tirsdag den 16. juli 2013

Ny Megafonmåling: Danskerne tror de kender ny skilsmisselov

Ny undersøgelse af Megafon og Ret&Råd viser, at danskerne nok har hørt om, men ikke er fortrolige med den nye hurtig-skilsmisselov. Loven skaber et stort behov for rådgivning.

Danskerne har hørt om den nye skilsmisselov, men dog ikke rigtig helt forstået, hvilke muligheder den giver skilsmissetruede ægtefolk.

Det er konklusionen på en ny undersøgelse foretaget af Megafon og Ret&Råd blandt 1.155 repræsentativt udvalgte danskere.

Hurtig afklaring
Den nye lov giver folk mulighed for at blive skilt hurtigt uden en grund, hvis begge parter er enige. Det betyder, at folk ikke behøver at trække deres brud ud i en seks måneders separation først, og det bliver en kæmpe hjælp. Ofte er skilsmisser en lang, smertefuld proces. Med ændringen får folk bedre mulighed for at styre, hvad de vil med deres ægteskab, og hurtigt komme videre, siger Casper Hauberg Grønnegaard, direktør hos Ret&Råd, der er specialiserede i privatretlig rådgivning, herunder skilsmisser.

I undersøgelsen svarer 64 procent, at de har hørt om, at man nu kan blive skilt hurtigt på nettet uden en såkaldt skilsmissegrund. En grundigere gennemgang af tallene viser imidlertid, at 9 procent fejlagtigt mener, at man kan blive skilt uden den andens samtykke. 41 procent er i tvivl om, hvorvidt en skilsmisse kræver et samtykke fra ægtefællen eller ej. 50 procent svarer, at der, rigtigt nok, er behov for samtykke.

Stort behov for skilsmisserådgivning
Dog er det utrolig vigtigt, at parterne får juridisk rådgivning, så de ikke stiller sig markant ringere med en pludselig skilsmisse. En skilsmisse kan f.eks. påvirke ens arv, skatteforhold og sociale ydelser, og det skal man undersøge nærmere, før man lader sig skille, siger Casper Hauberg Grønnegaard, Ret&Råd.

Danskernes holdning til den nye hurtig-skilsmisselov
33 procent positive eller meget positive
37 procent negative eller meget negative
26 procent er ingen af delene
Kilde: Megafon/Ret&Råd

Billedtekst
Skal man skilles hurtigt, er det vigtigt at kontakte en rådgiver, så man ikke stiller sig økonomisk ringere. Det er der stor risiko for, forklarer en af Danmarks førende skilsmisserådgivere, Ret&Råd.


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, økonomi, ægteskab, skilsmisse,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar