tirsdag den 14. juli 2015

TV2 Tema om sommer skilsmisser


Følg med hele ugen på TV2 Go´ Morgen Danmark for tema om sommer skilsmisser og gode råd. Det er høj sæson for skilsmisser i sommerperioden og den positive skilsmisse kan klares på en time for under 5.000 kr. så hvorfor går nogle forældre i skyttegravskrig med børn i ingenmandsland.Foreningen Far oplever at der er 3 forklaringer:

1. Ligeværdige forældre møder forældet lovgivning og forkerte belønningsstrukturer med fordeling af alle rettigheder og økonomi til kun den ene forælder på få dage. Det skal naturligvis give en kamp og handler om god politisk og offentlig ledelse.

2. Forældre følelser som i mange tilfælde kan klares med rådgivning og mægling i kvalitetssikrede familiecentre med fokus på barnet eller af kvalitetskontrollerede advokater med god etik på et enkelt møde.

3. Alvorlige socialsager med en eller to forældre, der ikke magter opgaven. De absolut færreste sager.

Vi er nød til i Danmark at rykke på lovgivning og kulturen for succes. Det ER nødvendigt at moderniserer det danske familie, børne- og social system med en familie reform, som bringer familie lovgivningen og praksis i trit med samfundsudviklingen i familierne og ligeværdigheden i samfundet.

FORENINGEN FAR ANBEFALER:

A) Lad os give alle forældre frit valg til at lave egen aftale med fordeling af samvær og økonomi om de lever i kerne eller moderne familie former. Forældre kan ikke i dag fordele barnets økonomi og samvær mellem sig som i kernefamilien. Det er socialt bedrageri, hvis en forældre har mere brug for offentlige ydelser som f.eks. boligsikring og familie check, mens barnet f.eks. ved udstationeringer, stress eller kræftbehandling opholder sig mest hos anden forælder. Et juridisk problem for ligeværdige og gode forældre!

B) Lad os tilbyde alle forældre at de kan opsøge kommunale kvalitetssikrede familiecentre for støtte, rådgivning og mægling uden at der træffes offentlige afgørelser eller de kan bruge kvalitetskontrolleret advokater med god etik, der i langt de fleste tilfælde kan klare en skilsmissesag på et møde for under 5.000 kr. – det sker ikke i dag!

C) Lad os sikre at hvis forældrene ikke samarbejder og selv finde løsninger eller en forælder / det offentlige finder der er alvorlige bekymringer for barnet, at sagen straks overføres til verdens bedste børnesagkyndige familie myndighed med retslig kompetence, som tager sig tid til rigtige afgørelser for barnet. En helt ny familie enhed i retsligt regi så der sikres lige muligheder, samme retssikkerhed og sunde belønningsstrukturer til gavn for barnet.

Ved at forældrene risikerer et forældrekørekort i C) opnås færrest mulige afgørelsessager og flest mulige forældre og kulturen skubbes positivt opad for bedre samarbejde og kommunikation. For hvem vil overfor venner og bekendte sige de deltager i et forældrekørekort. Det handler om positivt samarbejde med konstant belønning af god adfærd. Det handler om god politisk og offentlig ledelse samt et langt mere simpelt system end i dag med færre involverede enheder og hænder, som virker for alle børn og forældre i trit med samfundsudviklingen med flere ligeværdige forældre.

Forældremyndighed og bopælsbegrebet bør afskaffes for ligeværdige forældre, så der kan træffes individuelle, konkrete – og rigtige samt positive - løsninger for alle danske børn og borgere. Gerne af forældrene selv!

Foreningen Far skønner at over 100.000 offentlige børnesager er fejlbehandlet i større eller mindre grad de seneste 10 år – og oplever at forældrene i langt de fleste tilfælde er de virkelige eksperter. Statsforvaltningen som af forældre betegnes vor tids Stasi arkiv bør lukkes og uvildigt undersøges for årtiers manglende tilfredshedsmålinger, kvalitetssikring samt diskrimination. Ankestyrelsen alene have en kvalitetssikrende rolle i forhold til den offentlige sagsbehandling uden at træffe afgørelser for børn for at skabe et hurtigere system med færre hænder, lavere sagsbehandlingstid, langt bedre kvalitet, ingen diskrimination og mindre tab af viden. Der er brug for ET sted som holder fast i børnene når det er nødvendigt, i stedet for at børnene sendes rundt som sags dokumenter i offentlige enheder i årevis baseret på forældet lovgivning, fordi politikere og offentlige ledere frygter manglende genvalg og fyringer – ærlig talt med god grund!

Det handler om lige muligheder, samme frihed og retssikkerhed for alle børn og borgere.
Det handler om sunde værdier for børn og rigtige belønningsstrukturer.
Det handler om respekt for familielivet som er en menneskeret og en af de vigtigste stabiliseringsfaktorer vi har i samfundet for bæredygtig vækst, glade børn og familier.
Det handler om politisk og offentlig ledelse.

"Børn er dejlige. De er det vigtigste, vi har. Hvis vi bliver spurgt om, hvad der betyder mest for os i livet, så vil de fleste svare: Vores børn. Det vil jeg i hvert fald. Men børn er ikke kun vigtige for deres forældre og bedsteforældre. De er vores fælles fremtid." udtalte Danmarks første kvindelige Statsminister i sin nytårstale den 1. januar 2015.


Læs mere her

tags: Danmark, politi, økonomi, bedrageri, nytår, TV2, socialt bedrageri, lovgivning, nytårstale, retssikkerhed, stress, skilsmisse, kommunikation, kaffe,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar