søndag den 2. marts 2014

Flere hønsefødder og færre tilsætningsstoffer i hundefoderet

Det er ikke uden grund, at kunder er begyndt at komme langvejs fra for at finde produkter til familiens hund eller kat hos DollarDog. Specialbutikken markerer sig med en klar holdning til alle de varer, der ryger over disken. Det betyder foder med et konsekvent indhold af naturlighed og kvalitet, som tager hundens sundhed alvorligt og rusker op i vores holdning til indholdet i indkøbskurven.
Økologi og naturlige råvarer i foderskålen
Ifølge Pia Valling Stubkjær, indehaver af DollarDog, tager mange mennesker alt for let på indholdet i den ernæring, vi fylder i foderskålen til hund og kat. Da man første gang i 2005 kunne klikke forbi webshoppen DollarDog.dk, blev man således præsenteret for et varesortiment, der var sammensat efter skrappere krav om kvalitet og naturlighed, end vi kender det fra de fleste andre forhandlere. Målet er at tilbyde danske hunde- og katteejere et udvalg af foder og kosttilskud, som så vidt muligt er sammensat af økologisk, naturligt og friskt råvare-indhold med et minimalt brug af kunstige tilsætningsstoffer.

Sloganet 'Når kun det bedste er godt nok' er efterhånden blevet lidt af en floskel, men hos DollarDog er der handling bag ordene. Alle butikkens foder- og kosttilskudsprodukter er sammensat efter principperne fra fodringsmetoden BARF, Bones and Raw Food. Indholdet skal være friskt og bestå af naturlige kød-, ben- og bruskprodukter, og indeholder bl.a. friskt kød fra rigtigt slagtekvæg, som vi kender det fra vores egen kost. På samme måde tilbyder DollarDog et naturligt alternativ til snack og godbidder. Her er der skåret ned på salt, sukker og farvestoffer og op for hønsefødder, laks og kyllingehalse – lige som hund og kat kan lide det.

Ernæringsrådgivning og dyrelægetjek
I kølvandet på successen fra webshoppen har DollarDog slået dørene op for 600 kvadratmeters butikslokaler i Helsinge, hvor interesserede kunder kan kigge forbi til mere end bare indkøb. Medarbejderne tilbyder professionel ernæringsrådgivning, så kunderne, udover at finde frem til de bedste produkter, tilmed kan finde råd og vejledning til at sammensætte de sundeste foderrutiner til deres hund eller kat.

På samme måde er der mulighed for konsultationer og diverse sundhedseftersyn og services hos dyrlæge Anett Weber, som er specialiseret inden for BARF-ernæring. Hun opholder sig i butikken hver lørdag mellem 10.00-14.00 og interesserede kunder kan derudover arrangere et møde når de ønsker.

DollarDog er altså ikke bare salg og service, men viser sig som et eksempel på, hvordan en foderforhandler kan fungere som en samlet løsning og engageret sparringspartner til hunde- og katteejere, der tager dyrenes sundhed og ernæring lige så alvorligt som deres egen. Det er ernæringrådgivning og pleje med omtanke af dit kæledyr.

Læs mere her

tags: kunst, råvarer, lægetjek, økologi, kosttilskud, ernæring,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar