torsdag den 28. januar 2016

Jytte Abildstrøm tror, der er mere mellem himmel og jord...


- og at fremtiden vil åbne mange positive muligheder for en større forståelse af sammenhængen mellem videnskab og sjæl.Messerne for Helse og Sundhed må ikke blive for alvorlige! Derfor er sund humor og livsglæde nogle af de ingredienser, som kan medvirke til at forbinde den usynlige verden med den synlige, siger Erik Rørholm fra Aktiva Messer, der afholder messe i Odense Congress Center den 20. og 21. februar 2016.

Vi glæder os derfor til at byde hele Danmarks skuespiller og tidligere teaterdirektør Jytte Abildstrøm velkommen til at komme og tale om hendes forhold til det "alternative".
Forøvrigt er Jytte mor til Lars og Peter Mygind, hvilket jo taler helt for sig selv.

Mød Jytte Abildstrøm i Odense Congress Center
søndag den 21. februar 2016 kl. 15:00

Jytte Abildstrøm har tidligt i sit liv formet sin livsindstilling som brobygger mellem den alternative tilgang til helbredelse og den akademiske lægegerning. Jytte vil fortælle om den side af sit liv, og siger: "Jeg tror, der er mere mellem himmel og jord, og jeg tror, at fremtiden vil åbne mange positive muligheder for en større forståelse af sammenhængen mellem videnskab og sjæl. Det gælder om at se med "nye øjne" på den åndlige del af vort liv, som skal have mere plads i vort industrielle og materielle liv".

Jytte vil også læse nogle historier, som vil kunne supplere de tanker, hun har erhvervet sig gennem livet - inspireret af filosoffer og poeter. "Som sagt, lad os bygge bro mellem læger og de alternative - og lad os genopbygge dyder og moral - og ikke mindst omsorg for både moder jord, luft, ild og vand samt det enkelte menneske. Men ikke uden at tænke på de fire elementer, ellers går det ikke, pointerer Jytte Abildstrøm.
Efter foredraget vil Jytte svare på spørgsmål.



tags: Danmark, direktør, Odense, skuespiller, 2016, videnskab, helbred,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar