søndag den 28. februar 2016

Søde og sunde kager uden mel og sukker


Sødt, sundere, syndigt er en dessertbibel for alle med en ustyrlig trang til søde sager, men som ønsker at opretholde en sund livsstil. Modsætninger som forenes i en kogebog uden mel og sukker, men med masser af smag.Den nyudklækkede kogebogsforfatter Xenia Østerby Jensen inviterer læserne ind i et univers med lækre og velsmagende desserter, hvor du får moderne og traditionelle kreationer med et sundt twist. Opskrifterne varierer fra små lækre appetitvækkere som bittersøde chokoladetrøfler med havsalt og jordnøddecookies med peanuts og lys chokolade til hverdagskager som æblekage med pekanknas og krydret gulerodskage med creamcheesefrosting. Der vil også være udsøgte dessertkreationer som Gateau Marcel med hindbærsirup & hasselnøddeknas og blødende chokoladefondanter med saltkaramel.

Xenia er en passioneret madblogger på siden 'hjemmehosxenia', hvor hendes eget madunivers hver dag inspirerer mange følgere. Sødt, sundere, syndigt beviser, at man godt kan holde af søde sager samtidig med, at man tænker på sin krops sundhed og velvære.

Bogen giver også læseren en hjælpende hånd til at komme i gang med den sukker– og melfrie bagning. Du får et indblik i Xenias eget madkammer og en masse råd til, hvordan du bruger sunde ingredienser i dine egne dessertudfoldelser.

Der er altså ingen sund undskyldning for ikke at bage løs!


Læs mere her

tags: chokolade, forfatter, blogger, livsstil, æble,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar