fredag den 9. januar 2015

Unges selvskadende adfærd 2001-2011

Center for Selvmordsforskning udgiver nu resultaterne af 10 års forskning om unges selvmord, selvmordsforsøg og selvskade. Projektet er en oversigt over udviklingen af selvskadende adfærd blandt unge i 13-19 års alderen. Forskningsprojektet belyser belastende faktorer for selvskade og selvmord blandt mere end 20.000 unge i en tiårig periode (2001-2011). Resultaterne bygger på registerundersøgelser samt spørgeskemaundersøgelser.

Resultaterne har afdækket, at selvmord blandt de unge ikke er faldet, og der er ikke et forventet stort fald i selvmordsforsøg eller selvskade blandt de 13-19 årige.

I handlingsplanen fra 1998 om forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark, blev der bl.a. rettet fokus mod de unges selvmordsadfærd. Problemet er blevet mere komplekst siden da. Selv om der er blevet oprettet regionale centre for selvmordsforebyggelse og formidlet viden for relevante fagpersoner, og selv om der er landsdækkende rådgivningsordninger, der modtager mange henvendelser fra bl.a. sårbare unge, er der altså stadig behov for en indsats, der kan bidrage til at forebygge og nedbringe antallet af unges selvskadende adfærd.

Verden har forandret sig siden 1998. Et relevant spørgsmål nutidigt spørgsmål er: Giver vi børn og unge den robusthed, det livsmod og den livsduelighed, som skal til for at trives i den verden og i det sociale fællesskab, vi har i dag

Tallene tyder på således på, at børns og unges livsmod og livsduelighed ikke i tilstrækkelig grad erhverves og trænes ved medicinering, psykologbistand, psykiatrisk bistand eller ekspertbistand. Ligeledes er det usikkert om børns og unges livsmod bibringes gennem forældres timer hos psykolog, parterapeut eller livsstilscoach. Og det er usikkert om livsmodet næres ved gentagne skoletest, måling og individualisering.

Vi har en etisk forpligtelse til at forebygge, at børn og unge overvejer selvmord, skader sig selv og begår selvmord. Derfor er det nødvendigt at undersøge, hvilke forhold, der beskytter sårbare, udsatte og selvmordstruede børn og unge mod at begå selvmord og inddrage den forskningsbaserede viden i vor handlen fremover.


Læs mere her

tags: selvmord, Danmark, 2011, 2001, medicin, 1998, Forskning, livsstil, coach,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar