fredag den 12. september 2014

Smagsnyheder for marcipanelskere

I år smager marcipanen af hot chili, populær lakrids eller ekstra meget af mandel. Så nu er det igen nemt og sjovt at lave sin egen smagfulde konfekt, is og desserter
Årets færdigblandede marcipaner fra Odense Marcipan udfordrer endnu en gang smagsløgene. Den hotte nyhed er en marcipan med chili og chokoladestykker, og den smagfulde nyhed er en ekstra grov marcipan med en tydelig sødmefyldt smag af mandler.

Den populære marcipan med lakrids fås også i år, og den er blevet endnu bedre med en kraftigere og mere markant lakridssmag.

Alle tre smagsvarianter er nøje udvalgt af flere hundrede dedikerede marcipanelskere, som har smagt, testet og valgt de bedste og mest spændende smagskombinationer sammen med marcipaneksperterne hos Odense Marcipan.

Marcipan med smag er nemt at arbejde med og klar til at blive brugt i alverdens konfekt og desserter. Det er hurtigt at trille konfektkugler med chilismag eller lakridssmag og så overtrække med en god chokolade.

De nye marcipaner kan også rives eller skæres i tern, røres i blød is og serveres som smagfulde, portionsanrettede isdesserter.

De tre smagsvarianter kommer i 150 g pakker og koster ca. 21,95 i butikkerne.

Chilikonfekt
18 stk.

150 g Odense Marcipan med Chili & Chokolade
200 g mørk chokolade
Evt. 1 knivspids chilipulver (hvis der ønskes ekstra stærk konfekt)
Pynt: F.eks. hindbærstøv eller flagesalt

Marcipanen trilles til 18 kugler og dyppes i tempereret chokolade. Se hvordan chokolade tempereres under Den Søde Skole på www.odense-marcipan.dk
Ønskes en ekstra stærk konfekt kan marcipanen æltes med lidt ekstra chilipulver.
Til sidst pyntes med f.eks. flagesalt eller hindbærstøv.

---

Til redaktionen: Kildeangivelse ved online anvendelse

Ønskes opskriften fra Odense Marcipan anvendt i online medier,
skal "kilde: www.odense-marcipan.dk" fremgå med direkte link
til opskriften på hjemmesiden:
http://www.odense-marcipan.dk/opskrifter/julekonfekt/chilikonfekt.aspx s=Chilikonfekt

Læs mere her

tags: chokolade, Odense,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar