torsdag den 8. november 2012

Babytegnsprog - lær tidlig kommunikation med dit barn

Er du sulten Er du ked af det Skal du have hjælp Inden dit barn kan tale, er det ofte en gætteleg at finde ud af, hvad det prøver at fortælle. Babytegnsprog er en genvej til tidlig kommunikation med dit barn.

I USA har det i flere år været populært at lære sine børn babytegnsprog i de første leveår, og populariteten vinder også mere og mere frem i Danmark. Dit barn er nemlig i stand til at forme tegn med hænderne, længe før at det behersker det talte sprog. Ved at lære dit barn babytegn, giver du det muligheden for at dele sin verden og kommunikere med dig i en tidlig alder. Samtidig kan familien undgå en masse unødvendige frustrationer og konflikter, fordi barnet kan udtrykke, hvad det har brug for.

Babytegn er et enkelt redskab, der kan vække stor glæde og fornøjelse i familien, mindske frustrationer, opbygge tillid og give dit barn et kommunikativt forspring. Denne bog giver dig en grundig introduktion til, hvordan I kommer i gang.

Om forfatteren
Nana Winther er født i 1982 og er uddannet lærer. Hun holder kurser og foredrag om barnets tidlige kommunikation for familier, institutioner og andre, som er interesserede i at benytte babytegnsprog i dagligdagen.

Bogen udkommer den 30. oktober 2012.

Babytegn - lær tidlig kommunikation med dit barn / Nana Winther. TURBINE 2012. ISBN 978-87-7090-951-8, 72 sider, vejledende pris 199,-

For yderligere oplysninger, anmeldereksemplarer kontakt venligst: TURBINE forlaget, redaktør Lisette Agerbo Holm, lisette@turbine.dk | 86 12 79 16


Læs mere her

tags: USA, Danmark, 2012, kommunikation, sprog, forfatter,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar