lørdag den 1. september 2012

Varde Kommunes direktører løber for et længere liv

Måske er Varde Kommunes direktion den kommunal direktion med de bedste ben. I hvert fald er flere af direktørerne endda meget erfarne distanceløbere. Til Varde Marathon den 7. oktober har flere fra kommunens topledelse da også meldt sig til start. Og de gør det ikke kun for sjov. Deres mål er at forlænge alle kommunens borgeres liv!

KAN MARATONLØB VÆRE FAMILIEVENLIGT
Kommunaldirektør Max Kruse har som direktør for Plan, Kultur og Teknik Bent Peter Larsen adskillige maratonløb i benene. Begge har meldt sig til halvmaraton distancen til Varde Marathon. Men der er tilsyneladende rigtig mange andre løbeinteresserede og erfarne løbere blandt kommunens ledelse og medarbejdere. I hvert fald har en del ansatte fra Varde Kommune meldt sig til løbet den 7. oktober.

Varde Marathon, der har start og målområde ved Helle Hallen i Vrenderup, er en rigtig familiebegivenhed. Der vil i hallen og målområdet være masser af gratis aktiviteter, motionstilbud og lege samt et familieløb på 4,2 km. Så der er gode muligheder for at hele familien kan få en god fælles motionsoplevelse.

LØB OG LEV ET ÅR LÆNGERE
Varde Marathon, der har FDB som hovedsponsor, er også økonomisk støttet af Varde Kommune, der som led i VIVA Varde projektet gerne vil kendes som Danmarks sundeste kommune. Helt konkret er målet, at borgernes gennemsnitslige levealder er steget med 1,2 år i 2015. I Varde Kommune er der ud over maratonløbet også sat mange andre initiativer i gang inden for kost, motion og mental sundhed.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, økonomi, hovedsponsor,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar