fredag den 27. juni 2014

Ingen hjælp at hente for sygdomsramte feriedanskere

Rejs endelig ikke på ferie med det blå sygesikringskort som eneste beskyttelse, lyder rådet fra Next Forsikring. Fra 1. august 2014 er du på Herrens mark, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Der er ingen hjælp at hente hjemmefra fra en dansk alarmcentral. Du kan kun få gratis behandling på offentlige behandlingssteder, som der – for at gøre ondt værre - kan være mange kilometer væk. En privat rejseforsikring har aldrig før været så grundlæggende nødvendig, som den bliver efter den 1. august, hvor de nye regler for offentlig rejsesygesikring træder i kraft. Herefter får man kun dækket behandling på offentlige behandlingssteder, og ikke private. Man er endda overladt til selv at skulle finde det rette behandlingssted, hvis man vil have udgifterne dækket af det offentlige.

Dét bliver et stort problem for de ferieglade danskere, der kommer til skade på deres rejse. En række destinationer, som i Spanien og specielt på de græske øer, findes der slet ikke offentlige hospitaler. Det kommer til at betyde, at syge danskere let kommer til at stå med hele regningen, hvis de ikke har tegnet en privat rejseforsikring.

"Det er ikke rimeligt, at en sygdoms- eller ulykkesramt dansker skal diskutere behandlingssted med en taxichauffør eller hotellets personale, når de ligger med åbent benbrud eller høj feber. Og det er slet ikke rimeligt, at skulle diskutere om det virkelig er nødvendigt med en operation, når man først er havnet på en operations- og behandlingsivrig privat lægeklinik. Når uheldet rammer, skal hjælpen være nær uden at man efterfølgende skal gå fra hus og hjem for at betale en lægeregning", siger Pelle Martin Smidt, adm. direktør i Next Forsikring.

Det blå sygesikringskort skaber falsk tryghed
Han mener, at det blå sygesikringskort giver rejselystne danskere en falsk tryghedsfølelse, som kan gå hen og få store konsekvenser for både helbred og økonomi.

"Som danskere har vi igennem generationer vænnet os til, at vi med det gule sygesikringskort i hånden var godt dækket ind, hvis vi kom til skade på rejser i udlandet. Dét er slut nu. Fremover bør man tjekke behandlingsmulighederne før man rejser hjemmefra. Og hvis man ikke føler sig tryg ved dækningen på rejsedestinationen, så bør man sikre sig, at man har en privat rejseforsikring - før man rejser.
FAKTA - Forskel på offentlig sygesikring i udlandet og privat rejseforsikring
Efter 1. august 2014 dækker den danske stat ikke, hvis danske turister modtager behandling på privat klinik eller hospital på rejser i udlandet. Det betyder, at uheldige danskere vil stå med hele regningen, hvis de bliver syge på rejsen.

Bemærk, at mange forsikringsselskaber forlanger, at man har det blå EU-sygesikringskort med, selv om man har en privattegnet rejseforsikring. Det gør Next Forsikring ikke. Her kan du trygt rejse af sted uden.

Læs mere her

tags: hospital, direktør, økonomi, EU, Spanien, forsikringsselskab, udland, græske, 2014, sygdom, helbred,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar