mandag den 27. juni 2016

FREMTIDSFORSKER: En stille manderevolution er på vej!


Mænd vil have lov til at være mænd uden kvindelig indblanding, siger fremtidsforsker. Taber, bløddyr, skvat, vatnisse. Manden er de senere år ofte blevet fremstillet som den svage part i modsætning til pigerne og power kvinderne, der har taget styringen både ude og hjemme. Men måske er grænsen ved at være nået, måske har mændene fået nok af den feminine dyne, skriver DR.Det mener i hvert fald fremtidsforsker Liselotte Lyngsøe fra Future Navigator, som ser en revolution af manderollen under opsejling:

- Vi har i dag et samfund, der tilgodeser kvinder på en lang række områder. Kvinder har i mange år kæmpet for at få lov at være lige dem, de har lyst til, hvad enten det er det feminine eller maskuline. Mændene har derimod skullet være i nogle pressede rum, hvor de ikke kan udfolde sig, siger hun til Netværket på P1.

- Mændene vil fx lige så meget på banen i forbindelse med skilsmisse - når der er børn, vil de gerne have farrollen. De har ikke lyst til at komme i mødre grupper, som også er noget, der er skabt af kvinder. De vil måske i battlegrupper, hvor man slås med ungerne og hopper i tove og trampoliner.

Foreningen Far er fuldstændig enig og stiller politikerne og det ansvarlige ministerie spørgsmålet:

Hvordan kan dette overhovedet få lov til at ske i Danmark, mens alle kigger væk Når 1.2 millioner fædre og 50.000 mødre ikke engang modtager offentlig digital post om deres eget barn, fædre rent faktisk ikke kan komme på barsel og børn diskrimineres markant i lovgivningen SKAL alle alarmklokker ringe.

FAMILIEREFORM 2016

Politikerne må lave en familie reform i 2016, som respektere barnets menneskeret til sine biologiske forældre i børneloven og belønner god adfærd i stedet for køn og kernefamilieformen i det moderne Danmark. Respektere barnet og begge forældre, som fundament i en moderne familie lovgivning, i stedet for kun den ene forælder, samt afskaffe forældede og diskriminerende begreber som bopæl og samværsforældre for børn. Barnets økonomi må på moderne vis følge barnet og velfærdsydelser gives til borgere, som har et reelt behov.

Familiernes frie valg til egne aftaler må respekteres i alle familie former, da forældrene er hverdagens eksperter, som godt selv ved, hvad der er bedst for deres børn. Begge forældre elsker ofte barnet helt op til skyerne og tilbage igen – og det giver kærlighed, omsorg og tryghed for barnet. Lad alle forældre lave deres egne aftaler eller – som udgangspunkt - have 7/7 ordninger ved samlivets ophør - medmindre - de selv vælger andet eller der er tungtvejende grund til anden model fra en forælder eller offentlig myndighed, hvor ved der kun her er grundlag for statens indgriben.

Den nyeste internationale forskning dokumenterer, at den ligeværdige kontakt med far og mor er bedst for barnets sundhed og opvækst i alle aldre og familie former. Lovgivningen skal derfor tage dette udgangspunkt for barnet.

Ligestillingen er om vi ønsker det eller ej hoppet ud af skabet – i både uddannelses, arbejds- og familielivet - og den hopper nok ikke tilbage igen. Lige muligheder for mænd og kvinder i familielivet og lovgivningen skaber glade forældre og trygge børn samt vælgere med tillid til Politikerne i stedet for det modsatte og Exit!

Det er altså - med al venlighed og respekt - nok NU Politikere samt Social og Indenrigsministeriet, som skal sikre sådanne forhold i Danmark som resort. Vi lader jo heller ikke kvinder læse på Universitetet i Danmark, uden at de må gå til eksamen vel!

Læs mere her

tags: Danmark, politi, økonomi, uddannelse, lovgivning, 2016, skilsmisse, kaffe,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar