søndag den 18. maj 2014

Skærm elegant af for solen med pindevævs gardiner

De originale franske pindevævs gardiner fra Ballauff er den nye trend inden for solafskærmning Nu er forårssolen på himlen, og det vil få mange til at se efter en solafskærmning, der både er effektiv og elegant i boligindretningen. Her holder Ballauffs pindevævsgardiner solen ude, men lukker sam-tidig lyset ind på en smuk og behagelig måde.

Fransk tradition for kvalitet
De originale franske pindevævsgardiner fra Ballauff, der har udviklet sig til en ny trend inden for solafskærmning, har en lang tradition for høj håndværksmæssig kvalitet.

Virksomheden blev stiftet i 1872 af familien Cointement, og fabrikken ligger i dag lidt uden for Paris og ledes af 5. generation, brødrene Olivier og Emanuel. Her går man ikke på kompromis – og alt produceres fra bunden efter de gamle traditioner. Lige fra opskæringen af det træ, der senere sammenstykkes til pindevævsgardinerne på fabrikkens væveri, og til indfarvningen.

Solafskærmning både inde og ude
– Resultatet af dette omhyggelige arbejde er pindevævsgardiner af en helt enestående håndværksmæssig kvalitet, fortæller Jan Holdt Matthiesen fra Bolig-Art, som har agenturet i Danmark.

– Smukke ned til mindste detalje og med mange valgmuligheder i farver og design.

– Samtidig gør den høje kvalitet dem så holdbare, at de uden problemer klarer danske vejrforhold med skiftende kulde, varme og fugt. Derfor kan pindevævsgardinerne også anvendes udendørs, i væksthuset, udestuen, orangeriet, sommerhuset og andre steder.

Sortimentet fra Ballauff omfatter rullegardiner, foldegardiner og paneler, som på det danske marked fås i et stort antal farver, både natur og kulørte.

Nærmeste forhandler, showroom og priser oplyses på www.ballauff.dk

Læs mere her

tags: Danmark,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar