Den 10-11. September afholder Miljø & Jordstråleforeningen stort Landsmøde, på adressen
Rekkendevej 8, Allerslev, 4720 Præstø.
Her vil du få mulighed for at se og høre hvordan man måler op for jordstråler, og andre skadelige energier, såsom mobiltelefoner, mikroovne og meget andet, her får du mulighed for selv at prøve hvordan det fungerer, du kan stille spørgsmål og få mere viden om dette emne.
Ved samme lejlighed holder klinik Baltzer åbent hus på samme adresse, her kan du se hvad vi kan.
Der vil blive opstillet en afskærmet Briks, så du kan få lov at prøve hvad Reikihealing kan hjælpe dig med.
Eller du kan få lov at prøve Tankefelts terapi, og hvad det kan hjælpe dig med.
Du kan også prøve at få lagt Tarotkort så har du spørgsmål, til fremtid, nyt job, dit arbejde eller parforhold, så har du her en stor mulighed for at prøve dette.
Vi laver også en udstilling med Himalaya saltlamper både til el og til fyrfadslys.
Vi har Lenkosan Creme, og Eis gel til smerter mm.
Reserver dagen og får en masse god viden med hjem, som du kan bruge i din dagligdag.
Der vil være mulighed for at købe kaffe eller The med hjemmebag.
Måske også kold kartoffelsalat med pølser eller frikadeller.
Der åbnes kl. 11:00 formiddag til kl. 17:00
Reserver allerede nu.
Læs mere her
tags: energi,
mandag den 29. august 2011
søndag den 28. august 2011
NYT Center for Buddhisme og for buddhistisk meditation - Sydsjælland
Fra indkøb til indsigt
I en tid med store forandringer, økonomiske kriser og større sociale skel, søger flere og flere viden om det spirituelle og tager kurser i bl.a meditation og mindfullnes.
Og mange er nysgerrige mht. Buddhismen ikke mindst pga. H.H. Dalai Lama´s mange besøg i Danmark.
Hvad er buddhisme?
Buddhisme er en religion, som blev grundlagt for 2500 år siden af Siddharta Gautama, også kendt som Shakyamuni Buddha. For mange, især for os i Vesten, er buddhisme dog mere en livsfilosofi eller en livsstil, end det er en decideret religion.
Center for Buddhisme og for buddhistisk meditation - Sydsjælland
Søndag d. 18. september 2011 kl. 12 åbner centret for første gang med undervisning i Buddhisme og meditation, og vores underviser er Lama Tendar Olaf Høyer.
Alle kan deltage uanset baggrund og erfaringer
Der aftaler vi også kommende undervisnings dage/tidspunkter.
Medbring gerne pude til gulvet du kan sidde på.
Eleverne betaler ikke for instruktion og undervisning, fordi de er Dharma'ens fremtid. De må ikke afholdes fra at søge råd og vejledning af økonomiske årsager, hvis de får problemer eller brug for vejledning. Traditionelt er det sponsorer, som finansierer en Lamas virksomhed. Du er derfor velkommen til at yde bidrag, men ikke som betaling for undervisningen.
Det skyldes at Forretnings-principperne er lidt usædvanlige
Lama-virksomheden er også en forretning, men den følger traditionen og ikke de moderne markeds-principper. Mange buddhistiske centre har indført en prispolitik, som svarer til det moderne samfunds almindelige fremgangsmåde for finansiering. Det ser jeg som gammel hippie ingen grund til. Man kan lige så godt vænne sig til den traditionelle måde, fordi den bringer penge væk fra den direkte interaktion og i stedet fokuserer på frembringelse af den gode karma i samspillet.
Det er måske lidt svært at vænne sig til i en kapitalistisk tradition som den danske, hvor man gerne betaler for noget, som man får, men de enkle forretnings-principper burde alligevel lønne sig, når alle har forstået dem og følger dem. Foreløbig er jeg på ingen måde blevet forgyldt, men jeg tror på modellens mange fortrin. Som arving til yogiernes ligegyldighed overfor penge, indretter jeg mig efter forholdene men vil ikke ændre traditionen.
Sponsorer opfordres til at støtte den generelle Lama virksomhed, fordi at give er godt, virksomheden er værdifuld, og gaven giver alle god karma og bibringer de 2 slags gavn (gavn for både sig selv og andre). Ganske vist er der i grunden hverken en giver, en overdragelse, en modtager eller en gave. Det er netop i sådan ånd af Bodhicitta, at gaven giver så meget mere godt. En sponsor kan også godt være klient.
Klienter, som får tjenester udført, bør yde noget til gengæld, men bestemmer i princippet selv hvad, som de vil bidrage med. Man bør yde efter omstændighederne. Som kineserne siger: en skål ris er nok. Også dette princip er der for den gode karmas skyld.
NAMASTE
Søster
Center for Buddhisme og for buddhistisk meditation- Sydsjælland
Adelgade 128
Præstø, Denmark
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, økonomi, politi, Dalai Lama, virksomhed, penge, meditation, undervisning, stemmer
I en tid med store forandringer, økonomiske kriser og større sociale skel, søger flere og flere viden om det spirituelle og tager kurser i bl.a meditation og mindfullnes.
Og mange er nysgerrige mht. Buddhismen ikke mindst pga. H.H. Dalai Lama´s mange besøg i Danmark.
Hvad er buddhisme?
Buddhisme er en religion, som blev grundlagt for 2500 år siden af Siddharta Gautama, også kendt som Shakyamuni Buddha. For mange, især for os i Vesten, er buddhisme dog mere en livsfilosofi eller en livsstil, end det er en decideret religion.
Center for Buddhisme og for buddhistisk meditation - Sydsjælland
Søndag d. 18. september 2011 kl. 12 åbner centret for første gang med undervisning i Buddhisme og meditation, og vores underviser er Lama Tendar Olaf Høyer.
Alle kan deltage uanset baggrund og erfaringer
Der aftaler vi også kommende undervisnings dage/tidspunkter.
Medbring gerne pude til gulvet du kan sidde på.
Eleverne betaler ikke for instruktion og undervisning, fordi de er Dharma'ens fremtid. De må ikke afholdes fra at søge råd og vejledning af økonomiske årsager, hvis de får problemer eller brug for vejledning. Traditionelt er det sponsorer, som finansierer en Lamas virksomhed. Du er derfor velkommen til at yde bidrag, men ikke som betaling for undervisningen.
Det skyldes at Forretnings-principperne er lidt usædvanlige
Lama-virksomheden er også en forretning, men den følger traditionen og ikke de moderne markeds-principper. Mange buddhistiske centre har indført en prispolitik, som svarer til det moderne samfunds almindelige fremgangsmåde for finansiering. Det ser jeg som gammel hippie ingen grund til. Man kan lige så godt vænne sig til den traditionelle måde, fordi den bringer penge væk fra den direkte interaktion og i stedet fokuserer på frembringelse af den gode karma i samspillet.
Det er måske lidt svært at vænne sig til i en kapitalistisk tradition som den danske, hvor man gerne betaler for noget, som man får, men de enkle forretnings-principper burde alligevel lønne sig, når alle har forstået dem og følger dem. Foreløbig er jeg på ingen måde blevet forgyldt, men jeg tror på modellens mange fortrin. Som arving til yogiernes ligegyldighed overfor penge, indretter jeg mig efter forholdene men vil ikke ændre traditionen.
Sponsorer opfordres til at støtte den generelle Lama virksomhed, fordi at give er godt, virksomheden er værdifuld, og gaven giver alle god karma og bibringer de 2 slags gavn (gavn for både sig selv og andre). Ganske vist er der i grunden hverken en giver, en overdragelse, en modtager eller en gave. Det er netop i sådan ånd af Bodhicitta, at gaven giver så meget mere godt. En sponsor kan også godt være klient.
Klienter, som får tjenester udført, bør yde noget til gengæld, men bestemmer i princippet selv hvad, som de vil bidrage med. Man bør yde efter omstændighederne. Som kineserne siger: en skål ris er nok. Også dette princip er der for den gode karmas skyld.
NAMASTE
Søster
Center for Buddhisme og for buddhistisk meditation- Sydsjælland
Adelgade 128
Præstø, Denmark
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, økonomi, politi, Dalai Lama, virksomhed, penge, meditation, undervisning, stemmer
NYT Center for Buddhisme og for buddhistisk meditation - Sydsjælland
I en tid med store forandringer, økonomiske kriser og større sociale skel, søger flere og flere viden om det spirituelle og tager kurser i bl.a meditation og mindfullnes.
Og mange er nysgerrige mht. Buddhismen ikke mindst pga. H.H. Dalai Lama´s mange besøg i Danmark.
Hvad er buddhisme?
Buddhisme er en religion, som blev grundlagt for 2500 år siden af Siddharta Gautama, også kendt som Shakyamuni Buddha. For mange, især for os i Vesten, er buddhisme dog mere en livsfilosofi eller en livsstil, end det er en decideret religion.
Center for Buddhisme og for buddhistisk meditation - Sydsjælland
Søndag d. 18. september 2011 kl. 12 åbner centret for første gang med undervisning i Buddhisme og meditation, og vores underviser er Lama Tendar Olaf Høyer.
Alle kan deltage uanset baggrund og erfaringer
Der aftaler vi også kommende undervisnings dage/tidspunkter.
Medbring gerne pude til gulvet du kan sidde på.
Eleverne betaler ikke for instruktion og undervisning, fordi de er Dharma'ens fremtid. De må ikke afholdes fra at søge råd og vejledning af økonomiske årsager, hvis de får problemer eller brug for vejledning. Traditionelt er det sponsorer, som finansierer en Lamas virksomhed. Du er derfor velkommen til at yde bidrag, men ikke som betaling for undervisningen.
Det skyldes at Forretnings-principperne er lidt usædvanlige
Lama-virksomheden er også en forretning, men den følger traditionen og ikke de moderne markeds-principper. Mange buddhistiske centre har indført en prispolitik, som svarer til det moderne samfunds almindelige fremgangsmåde for finansiering. Det ser jeg som gammel hippie ingen grund til. Man kan lige så godt vænne sig til den traditionelle måde, fordi den bringer penge væk fra den direkte interaktion og i stedet fokuserer på frembringelse af den gode karma i samspillet.
Det er måske lidt svært at vænne sig til i en kapitalistisk tradition som den danske, hvor man gerne betaler for noget, som man får, men de enkle forretnings-principper burde alligevel lønne sig, når alle har forstået dem og følger dem. Foreløbig er jeg på ingen måde blevet forgyldt, men jeg tror på modellens mange fortrin. Som arving til yogiernes ligegyldighed overfor penge, indretter jeg mig efter forholdene men vil ikke ændre traditionen.
Sponsorer opfordres til at støtte den generelle Lama virksomhed, fordi at give er godt, virksomheden er værdifuld, og gaven giver alle god karma og bibringer de 2 slags gavn (gavn for både sig selv og andre). Ganske vist er der i grunden hverken en giver, en overdragelse, en modtager eller en gave. Det er netop i sådan ånd af Bodhicitta, at gaven giver så meget mere godt. En sponsor kan også godt være klient.
Klienter, som får tjenester udført, bør yde noget til gengæld, men bestemmer i princippet selv hvad, som de vil bidrage med. Man bør yde efter omstændighederne. Som kineserne siger: en skål ris er nok. Også dette princip er der for den gode karmas skyld.
NAMASTE
Søster
Center for Buddhisme og for buddhistisk meditation- Sydsjælland
Adelgade 128
Præstø, Denmark
Læs mere her
tags: Danmark, 2011, økonomi, politi, Dalai Lama, virksomhed, penge, meditation, undervisning,
Bedstemor skal stå til rådighed for familien - men er ikke en del af den
Den traditionelle husmor er for længst afgået ved døden. I dag udfylder bedstemor husmorens rolle i kernefamilien, og både familie og samfund forventer, at hun yder gratis omsorgsarbejde for familien, men opfatter hende ikke som del af den. Sådan konkluderer Anne Leonora Blaakilde fra Københavns Universitet i ny afhandling om ældre kvinders position i familien og i samfundet.
Når lille Isabella eller Villads er syge, og mor eller far ikke kan tage fri for at passe dem, er det bedsteforældrene og først og fremmest bedstemor der forventes at tage over og passe børnene. Men selv om bedstemor troligt stiller op og yder omsorg for kernefamilien, er hendes position i familien og samfundet marginaliseret.
- Ordet familie har udviklet sig til primært at betyde kernefamilie; vi har ikke ord for resten af familien, som derfor får betegnelser som ?slægt? eller ?udvidet familie?. De ældre hører simpelt hen ikke med, og i forskningsmæssig og statslig henseende er de også fraværende, fx på den offentlige hjemmeside borger.dk, hvor afsnittet om familien slutter ved skilsmisse, siger etnolog Anne Leonora Blaakilde fra SAXO-Instituttet ved Københavns Universitet.
- Bedsteforældre i dag har ikke rettigheder i forhold til deres børnebørn, men kernefamilien nærer paradoksalt nok store forventninger til, at bedsteforældrene yder en stor indsats, især over for børnebørnene, siger Anne Leonora Blaakilde, der baserer sin afhandling på analyser af kvalitative interview med 21 bedstemødre, historisk litteratur, mediemateriale og policy papers.
Også staten trækker på ulønnet kvindelig arbejdskraft
Det er dog ikke kun familierne, som lægger pres på de ældre kvinder. Velfærdsstaten er ifølge Anne Leonora Blaakilde indrettet sådan, at de ældre kvinder tilskyndes til at påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde.
- Traditionen for ulønnet omsorgsarbejde, der tidligere har ligget i hjemmet hos husmoderen, er nu flyttet over hos de ældre kvinder. Og velfærdsstaten ansporer faktisk også de ældre til at bidrage med frivilligt arbejde i kommunale frivillighedsordninger med navne som ?bedstemorordninger? eller ?mormorordninger?, forklarer Anne Leonora Blaakilde og tilføjer:
- Kvindeligt familiearbejde uden løn fortsætter således i dag, ikke kun som lavere betalt omsorgsarbejde på arbejdsmarkedet, men også som en forventning om gratis eller meget billig arbejdskraft fra bedstemoragtige kvinder.
Bland dig uden om, mor!
Afhandlingen baserer sig som nævnt på analyser af interview med 21 ældre kvinder, hvis livshistorier tegner udviklingen i det 20. århundredes danske familiekultur.
Et af de mere bemærkelsesværdige træk i samtalerne med kvinderne var, at synet på moderrollen gradvist ændrede sig op gennem det 20. århundrede blandt kvinderne selv:
- Kvinderne omtaler deres egne mødre mere og mere negativt over tid. Den omsorgsfulde, ældre mor skal på den ene side fungere som praktisk hjælper, men må på den anden side ikke blande sig for meget. Og hun er desuden alt for gammeldags. Og i dag er det sådan, at en mor aldrig må sin datter give gode råd, men skal lade den unge mor ?gøre sig sine egne erfaringer? ved hjælp af officiel litteratur og selvhjælpsbøger, fortæller Anne Leonora Blaakilde.
Anne Leonora Blaakilde forsvarede sin afhandling Bedstemorsnak d. 25. august på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Læs mere her
tags: København, interview, skilsmisse, arbejdskraft, arbejdsmarked,
Når lille Isabella eller Villads er syge, og mor eller far ikke kan tage fri for at passe dem, er det bedsteforældrene og først og fremmest bedstemor der forventes at tage over og passe børnene. Men selv om bedstemor troligt stiller op og yder omsorg for kernefamilien, er hendes position i familien og samfundet marginaliseret.
- Ordet familie har udviklet sig til primært at betyde kernefamilie; vi har ikke ord for resten af familien, som derfor får betegnelser som ?slægt? eller ?udvidet familie?. De ældre hører simpelt hen ikke med, og i forskningsmæssig og statslig henseende er de også fraværende, fx på den offentlige hjemmeside borger.dk, hvor afsnittet om familien slutter ved skilsmisse, siger etnolog Anne Leonora Blaakilde fra SAXO-Instituttet ved Københavns Universitet.
- Bedsteforældre i dag har ikke rettigheder i forhold til deres børnebørn, men kernefamilien nærer paradoksalt nok store forventninger til, at bedsteforældrene yder en stor indsats, især over for børnebørnene, siger Anne Leonora Blaakilde, der baserer sin afhandling på analyser af kvalitative interview med 21 bedstemødre, historisk litteratur, mediemateriale og policy papers.
Også staten trækker på ulønnet kvindelig arbejdskraft
Det er dog ikke kun familierne, som lægger pres på de ældre kvinder. Velfærdsstaten er ifølge Anne Leonora Blaakilde indrettet sådan, at de ældre kvinder tilskyndes til at påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde.
- Traditionen for ulønnet omsorgsarbejde, der tidligere har ligget i hjemmet hos husmoderen, er nu flyttet over hos de ældre kvinder. Og velfærdsstaten ansporer faktisk også de ældre til at bidrage med frivilligt arbejde i kommunale frivillighedsordninger med navne som ?bedstemorordninger? eller ?mormorordninger?, forklarer Anne Leonora Blaakilde og tilføjer:
- Kvindeligt familiearbejde uden løn fortsætter således i dag, ikke kun som lavere betalt omsorgsarbejde på arbejdsmarkedet, men også som en forventning om gratis eller meget billig arbejdskraft fra bedstemoragtige kvinder.
Bland dig uden om, mor!
Afhandlingen baserer sig som nævnt på analyser af interview med 21 ældre kvinder, hvis livshistorier tegner udviklingen i det 20. århundredes danske familiekultur.
Et af de mere bemærkelsesværdige træk i samtalerne med kvinderne var, at synet på moderrollen gradvist ændrede sig op gennem det 20. århundrede blandt kvinderne selv:
- Kvinderne omtaler deres egne mødre mere og mere negativt over tid. Den omsorgsfulde, ældre mor skal på den ene side fungere som praktisk hjælper, men må på den anden side ikke blande sig for meget. Og hun er desuden alt for gammeldags. Og i dag er det sådan, at en mor aldrig må sin datter give gode råd, men skal lade den unge mor ?gøre sig sine egne erfaringer? ved hjælp af officiel litteratur og selvhjælpsbøger, fortæller Anne Leonora Blaakilde.
Anne Leonora Blaakilde forsvarede sin afhandling Bedstemorsnak d. 25. august på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Læs mere her
tags: København, interview, skilsmisse, arbejdskraft, arbejdsmarked,
lørdag den 27. august 2011
Bedstemor skal stå til rådighed for familien - men er ikke en del af den
Når lille Isabella eller Villads er syge, og mor eller far ikke kan tage fri for at passe dem, er det bedsteforældrene og først og fremmest bedstemor der forventes at tage over og passe børnene. Men selv om bedstemor troligt stiller op og yder omsorg for kernefamilien, er hendes position i familien og samfundet marginaliseret.
- Ordet familie har udviklet sig til primært at betyde kernefamilie; vi har ikke ord for resten af familien, som derfor får betegnelser som ?slægt? eller ?udvidet familie?. De ældre hører simpelt hen ikke med, og i forskningsmæssig og statslig henseende er de også fraværende, fx på den offentlige hjemmeside borger.dk, hvor afsnittet om familien slutter ved skilsmisse, siger etnolog Anne Leonora Blaakilde fra SAXO-Instituttet ved Københavns Universitet.
- Bedsteforældre i dag har ikke rettigheder i forhold til deres børnebørn, men kernefamilien nærer paradoksalt nok store forventninger til, at bedsteforældrene yder en stor indsats, især over for børnebørnene, siger Anne Leonora Blaakilde, der baserer sin afhandling på analyser af kvalitative interview med 21 bedstemødre, historisk litteratur, mediemateriale og policy papers.
Også staten trækker på ulønnet kvindelig arbejdskraft
Det er dog ikke kun familierne, som lægger pres på de ældre kvinder. Velfærdsstaten er ifølge Anne Leonora Blaakilde indrettet sådan, at de ældre kvinder tilskyndes til at påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde.
- Traditionen for ulønnet omsorgsarbejde, der tidligere har ligget i hjemmet hos husmoderen, er nu flyttet over hos de ældre kvinder. Og velfærdsstaten ansporer faktisk også de ældre til at bidrage med frivilligt arbejde i kommunale frivillighedsordninger med navne som ?bedstemorordninger? eller ?mormorordninger?, forklarer Anne Leonora Blaakilde og tilføjer:
- Kvindeligt familiearbejde uden løn fortsætter således i dag, ikke kun som lavere betalt omsorgsarbejde på arbejdsmarkedet, men også som en forventning om gratis eller meget billig arbejdskraft fra bedstemoragtige kvinder.
Bland dig uden om, mor!
Afhandlingen baserer sig som nævnt på analyser af interview med 21 ældre kvinder, hvis livshistorier tegner udviklingen i det 20. århundredes danske familiekultur.
Et af de mere bemærkelsesværdige træk i samtalerne med kvinderne var, at synet på moderrollen gradvist ændrede sig op gennem det 20. århundrede blandt kvinderne selv:
- Kvinderne omtaler deres egne mødre mere og mere negativt over tid. Den omsorgsfulde, ældre mor skal på den ene side fungere som praktisk hjælper, men må på den anden side ikke blande sig for meget. Og hun er desuden alt for gammeldags. Og i dag er det sådan, at en mor aldrig må sin datter give gode råd, men skal lade den unge mor ?gøre sig sine egne erfaringer? ved hjælp af officiel litteratur og selvhjælpsbøger, fortæller Anne Leonora Blaakilde.
Anne Leonora Blaakilde forsvarede sin afhandling Bedstemorsnak d. 25. august på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.
Læs mere her
tags: København, interview, skilsmisse, arbejdskraft, arbejdsmarked,
Fortsat misinformation om Forældreansvarsloven
?Et stigende antal forældre kan ikke enes om at dele forældremyndigheden over deres børn.? Det hævder Danmarks Radios hjemmeside den 25. august 2011.
Tallene på Domstolsstyrelsens hjemmeside viser, at der nu er færre ægteskabs- og familiesager end før forældreansvarsloven.
Se denne analyse: http://foreningenfar.dk/nyheder/tante-berlingske-laver-talmanipulation
Et svar til folketingets retsudvalg viser, at der var færre sager om samvær i 2010 end i 2009 og 2008, se denne link til besvarelse afspørgsmål 947 i Folketinget:
http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/reu/spm/947/svar/815590/1013157/index.htm?
"Familiestyrelsen bør gribe ind, og sikre at de forkerte oplysninger ikke spredes i pressen?, siger Claes Ludvigsen, landsformand for Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre.
Læs mere her
tags: Danmarks Radio, Danmark, 2009, 2010, 2011, 2008, ægteskab, Folketinget,
Tallene på Domstolsstyrelsens hjemmeside viser, at der nu er færre ægteskabs- og familiesager end før forældreansvarsloven.
Se denne analyse: http://foreningenfar.dk/nyheder/tante-berlingske-laver-talmanipulation
Et svar til folketingets retsudvalg viser, at der var færre sager om samvær i 2010 end i 2009 og 2008, se denne link til besvarelse afspørgsmål 947 i Folketinget:
http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/reu/spm/947/svar/815590/1013157/index.htm?
"Familiestyrelsen bør gribe ind, og sikre at de forkerte oplysninger ikke spredes i pressen?, siger Claes Ludvigsen, landsformand for Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre.
Læs mere her
tags: Danmarks Radio, Danmark, 2009, 2010, 2011, 2008, ægteskab, Folketinget,
fredag den 26. august 2011
Forvirring i Statsforvaltningen Sjælland eller i pressen
Det viser Foreningen Fars arkiv med avisudklip.
Sjællandske i Næstved oplyser den 10. september 2010, med kontorchefen som kilde, at ?Langt de fleste sager om samvær mellem forældre og børn i skilsmisse-sager klares i mindelighed mellem forældrene?.
Til Lolland-Falsters Folketidende udtaler kontorchef Hroar Kolmos den 26. april 2011, at ?det er en generel tendens i alle fem Statsforvaltninger i landet, at der i forhold til tidligere sendes færre sager til byretten.?
Samme artiklel oplyser i indledningen, at ?Færre skilsmissepar mødes ved byretten i Nykøbing for at få afklaret vilkårene for et kuldsejlet ægteskab, og hvor børnene skal bo.?
Til Danmarks Radio siger kontorchef Hroar Kolmos den 25. august 2011 ?Vi har fået mange flere sager, efter den nye lovgivning er trådt i kraft?.
?Vi må give Hroar Kolmos ret i udtalelserne fra september 2010 og fra april 2011, for de passer med svage tendenser i oplysninger, fra Domstolsstyrelsens hjemmeside og et spørgsmål i Folketinget?, siger landsforeningens formand Claes Ludvigsen.
Claes Ludvigsen tilføjer, at det umuligt kan passe sammen, at der i april er blevet færre sager, mens der i august er kommet ?mange flere sager, efter den nye lovgivning er trådt i kraft?.
Han opfordrer pressen, herunder ritzau, til at tænke sig bedre om, og foretage en kildevurdering, inden den viderebringer oplysninger om praktiseringen af Forældreansvarsloven.
Læs mere her
tags: Danmarks Radio, Danmark, 2010, 2011, Næstved, retten, Næstved, Sjælland, Lolland-Falster, lovgivning, ægteskab, Folketinget, 2007, Lolland, byretten, skilsmisse, Nykøbing,
Forvirring i Statsforvaltningen Sjælland eller i pressen
Den samme medarbejder i Statsforvaltningen Sjælland, kontorchef i familiekontoret Hroar Kolmos, modsiger sig selv i udtalelser om antallet af familiesager efter forældreansvarsloven i 2007. Udtalelserne er alle fra 2010 eller 2011.
Det viser Foreningen Fars arkiv med avisudklip.
Sjællandske i Næstved oplyser den 10. september 2010, med kontorchefen som kilde, at ?Langt de fleste sager om samvær mellem forældre og børn i skilsmisse-sager klares i mindelighed mellem forældrene?.
Til Lolland-Falsters Folketidende udtaler kontorchef Hroar Kolmos den 26. april 2011, at ?det er en generel tendens i alle fem Statsforvaltninger i landet, at der i forhold til tidligere sendes færre sager til byretten.?
Samme artiklel oplyser i indledningen, at ?Færre skilsmissepar mødes ved byretten i Nykøbing for at få afklaret vilkårene for et kuldsejlet ægteskab, og hvor børnene skal bo.?
Til Danmarks Radio siger kontorchef Hroar Kolmos den 25. august 2011 ?Vi har fået mange flere sager, efter den nye lovgivning er trådt i kraft?.
?Vi må give Hroar Kolmos ret i udtalelserne fra september 2010 og fra april 2011, for de passer med svage tendenser i oplysninger, fra Domstolsstyrelsens hjemmeside og et spørgsmål i Folketinget?, siger landsforeningens formand Claes Ludvigsen.
Claes Ludvigsen tilføjer, at det umuligt kan passe sammen, at der i april er blevet færre sager, mens der i august er kommet ?mange flere sager, efter den nye lovgivning er trådt i kraft?.
Han opfordrer pressen, herunder ritzau, til at tænke sig bedre om, og foretage en kildevurdering, inden den viderebringer oplysninger om praktiseringen af Forældreansvarsloven.
Læs mere her
tags: Danmarks Radio, Danmark, 2010, 2011, Næstved, retten, Næstved, Sjælland, Lolland-Falster, lovgivning, ægteskab, Folketinget, 2007, Lolland, byretten, skilsmisse, Nykøbing,
Det viser Foreningen Fars arkiv med avisudklip.
Sjællandske i Næstved oplyser den 10. september 2010, med kontorchefen som kilde, at ?Langt de fleste sager om samvær mellem forældre og børn i skilsmisse-sager klares i mindelighed mellem forældrene?.
Til Lolland-Falsters Folketidende udtaler kontorchef Hroar Kolmos den 26. april 2011, at ?det er en generel tendens i alle fem Statsforvaltninger i landet, at der i forhold til tidligere sendes færre sager til byretten.?
Samme artiklel oplyser i indledningen, at ?Færre skilsmissepar mødes ved byretten i Nykøbing for at få afklaret vilkårene for et kuldsejlet ægteskab, og hvor børnene skal bo.?
Til Danmarks Radio siger kontorchef Hroar Kolmos den 25. august 2011 ?Vi har fået mange flere sager, efter den nye lovgivning er trådt i kraft?.
?Vi må give Hroar Kolmos ret i udtalelserne fra september 2010 og fra april 2011, for de passer med svage tendenser i oplysninger, fra Domstolsstyrelsens hjemmeside og et spørgsmål i Folketinget?, siger landsforeningens formand Claes Ludvigsen.
Claes Ludvigsen tilføjer, at det umuligt kan passe sammen, at der i april er blevet færre sager, mens der i august er kommet ?mange flere sager, efter den nye lovgivning er trådt i kraft?.
Han opfordrer pressen, herunder ritzau, til at tænke sig bedre om, og foretage en kildevurdering, inden den viderebringer oplysninger om praktiseringen af Forældreansvarsloven.
Læs mere her
tags: Danmarks Radio, Danmark, 2010, 2011, Næstved, retten, Næstved, Sjælland, Lolland-Falster, lovgivning, ægteskab, Folketinget, 2007, Lolland, byretten, skilsmisse, Nykøbing,
Fortsat misinformation om Forældreansvarsloven
Tallene på Domstolsstyrelsens hjemmeside viser, at der nu er færre ægteskabs- og familiesager end før forældreansvarsloven.
Se denne analyse: http://foreningenfar.dk/nyheder/tante-berlingske-laver-talmanipulation
Et svar til folketingets retsudvalg viser, at der var færre sager om samvær i 2010 end i 2009 og 2008, se denne link til besvarelse afspørgsmål 947 i Folketinget:
http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/reu/spm/947/svar/815590/1013157/index.htm?
"Familiestyrelsen bør gribe ind, og sikre at de forkerte oplysninger ikke spredes i pressen?, siger Claes Ludvigsen, landsformand for Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre.
Læs mere her
tags: Danmarks Radio, Danmark, 2009, 2010, 2011, 2008, ægteskab, Folketinget,
fredag den 19. august 2011
Forældretab rammer hårdt
Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, udtaler i artiklen: ?I tilfælde, hvor den ene forælder dør eller bliver alvorligt syg, er det rigtigt vigtigt, at den anden forælder er inde over og hele tiden har været en aktiv del af barnets liv. Far skal have mulighed for at tage over, hvis mor dør og omvendt.?
Claes Ludvigsen, landsformand for foreningen, er enig. Han oplyser, at der er i januar 2011 var 280.842 børn, der boede hos en enlig mor eller enlig mor med ny partner. Der var imidlertid kun 237.353 børn, der havde samvær med en enlig far eller enlig far med ny partner.
?Forskellen viser? siger Claes Ludvigsen, ?at der er alt for mange skilsmissefædre, der ikke har samvær.?
Han tilføjer, at en hel del af forskellen dog skyldes, at far var død for 10.678 af de skilsmissebørn, der boede hos en enlig mor eller enlig mor med partner. Og 20.454 børn, som boede hos en enlig mor eller enlig mor og partner, har uoplyst far.
"Alt i alt ser det ud til, at mere end 10.000 børn i delte familier kunne have kontakt med en far, men rent faktisk ikke har det", slutter Claes Ludvigsen.
Læs mere her
tags: 2011, skilsmisse,
mandag den 8. august 2011
Markant flere homoseksuelle kvinder end mænd får papir på hinanden
Lesbiske vælger i højere grad end homoseksuelle mænd at blive borgerligt viet. Det viser en opgørelse over registrerede partnerskaber hentet hos Danmarks Statistik.
Mange vil adoptere
?De fleste lesbiske ønsker at stifte familie. Lever man i et registreret partnerskab, kan man stedbarnsadoptere sin partners barn fra fødslen, og det ønsker mange lesbiske. Samtidig viser man omgivelserne, at man er en familie, og endelig får man de samme økonomiske fordele og rettigheder som andre ægtefolk. Det betyder, at et par af samme køn får mulighed for at arve hinanden. Lever man sammen uden at være viet i en juridisk bindende forstand, så risikerer man ikke at arve noget overhovedet, fordi de almindelige arveregler træder i kraft, med mindre der er lavet testamente. Som ugift arver man heller intet af partnerens andel i fællesejet lejlighed, hus, bil eller kapitalpension,? siger Casper Hauberg Grønnegaard, direktør hos Ret&Råd, der rådgiver i forbindelse med vielser og arveret.
Sidste år sagde 247 kvindepar ja til hinanden, mens kun 163 mandlige par valgte at blive lovformeligt smedet samen. I 2009 var tallene henholdsvis 243 og 145. Set over 2005-2010 er 40 procent flere homoseksuelle kvinder end mænd blevet gift.
Vigtigt at blive ?med-mor?
?Typisk ønsker parret, at kvinden, der ikke føder barnet, også skal være ?med-mor? og adoptere barnet. Adoption giver rettigheder i forhold til barnet, hvis man ikke er biologisk forælder, f.eks. i tilfælde af den biologiske mors død eller ved skilsmisse, så man fortsat kan være forælder,? siger Jeppe Hald, national projektmedarbejder hos Foreningen Sex og Samfund.
Lovgivningen blev sidste år ændret så homoseksuelle i registrerede partnerskaber og enlige homoseksuelle fra den 1. juli 2010 kunne søge tilladelse til at adoptere på lige fod med andre.
Faktaboks: Regler for adoption af stedbarn
Som lesbisk kan du godt adoptere din partners barn. Kravet er, at barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd, og at parterne boede sammen på tidspunktet for den kunstige befrugtning. Herudover skal de almindelige betingelser for stedbarnsadoption også være opfyldt.
Billedtekst::
Lever man i et registreret partnerskab, kan man stedbarnsadoptere sin partners barn fra fødslen, og det ønsker mange lesbiske.
Indgåede registrerede partnerskaber efter køn og tid
2006 2007 2008 2009 2010
Mænd 177 189 187 145 163
Kvinder 223 236 254 243 247
Vil du vide mere om tallene, så kontakt:
Dorthe Larsen, dla@dst.dk, +45 39 17 33 07
Link: http://statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366, søg under ?registrerede partnerskaber?.
Læs mere her
tags: direktør, Danmark, 2009, 2010, 2008, økonomi, kunst, Adoption, homoseksuel, lesbiske, Danmarks Statistik, 2007, 2006, skilsmisse,
Abonner på:
Opslag (Atom)