Flere hundrede tusinde danske ægtepar burde overveje en ægtepagt, som sikrer en retfærdig fordeling af formue og pensioner ved skilsmisse. Men når danske par er på vej i kirken, glemmer de fornuften, fortæller advokat Poul Jost Jensen fra Advodan i Glostrup, som er ekspert i skilsmissesager. - Som advokater ser vi rigtig mange, der går i fælden og ikke får lavet ægtepagten. Når man har taget den store beslutning og vil giftes, er det svært at bringe på banen, at der skal laves ægtepagt. Det giver en stemning af mistro og mistillid, som man ikke ønsker som nyforelsket. Mange ønsker slet ikke at tænke tanken, at ægteskabet kan få en ende. Så følelserne blokerer for, at man træffer et fornuftigt valg om ægtepagt, fortæller Poul Jost Jensen.
Det er anderledes legalt at sikre, at papirerne er i orden, hvis et ugift par fx skal købe hus sammen. Her vil man ofte lave en samejeaftale, der tager højde for, at parterne kommer med forskellig formue. Så snart der er bryllup inde i billedet, er det derimod ikke længere så velset at ville sikre sig.
Tidligere fraskilte er blevet klogere
Hos Advodan ser advokaterne ofte, at personer, der har været gift før, er bedst til at prioritere ægtepagten:
- Dem, der skal giftes for anden eller tredje gang, har måske allerede brændt sig en gang ved en bodeling. Eller også er der mere sympati for, at den ene parts eksisterende formue, som er opbygget f.eks. ved salg af tidligere bolig, skal sikres, forklarer Poul Jost Jensen.
Kvinder har størst fordel af manglende ægtepagter
I 2007 blev loven om pensioner ændret, så pensionsopsparinger som udgangspunkt ikke deles ved skilsmisse. Det gav et kortvarigt fokus, hvor flere par valgte at oprette ægtepagter. Men det er hurtigt blevet glemt igen, siger Poul Jost Jensen.
- Ud fra en meget generaliseret betragtning har kvinderne størst fordel af manglende ægtepagter, fordi der er en tendens til, at mændene har større formuer end kvinder, bl.a. fra egen virksomhed. Omvendt har mændene også ofte større pensionsopsparinger, og dem får kvinderne ikke del i, med mindre det er skrevet ind i en ægtepagt.
Kan koste virksomheder livet
En manglende ægtepagt kan i værste fald koste en virksomhed livet, hvis den er ejet af flere partnere, og den ene af disse pludselig skal dele sin formue – herunder andelen i virksomheden – på grund af en skilsmisse. Virksomhedens aktiver er måske bundet i bygninger, maskiner eller udstyr, og det kan dræne økonomien fuldstændig, hvis en ejer skal omsætte det til rede penge til en bodeling.
- Der er eksempler på, at virksomheder bløder millioner, fordi en stor egenkapital skal realiseres. Derfor ser man også, at flere og flere virksomheder skriver ind i ejeraftalen, at partnere skal oprette ægtepagter, siger Advodan-advokaten.
Kun omkring hvert femte danske ægtepar får i dag lavet ægtepagter.
***
Advokatens tre gode råd – Sådan sikrer du dig forud i tilfælde af skilsmisse:
1) Ægtefæller bør tjekke deres pensionsordninger. Hvis der er meget store forskelle på pensionsbeløbene, kan man sikre en fair fordeling med en ægtepagt.
2) Erhvervsdrivende bør sikre sig, at virksomheden ikke lider ved en skilsmisse. Det kan f.eks. skrives ind i ejeraftalen, at medejere skal oprette ægtepagter, der adskiller virksomhedens økonomi fra privatøkonomien.
3) Forældre bør sikre arven til deres børn - f.eks. ved at oprette særeje ved indgåelse af nyt ægteskab efter skilsmisse.
Mere info:
Poul Jost Jensen, mobil: 40327030 eller e-mail pojj@advodan.dk
Læs mere her
tags: økonomi, Advokat, Glostrup, ægteskab, virksomhed, 2007, penge, bryllup, pensionsordning, skilsmisse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar