lørdag den 1. september 2012

Nyt førstehjælpskursus til hund, skal sætte ny standard i danmark

Deltag på vores nye førstehjælpskursus til hunde, og vær med til at sætte ny standard, når FIRSTaid-REDliv inviterer landets journalister på kursus den. 25.09.2012

Førstehjælp til hund er et nyt banebrydende kursus fra FIRSTaid-REDliv, som nu skal sætte helt nye standarder for førstehjælpsuddannelse og kompetenceudvikling for hundefører, opdrættere og hundefamilier.

Førstehjælp til hund er først og fremmest et førstehjælpskurs, som vi kender det fra menneske førstehjælpskurser, med alt hvad det indebærer af oplæring som hjertemassage, standsning af større blødninger, m.m., men her er også masse af penge at spare på senere dyrlæge regninger. Det skal så understreges at kurset ikke erstatter et dyrlægebesøg.

Nyskabelse inden for hundesektoren.
- Man må sige at der findes mange tilbud til hundeopdrættere og hundeejere igennem hundeklubber landet over, og her tilbydes også førstehjælpskurser til hunde. Disse kurser består ofte, af en aften med en dyrlæge, som står og fortæller om forskellige tips og tricks, men uden deltageren egentligt får noget ud af kurset, og risikere at gå derfra med en følelse af spildt tid og spildte penge.

Dette nye kursus som er bygget op som et rigtigt førstehjælpskursus hvor konceptet er klart!: Du lære mere af hvad du gør, end hvad du høre.
At have oprettet dette kursus hvor, deltageren lære at yde den korrekte og nødvendige livreddende førstehjælp til sin hund, er en nyskabelse inden for hundesektoren. Ikke alene lære deltageren at redde liv, men kurset er også med til at deltageren kan spare mange penge på en evt. efterfølgende dyrlægeregning. - Og så støtter vi samtidigt dyrefondet ved 10 % procent af det samlede overskud pr. afholdt kursus. På denne måde er deltagerne med til at støtte op om dyrevelfærd.

Stor fokus på det nye hundeholderkursus.
- Der er i hundesektoren stor fokus på den nye lovgivning omkring hundeholderkurset. Samtidigt må vi se i øjnene at finanskrisen har tømt godt ud i lommerne hos befolkningen og ikke mindst hundeejere i Danmark lige nu. Derfor vil vi med dette kursus førstehjælp til hunde, gerne gøre hr. og fru. Danmark tydeligt opmærksomme på, hvor lidt der egentligt skal til for at kunne gøre hverdagen tryggere for deres hunde og ikke mindst hvordan de kan spare mange penge ved, at få reduceret i udgifterne til dyrlægeregningen.
- Lige som hr. og fru Danmark, ved præcist hvad de ønsker med hensyn til sikkerhed, for dem selv, vil vi gerne have, at de også er bevidste om, hvad de kan gøre, når det drejer sig om deres bedste ven, hunden.
Hos FIRSTaid-REDliv ved vi, hvad der rører sig på det præhospitale marked, og vi har et bredt udvalg af kurser inden førstehjælp og på alle niveauer.

Førstehjælp til hunde henvender sig både til hundefører, kenneler, hundefamilier og andre hundeelskere, rundt omkring i landet. Kurset henvender sig til alle fra 10 år og opefter.

De folk, der allerede har taget et førstehjælpskursus til hunde, i en forening el., kan have meget at lære på dette kursus.

Invitation til pressen.

FIRSTaid-REDliv vil gerne inviterer landets presse med på kursus i førstehjælp til hunde den 25.09.2012, på adressen: Spejderhytten, Skovvejen 83, 4200 Slagelse.

Kurset starter kl. 09:00 ca. 15:30. Hvor deltagerne vil få et indtryk af dette nye kursus. Til de som gennemfører og består kurset med tilfredsstillende resultat, vil der være kursusbevis.

Der er plads til maks. 20 deltagere på kurset, og det går efter først til mølle princippet. Men man er også velkommen til at overvære hele eller dele af kurset som tilskuer. Tilmelding bør ske senest den 14.09.2012

NB: Alle deltagere bør medbringe egen hund. - Har du ikke en hund, gør det ikke så meget.


Læs mere her

tags: hospital, Danmark, finanskrisen, uddannelse, lovgivning, 2012, Slagelse, penge, journalist, kompetenceudvikling, massage,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar