August har de sidste 5 år været højsæson for vielser. Hvis 2016 ikke er nogen undtagelse, er mange i fuld gang med forberedelserne til den store dag lige nu. I planlægningen er fokus ofte på selve ceremonien og festen. Men det er godt givet ud for det kommende ægtepar at sætte sig ind i, hvilke juridiske konsekvenser indgåelsen af et ægteskab har – og om parret bør oprette en ægtepagt.August er den måned på året, hvor flest par indgår ægteskab. I 2015, var der foretaget 5.369 vielser alene i denne måned (kilde: Danmarks Statistik). Og hvis tendensen er den samme i 2016, som for de seneste 5 år, vil der være endnu flere der giver hinanden deres "ja" i august i år. Det betyder også, at der lige nu er en masse par, som er i fuld gang med forberedelserne til den store dag. I planlægningen er fokus ofte på selve ceremonien og festen. Men for at undgå ubehagelige overraskelser senere hen i livet, er det godt givet ud for det kommende ægtepar at sætte sig ind i, hvilke juridiske konsekvenser indgåelsen af et ægteskab har – og om parret bør oprette en ægtepagt.
Automatisk fælleseje
Når man gifter sig, opstår der automatisk fælleseje. Det betyder, at ægtefællerne skal dele alle aktiver og passiver i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.
Det kommer bag på mange, at også aktiver erhvervet forud for ægteskabet skal deles, ligesom mange bliver overraskede over at den anden ægtefælles gæld også indgår i delingen.
Overvej særligt ægtepagt, hvis den ene part har gæld
Hvis der er stor forskel på ægtefællernes formue, herunder hvis den ene har gæld, bør det overvejes om der skal oprettes en ægtepagt, ligesom et særeje i henhold til ægtepagt kan have betydning for arvens fordeling ved død.
I ægtepagten kan det bestemmes, at alle eller blot særligt udvalgte aktiver ikke skal deles mellem ægtefællerne, eksempelvis kan det være en selvstændig, der vælger at holde sin virksomhed uden for delingen men stadig ønsker, at alle øvrige aktiver indgår.
Hvis en ægtefælle har gæld, bør man være særlig opmærksom på om, der skal oprettes en ægtepagt, idet dette har betydning både ved separation, skilsmisse og død.
I et eksempel, hvor parterne ejer et hus med en friværdi på kr. 1.000.000 som eneste aktiv, og hvor manden herudover har en gæld på kr. 500.000, får det betydning for delingen om, der er oprettet ægtepagt eller ej.
Friværdien på kr. 1.000.000 deles lige mellem parterne, der herefter hver har kr. 500.000. Da manden har gæld, skal gælden fratrækkes hans andel af friværdien, og han har herefter kr. 0. Hustruen, der ikke har gæld, har derimod kr. 500.000, og da beløbet er fælleseje, skal det deles med manden, hvorfor hustruen skal aflevere kr. 250.000 til manden uden at få et beløb fra manden.
Havde man i eksemplet oprettet en ægtepagt, så havde hustruen ikke været forpligtiget til at aflevere kr. 250.000 til manden.
Ved dødsfald har det ligeledes betydning om, der er særeje eller ej, idet det er det samlede fælleseje, der skiftes i tilfælde af død. Er der ikke oprettet en ægtepagt og har førstafdøde gæld kan den længstlevende ægtefælle risikere at skulle aflevere en del af sin formue til dødsboet og dermed indirekte til kreditorerne.
Det er altid en individuel vurdering, hvorvidt der skal oprettes en ægtepagt. Skal I giftes, kan det derfor være en god idé at få hjælp til at vurdere, hvorvidt I har behov for en ægtepagt.
Læs mere her
tags: Danmark, selvstændig, Danmarks Statistik, ægteskab, virksomhed, 2016, skilsmisse,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar