lørdag den 19. december 2015

Strik til mor og barn


Den norske journalist og børnetøjsblogger, Charlott Pettersen, der står bag bogen Drengestrik, er klar med en ny strikkebog med opskrifter til både mor og barn.I Strik til mor og barn har Charlott Pettersen samlet strikkeglade mødre fra hele Norge og mere end 50 opskrifter til mor og barn. Nogle af opskrifterne vil du måske kunne genkende som klassiske modeller fra din egen barndom, men i en ny udformning – moderne opskrifter blandet med vintagesnit. I denne bog finder du opskrifter på varme huer, flotte sweatre og søde kjoler til både store og små børn – og selvfølgelig også til mor. Bogens mønstre er helt nye og unikke og findes kun i Strik til mor og barn.

Opskrifterne er ledsaget af smukke og inspirerende billeder, samt tips til brug af modellerne til hverdag og fest. Desuden fortæller de syv norske mødre deres egne historier og om en strikkeglæde, der viser, hvorfor en ny generation er blevet afhængig af strikkepindene.

Charlott Pettersen er journalist og tidligere modeansvarlig på den norske avis Dagbladet. Hun driver en af Norges mest læste børnetøjsblogs og er forfatteren bag Drengestrik, som udkom hos TURBINE i 2014.

Strik til mor og barn // Charlott Pettersen // Fotografier af Helena Krekling // På dansk ved Rachel Søgaard.
TURBINE 2015 // ISBN: 978-87-406-0571-6 // 185 sider // Vejl. pris: 279,95 kr.

Læs mere her

tags: Norge, journalist, forfatter, blogger, 2014,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar