lørdag den 28. maj 2011

=?iso-8859-1?Q?Mobilejere_kom_for_tidligt_op_-_HTC_erkender_alarm-fejl_ ?=

Ikke kun Apple har udfordringer med uret. En mængde HTC-ejere kom fredag morgen ti minutter for tidligt op. HTC erkender problemet.

For noget tid siden kom ti-tusindvis af iPhone-indehavere for sent op, fordi alarmen pludselig ikke ringede. Fredag morgen (27. maj 2011) var det så ejere af HTC's telefoner, der fik ur-problemer. Det skriver online magasinet Mobilsiden.dk

En række personer, som Mobilsiden.dk har været i kontakt med fortæller samstemmende, at uret pludselig har sat sig selv ti minutter frem. Det betød, at vækkeuret ringede ti minutter for tidligt.

Problemerne har ramt bredt på tværs af alle teleselskaber og netværk, og relaterer sig til mobiltelefonerne fremfor telenettet.

Mobilsiden.dk har været i kontakt med teleselskaberne Telia, Telenor, TDC og 3. Ingen af dem, har i deres systemer, haft fejl omkring tid og dato.

På Mobilsiden.dk s Facebook-side skriver brugeren Mark Sørensen: Jeg havde problemer to gange i nat med at min alarm på HTC Desire HD ringede.

Indtil videre ser det ud til, at ur-problemerne har ramt HTC Desire, Desire HD, Desire Z, Incredible S, Legend og HTC Sensation.

HTC er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvad der har gjort, at deres mobilbrugere blev vækket for tidligt.

- "Vi er blevet gjort opmærksom på, at visse HTC telefoner skulle have haft en forkert tidsangivelse i morges. Vi er ved at undersøge dette nærmere og vil selvsagt rette dette snarest muligt," siger HTCs nordiske direktør Peter Frølund til Mobilsiden.dk

HTC har i øjeblikket ikke et overblik over, hvor mange mobiltelefoner der er ramt.

Læs mere: http://www.mobilsiden.dk/nyheder/alarm-problemer-pa-htcs-mobiler,lid.15761/#ixzz1NYT71OQ0

Læs mere her

tags: direktør, 2011, Facebook, TDC, Telenor, iPhone,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar