lørdag den 26. september 2015

Hovedpinepiller tager livet af kæledyr


Danske kæledyrsejere giver deres dyr panodiler og lignende hovedpinepiller. Men i stedet for at hjælpe dyrene ødelægger medicinen leveren, så de i værste fald må aflives, forklarer fynske dyrlæger.Har din hund eller kat ondt i leddene og svært ved at gå, eller virker den generelt utilpas og dvask, ja, så kan man vel godt give den et par panodiler, ikke sandt

Svaret er klart nej – men det ved mange danske hunde- og katteejere ikke.

I stedet smertebehandler de deres kæledyr, som de kurerer sig selv, nemlig med smertedæmpende medicin til mennesker. Og det sender løbende kæledyr over hele landet akut på dyrehospitalet, fortæller dyrlægerne hos AniCura Odense Dyrehospital.

Lever nedbrudt på 12 timer
"Vi modtager især katte, som er alvorligt syge af hovedpinepiller eller anden smertestillende medicin til mennesker. Folk er ikke klar over, at f.eks. bare en halv panodil kan dræbe ens kat. Enkelte bliver så syge, at vi må aflive dem på stedet, fordi leveren er ødelagt. Det kan ske allerede kun 12 timer efter, at de har fået hovedpinepillen," siger Simon Vølund, adm. direktør hos AniCura Odense Dyrehospital.

Ifølge dyrehospitalet er det faktiske tal for dyr, der får smertelindrende medicin til mennesker, sandsynligvis langt større, da dyrehospitalet kun modtager alvorl

Piller i foderskålen
Dyreejerne knuser typisk en 500 milligrams panodil eller ipren ned i foderskålen. Enkelte dyr bliver akut syge og må hasteindlægges. Helt konkret er det stoffet paracetamol, der bl.a. findes i panodiler, pinex og pamol, som dyrene ikke kan tåle for store mængder af.

Katte må maksimalt indtage 50-60 milligram paracetamol pr. kg kropsvægt. Vejer en kat fire kilo, svarer det til 200-240 milligram eller en halv hovedpinepille. Får de mere, dør de. Hunde kan maksimalt tåle ca. 100 milligram for hvert kilo, de vejer. Vejer hunden 10 kilo og modtager to panodiler, kan det altså blive fatalt.

"Har ens hund eller kat smerter, skal de have lægemidler produceret specifikt til dyr. Men er man kommet til at give sit kæledyr hovedpinepiller, bør man straks søge hjælp hos sin dyrlæge. Ved paracetamolforgiftning behandler vi med medicin, der stabiliserer leveren.Samtidig får dyret masser af væske, foder og gerne ekstra ilt," siger Simon Vølund.

Faktaboks: Har din hund eller kat fået en hovedpinepille Det skal du holde øje med

• Dit kæledyr er apatisk og måske trist
• Mangler appetit
• Kaster op eller savler
• Har åndenød og hurtig puls
• Slimhinder bliver blålige eller lilla
• Der er blod i urinen, der bliver rød, orange eller brun.

Kilde: AniCura

Billedtekst:
Har din hund eller kat ondt i leddene eller forekommer utilpas, må den ikke få hovedpinepiller til mennesker, fordi det skader leveren.

Læs mere her

tags: hospital, direktør, Odense, medicin, lægemidler, Fakta, hovedpine,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar