onsdag den 29. juni 2011

Odense Blomsterfestival

Hillingsø og Boye åbner Odense Blomsterfestival 2011

Det er den kendte og populære skuespillerinde Ellen Hillingsø., der åbner Odense Blomsterfestival sammen med byens borgmester Anker Boye. Åbningen på Flakhaven krydres traditionen tro med underholdning., der bliver leveret af Odense Symfoniorkester.

For de fleste danskere vil både ansigt og stemme være let genkendelige træk ved Ellen Hillingsø, der viser sine evner som skuespiller og oplæser i mange forskellige sammenhænge. I dette tilfælde er det Odense Blomsterfestival, der har glæde af den elegante og markante profil med et CV, der bugner af stærke roller på teater, film og i TV. Hillingsø mestrer alle sider af skuespillerfaget. Hertil kommer et stort engagement i velgørenhed, hvor Ellen Hillingsø blandt andet gør en forskel i AIDS-Fondet

Nordisk Mytologi og musik

Temaet for årets blomsterfestival er den nordiske mytologi.. Festivalen dyrker de nordiske rødder med de farverige figurer, helte og skurke. Mytologien er fuld af universelle følelser og dramatik. Og der er guddommelig magi og store kræfter på. Spil. Det hele er sat i scene rundt omkring i Odense City under Odense Blomster¬festival 2011.

Den musikalske underholdning leverer Odense Symfoniorkester, der også har ladet sig inspirere af årets tema - med musik, hvor luren spiller en rolle.

Vedhæftet
Portrætfoto: Ellen Hillingsø
Portrætfoto: Anker Boye
Billeder fra sidste års Blomstefestival.


Læs mere her

tags: 2011, Odense, borgmester, skuespiller, skuespillerinde, velgørenhed,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar