onsdag den 24. november 2010

Tid til julehygge på Holbæk Museum den 5. december

Familiesøndag med masser af tid!

Årets sidste familiesøndag på Holbæk Museum vil naturligvis stå i julens tegn.
Den 5. december kl. 12.00-16.00 vil der være mulighed for at hele familien kan få tid til at julehygge sammen i museets juleværksted. Museets hyggelige rammer vil få julestemningen frem i enhver fortravlet børnefamilie, hvor alle uanset alder kan deltage i juleriet.

Forsvundne julelys
Hvor er nissens julelys blevet af Hjælp nissen i hele december og deltag i den traditionsrige findeleg, hvor man kommer rundt i hele museet, for nissens lys kan være gemt i alle udstillingerne. På sin vej gennem museet kan man også se de flotte juletræer, som børnehaver fra hele Holbæk kommune har pyntet.
Museets krambod er åben og madammen tilbyder julegodter, opskrifter og sjove legeting. I museets arbejderlejlighed kan man smage æbleskiver og i museumsbutikken er der masser af nye julevarer til personlige julegaver.

Læs mere her

tags: december, Holbæk, julegave, museum, børnehave,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar