torsdag den 19. juni 2014

Vinderne af Nationalparkernes Fotokonkurrence 2014 er kåret

Nationalparkernes fotokonkurrence er blevet afholdt fra 23. marts til 25. maj 2014. Syv spændende kategorier
Fotokonkurrencen har været bygget op om syv forskellige kategorier, hvor alle interesserede har kunnet deltage med op til 10 billeder. Kategorierne har været: "Fred og velbehag", "Vand/svøm", "Luft/flyv", "Mennesket", "Tæt på og landskabet", "Fri kategori" og "Nationalparkdagen".

Der har været en overvældende interesse for fotokonkurrencen, hvilket har betydet et stort antal deltagere i alle kategorier. Samlet set er der blevet uploaded mere end 1500 flotte billeder fra de tre nationalparker: Thy, Mols Bjerge og Vadehavet.

Stort antal tilmeldte til fotovandringer og workshops
Under konkurrencen er der blevet arrangeret gratis workshops og fotovandringer, som har gjort det muligt for alle deltagende at lære meget mere om fotografering. To fotografer fra fotografikurser.dk har bidraget med tips, tricks og gode ideer til at blive endnu bedre til at tage smukke billeder.

I hver nationalpark er der blevet afholdt to fotovandringer med tilhørende workshop.

Gennemsnitligt har ca. 100 personer deltaget, og det betød to gange at locationen måtte ændres, da så mange var interesserede i at lære nyt. Til arrangementernes anden afholdelse var det glædeligt at opleve rigtig mange nye ansigter i de tre nationalparker.

Løbende har de mange deltagere kunnet uploade billeder fra hver kategori, og stemme på billeder, der fortjener publikumsprisen. Nu har professionelle fotografer og andre fagfolk så truffet det endelige valg om de billeder, der skal præmieres som vinderbilleder. Se offentliggørelsen af vinderbillederne på www.nationalparkfoto.dk.

Unik udendørs udstilling af vinderbillederne
Som et unikt tiltag bliver samtlige vinderbilleder efter kåringen udstillet udendørs i Nationalpark Thy, Nationalpark Mols Bjerge og Nationalpark Vadehavet.

Adm. direktør i CEWE Nordic, Ané Gyldholm, fortæller: "Det er meget glædeligt, at så mange interesserede fotoentusiaster har deltaget i Nationalparkernes spændende fotokonkurrence," og hun fortsætter, "I CEWE Nordic er vi stolte af, at vi efterfølgende kan sponsorere vinderbillederne til en unik udstilling udendørs, som ikke er set før. Billederne bliver produceret i aluminium, og det gør, at de kan holde til al slags vejr. På den måde får alle besøgende i nationalparkerne en unik oplevelse af en udendørs udstilling – med smukke billeder fra bl.a. deres udflugtssted."

Læs mere om præmierne og fotokonkurrencen på: http://www.cewefotobog.dk/community/fotokonkurrence.html

Læs mere her

tags: direktør, Mols, konkurrence, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar