torsdag den 20. juni 2013

Hvordan klarer man at vente 5-10 år på at få ønskebarnet Ny håndbog er en tiltrængt støtte til langtidsvordende forældre

Rejsen mod at blive mor eller far er lang og tung for en stor del af de vordende forældre, der er i fertilitetsbehandling eller som venter på at adoptere. Det, der for mainstream forældre oftest er en glad og forventningsfuld graviditet på 9 måneder, bliver for rigtigt mange langtidsvordende forældre en psykisk hård ørkenvandring, der let varer 5-10 år.

Det er et trist spild af liv, og det har derfor været vigtigt for mig at skrive denne bog, for at give erfaring og viden videre til andre langtidsvordende forældre, så de får en god og meningsfuld ventetid, siger bogens forfatter, Liselotte Vejborg, der selv formåede at holde hovedet koldt og humøret oppe i de i alt 7½ år, hun og hendes mand ventede på at blive forældre.

Bogen indeholder masser af værktøjer og øvelser, som hjælper til at modvirke den stress og afmægtighed, mange føler i ventetiden.
Her er det nemlig let at miste humøret og tabe både hovedet og besindelse, fordi man skal tackle uvished, egne bekymringer og psykiske op- og nedture, omgivelsernes spørgsmål og reaktioner og en måske generel manglende lyst eller energi til at gå ombord i det normale liv, man trods alt er en del af.

Læs mere her

tags: ørken, stress, energi, forfatter, værktøj,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar