onsdag den 25. juni 2014

Nyt Blue Village resort på Sardinien næste sommer

Star Tour åbner familiekoncepthotel nr. 28 i Italien Danmarks største rejsearrangør, Star Tour, udvider i Italien med deres 28. Blue Village familieresort – det nyrenoverede Baia di Conte på Sardinien.
Investeringen er på over 122 mio. kroner, og hotellet er klar til at modtage gæster fra sommer 2015.
Blue Village Baia di Conte bliver det første skandinaviske familieresort med børneklubber i Italien.

Interessen for Italien er voksende blandt danskere og skandinaver generelt, og Star Tour indsætter et fly mere til den italienske perle næste sommer.

- Vi har været på udkig efter et egnet Blue Village anlæg i Italien i ti år, selvfølgelig direkte på stranden. Endelig har vi fundet det. De moderne, unge familier vil gerne holde ferie på mindre og autentiske destinationer, mens de samtidig ønsker sig alle tænkelige faciliteter for hele familien på hotellet, fortæller salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.

Blue Village Baia di Conte er beliggende i en beskyttet bugt på en lang sandstrand i en 34 hektar stor naturpark, og blot 20 minutters kørsel fra Alghero by med fine, gamle stræder og lækre restauranter.

- Et stort plus for børnefamilier er den korte transfertid fra lufthavnen, og at anlægget er så stort, der er masser af plads og ingen vil føle sig klemt, mener Stig Elling.

Fakta om Blue Village Baia di Conte
• Tre pools
• Ligger lige på en 620 meter lang hvid sandstrand
• Området er på 34 hektar
• 11 tennisbaner
• En græs fodboldbane 70 meter lang og 65 m bred
• Blue Village konceptet omfatter flere sports-og aktivitetstilbud, herunder Les Mills træning for voksne og børn, crawlkurser for voksne og svømmeundervisning for børn
• Blue Village har også skandinaviske børneklubber, aktiviteter, underholdning, restauranter, kaffe og juice bar og meget andet - her i den italienske udgave.
• I sommeren 2015 flyver Star Tour direkte til Sardinien og Baia di Conte fra København og Billund

http://www.startour.dk/rejse/italien/sardinien/porto-conte/baia-di-conte/ season=sommer-2014
http://fritidsresor.citat.se/marketstore/press.jsp PRESSID=0005102

Læs mere her

tags: Danmark, Italien, København, Billund, direktør, restaurant, fodbold, skandinavisk, undervisning, 2014, Fakta, kaffe,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar