fredag den 19. december 2014

Danskerne vil have en traditionel jul

Vi vil have and og flæskesteg, og vi vil se Disney's Juleshow og sidste afsnit af julekalenderen. Det bedste ved jul er samvær med familien, og så er vi helt pjattede med at spille pakkespil, viser en stor undersøgelse blandt kunderne på Bilka.dk Rør blot ikke ved min gamle jul. Selvom juletraditioner varierer fra familie til familie, så viser en stor undersøgelse med over 8000 besvarelser fra deltagere i Bilka.dk's Det Store Pakkespil (spil.bilka.dk), at danskerne over en bred kam er enige om, hvordan julen skal skæres.

For eksempel holder 90 % af danskerne juleaften sammen med familien. Knap halvdelen holder jul med de samme mennesker hvert år (44%), og mange holder jul det samme sted (20%).

Det bedste ved jul er samværet med familien, mener 50 % af de adspurgte, mens 30 % mener, at det er "hyggen", der gør det.

Andesalg boomer i december
Når det kommer til julemiddagen, så spiser 63 % den samme menu år efter år. Men hvad er egentligt den rigtige julespise

At dømme ud fra Bilka.dk's undersøgelse gør butikkerne klogt i at have kølediskene godt fyldt op med and og flæskesteg her op til jul. 75 % af danskerne vil nemlig have and på bordet juleaften, og 69 % spiser flæskesteg.

Det kan især mærkes i varehusene, hvor medarbejderne i slagterafdelingerne har ekstra travlt i december med at fylde op med svin og and.

- Halvdelen af de ænder vi sælger på et helt år bliver solgt i december måned (49 %), og 29 % af årets omsætning af flæskesteg bliver ligeledes solgt i julemåneden, fortæller indkøbschef for fersk kød, Claus Hansen. En anden fast tradition er ris a la manden, som udgør desserten juleaften hos 93 % af danskerne.

Børn og tv styrer juleaften
I børnefamilierne er det børn og barnlige sjæle, som afgør, hvornår vi spiser, for de skal se tv. Disney's Juleshow er stadig et hit, for 44% af danskerne ser det tilsyneladende hvert år, og julemiddagen bliver også tilpasset efter, hvornår det sidste afsnit af årets julekalender bliver sendt. 69 % af os finder også kammertonen frem og synger julens sange juleaften.

Gaver har en helt central plads på programmet juleaften, og som om gaverne under træet ikke er nok, så spiller 32% også pakkespil juleaften.

- Danskerne elsker pakkespil. Det viser vores undersøgelse med al tydelighed, og vi kan også se, at på Bilka.dk's online pakkespil kæmper mere end 100.000 danskere hver dag om pakkerne. Allerede efter de første 16 dage, havde danskerne tilsammen brugt det der svarer til 6,1 år på at spille Det Store Pakkespil, forklarer Kenneth Nielsen, direktør for e-handel i Dansk Supermarked.

Aktiviteter i julen
Mange familier kan godt lide at være sammen om små aktiviteter i julen så som at lave julegodter. Over halvdelen af de adspurgte i Det Store Pakkespil svarede, at de planlægger at bage og lave egen konfekt i december måned. Andre tager i kirke (27%) og nogle familier gør en tur ud af at tage i skoven for selv at fælde årets juletræ (38%). 49 % foretrækker at købe et træ, der allerede er fældet.

Om undersøgelsen
Bilka.dk har i perioden 28. november – 1. december 2014 bedt deltagere i Det Store Pakkespil om at besvare et spørgeskema om deres forventninger og traditioner omkring julen. 8301 har svaret.

Om respondenterne:
Køn
Kvinder - 5.560
Mænd - 2.741
I alt - 8.301

Alder
Under 13 år - 283
13-18 år - 1.003
19-29 år - 2.201
30-39 år - 1.901
40-49 år - 1.704
50-59 år - 838
60-69 år - 299
70-79 år - 32
80-89 år - 4
Ønsker ikke at opgive - 36

Område
Region Hovedstaden - 1.567
Region Sjælland - 1.284
Region Syddanmark - 1.986
Region Midtjylland - 2.431
Region Nordjylland - 1.033

Det Store Pakkespil
Spilles på mobil eller tablet via spil.bilka.dk/
Mere end 100.000 præmier til en samlet værdi af 2,5 mio. kr.
Cirka 100.000 spillere om dagen
Mere 240.000 unikke spillere efter de første 16 dage
Der er spillet mere end 1.500.000 spil efter de første 16 dage



tags: direktør, juleaften, Sjælland, Dansk Supermarked, Bilka, december, Nordjylland, Midtjylland, Region Midtjylland, omsætning, Disney, Region Hovedstaden, fersk kød, e-handel, 2014, flæskesteg,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar