kaffe,