fredag den 19. juli 2013

Ferieboom i salg af signalstoffer til hund og kat

Inden hundredtusinder af hunde og katte i disse uger tages med til sommerhuse og andre feriesteder eller sendes i dyrepension, er det væsentligt at tage en række forholdsregler for at undgå sygdom, stress og fysisk ubehag hos dyrene. Blandt andet kan man give dyrene de adfærdsregulerende signalstoffer Adaptil (til hunde) og Feliway (til katte) fra Ceva Animal Health, som virksomheden lige nu oplever markant øget efterspørgsel efter.

Tryghed i dyrepensionen

Skal dyret i pension, kan det være en stor fordel at forberede opholdet grundigt. Det er væsentligt i god tid at sikre sig plads i en pension, man føler sig tryg ved, og det kan også være en god idé at vænne dyret til pensionen ved inden ferien at booke et par korte ophold der, siger veterinærsygeplejerske Christina Vestergaard. Hun anbefaler desuden at give hunde og katte deres vante tæpper eller kurve med samt at hjælpe dem med stressreducerende signalstoffer.

Nogle dage inden opholdet kan man med fordel give hunde et halsbånd på med signalstoffet Adaptil, mens katteejere bør sikre sig, at pensionen benytter Feliway spray eller diffuser. Alternativt kan man benytte et kosttilskud med lignende stressreducerende egenskaber. Desuden er det en god idé at give dyret dets vante foder med gerne sammen med foderbold eller aktiveringslegetøj, tilføjer veterinærsygeplejersken.

Væn dyrene til transporten

Christina Vestergaard anser det for essentielt, at hunde vænnes til bilkørsel, inden de tages med på lange køreture i ferielandet. Man bør starte med gradvis biltilvænning, allerede når de er hvalpe, herunder tilvænning til sikkerhedssele, bur eller taske. Det er væsentligt at give hvalpene gode oplevelser med transport. Start med korte ture, hvor dyret placeres længst muligt fremme i bilen. Hvalpen skal selvfølgelig have nogle godbidder i forbindelse med kørslen, men man bør senest fodre den tre-fire timer inden afgang for at mindske risikoen for opkast. Derudover må man naturligvis aldrig efterlade sin hund i en varm bil og skal i øvrigt huske på, at solen flytter sig, siger veterinærsygeplejersken.

Hun gør opmærksom på, at man med fordel kan anvende signalstoffer løbende under kørselstilvænningen til at forebygge køresyge og frygt for bilkørsel fx Adaptil halsbånd eller spray. Ser man alligevel symptomer på køresyge som fx savl, voldsom halsen eller opkast, bør man spørge en dyreklinik til råds.

For kattes vedkommende er det særlig vigtigt at vænne dyrene til selve transportkassen. Man bør have kassen stående fremme og gøre den attraktiv med masser af tæpper og eventuelt en placering et stykke over gulvniveau. Mange katte ser kun transportkassen, når de skal til dyrlæge, hvilket kan give dårlige associationer, slutter Christina Vestergaard.

--

Fakta

Adaptil er et ikke-receptpligtigt adfærdsregulerende signalstof, der skaber en følelse af naturlig tryghed og velvære for såvel hvalpe som voksne hunde. Adaptil kan anvendes forebyggende eller i kombination med træning ved allerede opståede adfærdsproblemer. Produktet er uden bivirkninger og fås hos dyreklinikker og dyrehandlere som halsbånd, spray og elektrisk diffuser. Nærmeste forhandler anvises på www.adaptil.dk.

Feliway er et ikke-receptpligtigt adfærdsregulerende signalstof, som skaber en følelse af velvære og tryghed i kattens nærmiljø. Derfor kan Feliway anvendes til at berolige katte i pressede situationer og til at reducere stressniveauet i forbindelse med ændringer i deres miljø. Produktet er uden bivirkninger og fås både som spray og som elektrisk diffuser til stikkontakten. Feliway kan købes hos dyreklinikker og dyrehandlere nærmeste forhandler anvises på www.feliway.dk

--

Billedmateriale

Foto 1: Det kan være en god idé at give dyrene deres vante tæpper, kurve og foder med i pensionen samt at vænne dem til stedet ved inden ferien at booke et par korte ophold der. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/CAH/CAH-SSD1.JPG

Foto 2: For kattes vedkommende er det særlig vigtigt at vænne dyrene til transportkassen, der ellers kan give dårlige associationer. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/CAH/CAH-SSD2.JPG

Foto 3: Med signalstoffet Adaptil der findes som halsbånd, spray og diffuser kan man forebygge stress og fysisk ubehag hos hunde i forbindelse med bl.a. kørsel og ændrede omgivelser. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/CAH/CAH-SSD3.TIF

Foto 4: Katteejere bør sikre sig, at deres dyrepension benytter Feliway spray eller diffuser. På den måde beroliges katten i det nye miljø. http://www.epicent.dk/Pressemateriale/CAH/CAH-SSD4.TIF

Billederne kan hentes i højtopløselige udgaver fra ovenstående placeringer.

Læs mere her

tags: bilen, virksomhed, recept, stress, miljø, sygeplejerske, bivirkning, Fakta, sygdom, kosttilskud,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar