søndag den 5. juni 2016

Sådan får du et køligt soveværelse midt i sommervarmen


Kan du forestille dig at lægge dig til at sove i et dejligt, køligt soveværelse, selv om det er midt på sommeren, solen har skinnet ind af vinduerne hele dagen og metrologerne lover temperaturer, der minder om tropenat Man kan sagtens holde en fornuftig temperatur i sit soveværelse og få sin rolige nattesøvn tilbage. Men hjælpen kommer måske fra en uventet kant. Det kræver nemlig bare, at huset er isoleret optimalt. "Det er måske de færreste, der forestiller sig, at isolering kan løse problemet med ulidelige høje temperaturer i soveværelset," forklarer Sana Saleem, som er teknisk konsulent i Papiruld Danmark A/S.

Isolering holder sommervarmen ude
Varmen stiger til vejrs og særligt i huse med to etager, mærker man store temperaturforskelle mellem stue og første sal. Man kan nærmest mærke varmen blive mere intens for hvert trin, man tager op ad trappen. Løsningen er at isolere tag og skunkrum med Papiruld. Isoleringsmaterialet vil nemlig holde varmen inde om vinteren og ude om sommeren.

"Uden at det skal blive alt for teknisk, så har fibrene i Papiruld en fantastisk evne til at absorbere varme således, at huset ikke overophedes og bliver uudholdeligt at opholde sig i særligt hen under eftermiddagen og aftenen. Det gælder både i et- og to-planshuse," forklarer Sana Saleem videre.

Overvejer man at isolere sit hus til efteråret, er der kun fordele ved at fremrykke beslutningen og få arbejdet udført nu. "Man får den gode effekt hen over sommeren og kan glæde sig til vinteren, hvor Papiruld har den modsatte virkning - nemlig at isolere mod kulden," slutter Sana Saleem.


Læs mere her

tags: Danmark,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar