tirsdag den 10. september 2013

LEGO dage i AQUA i samarbejde med Legekæden, Silkeborg

I dagene d. 13.-15. september afholder AQUA LEGO dage, hvor der bl.a. kåres byens bedste LEGO bygger . Overalt i AQUA, både inde og ude samt på Vejlsøhus, vil der være LEGO aktiviteter for både børn og voksne.

Skattejagt for alle
LEGO kommer og sætter op mod 20 store LEGO modeller op rundt om i AQUA og i parken. Det er LEGO modeller af de kendte figurer, bl.a. Indiana Jones, Hagrid, Red Ninja, Golde Dragon, Harry Potter samt R2d2 og Master Yoda fra Starwars. Alle modellerne indgår i en skattejagt som alle kan deltage i.

Mulighed for at sidde i en Ferrari
I AQUA mellem rørebassinet og akvarierne sættes en LEGO Ferrari op i fuld størrelse. Alle børn, der har lyst at sidde i en Ferrari, kan nu få mulighed for det. Flere tusind LEGO klodser er brugt til at lave denne flotte røde bil.

Hvem bliver byens bedste LEGO bygger
I salen på Vejlsøhus, som der er opgang til fra AQUA parken, kan alle børn gennem dagene lave LEGO modeller. Modellerne udstilles i salen og søndag eftermiddag kåres byens bedste LEGO bygger , - dommer er bl.a. Klaus Algreen fra Byggepladen. Alle, der deltager får et flot diplom og der er gode præmier til de bedste modeller.

Byggepladen laver en stor udstilling
Byggepladen , der er Danmarks LEGO entusiast forening, er også med til LEGO dagene. De laver en stor udstilling med bl.a. bylayout, live-bygning af LEGO Technic, Galaxy Squad og Friends Layout på Vejlsøhus og en stor aktivitet i AQUA bygningen, hvor gæsterne kan være med til at lave en kæmpe svelle/skinne.

Der er åbent i AQUA alle tre dage fra kl. 10.00-17.00 og der betales normal entré.

Læs mere her

tags: Danmark, Ferrari, Indiana Jones, Harry Potter,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar