mandag den 15. april 2013

Nu sker der noget i Danmarks køkkener

De nye elartikler fra KHAPP overrasker og gør mere for kunderne

KHAPP Kitchen Home Appliances er et nyt dansk brand, som med glade oplevelser bliver klassens frække dreng hos isenkræmmerne fra midten af april. Det sker med lanceringen af en ny produktserie: Kaffemaskine, elkedel, opretstående brødrister og flad brødrister.

Sjovt og anderledes
De 4 dansk designede nyheder adskiller sig fra andre produkter i butikkerne, fordi de er omgivet af en masse glade farver og sjove budskaber. KHAPP får forbrugerne til at trække på smilebåndet:

En kaffemaskine bliver dit wake-up call og bruges i en anderledes produktvideo til at lave spejlæg på. Og en brødrister opfordrer dig til at bygge verdens højeste clubsandwich eller spille klodsmajor med ristede toastbjælker, fortæller Brian Jensen fra Adexi, der står bag det nye mærke.

På den måde er KHAPP et frisk pust på hylderne med el-artikler. Overraskelserne fortsætter senere på året, hvor vi kommer med flere nye produkter. Fælles for dem alle er, at de vil gøre hverdagen lidt smartere, sjovere, lettere eller grønnere.

Dansk design høj kvalitet
Designet på den første serie er udviklet i tæt samarbejde med Antonio Sena fra Seidenfaden Design Copenhagen, der også har designet for mærker som Stelton og Weber grilludstyr og har vundet flere internationale priser.

Vi har valgt et stilsikkert skandinavisk design og har et stærkt fokus på kvalitet, siger Brian Jensen. Derfor tilbyder vi også 30 dages tilfredshedsgaranti og 3 års produktgaranti i stedet for de normale 2 år.

Vil overgå forventningerne
Forbrugerne skal opleve at få et kvalitetsmærke, der holder mere, end det lover. Derfor sloganet KHAPP exceeds expectations . Og indfrier produktet ikke forventningerne, kan man sende det retur inden 30 dage og få pengene tilbage.

KHAPP forhandles hos Imerco over hele landet.

Vejledende pris for kaffemaskinen er ca. 599,- kr, mens elkedlen og brødristerne fås for ca. 399,-

Se mere på www.khapp.dk og facebook.com/khapp.dk


Læs mere her

tags: Vejle, penge, Imerco, skandinavisk, kaffe, Design,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar