lørdag den 16. april 2016

Danmark topper Unicef liste


Unicef placerer Danmark som det land ud af 41 EU- og OECD-lande med mindst ulighed blandt børns levevilkår, meddeler Ritzau. Børn i Danmark vokser op med indbyrdes mindre ulighed end børn i andre velstående lande.Blandt 41 af verdens højindkomstlande er Danmark det land, hvor der er den mindste ulighed blandt børns livsvilkår. Det fastslår FNs børneorganisation, Unicef, i en netop offentliggjort rapport. Her bliver de 41 lande rangeret efter, hvordan børnene har det ud fra ulighed i forhold til indkomst i husstanden, uddannelsesniveau, sundhed og livstilfredshed.

I rapporten påpeger Unicef, at det bør være en regeringsopgave at styrke børns velfærd. FN-organisationen peger blandt andet på at sikre en vis indkomst i husstande med de fattigste børn, forbedre uddannelsesmulighederne for dårligt stillede elever og fremme og støtte en sund livsstil for alle børn.

- Rapporten er en klar påmindelse om, at et barns trivsel ikke er et forudbestemt resultat af individuelle omstændigheder eller niveauet af den økonomiske udvikling, men at trivslen formes af politiske valg, siger Sarah Cook, der er direktør for Unicefs researchafdeling.

Foreningen Far kommenterer at frit valg, lige muligheder og retssikkerhed for alle børn og hele familien er et politisk valg, som er overset af Unicef og politikerne. Der er tale om et politisk og ledelsesmæssigt ansvar i danske ministerier.

Børn i Danmark diskrimineres markant i år 2016 i forhold til familie former, ligeværdige forældre samt børn og fædre i lovgivningen og praksis. Der er hundredvis af eksempler i lovgivningen og alle børn rammes i Danmark f.eks. ved manglende digital post til begge forældre, barsel, børnecheck, faderskabs registrering, forskning, finansiel støtte til rådgivning, au-pair ordninger, vold, forældrefremmedgørelse, falske anklager m.v. Forhold som overses og ignoreres af de ansvarlige ministerier, som ikke informere politikere og ministre korrekt, ligeværdigt og fyldestgørende.

Der er behov for en moderne familie lovgivning i Danmark for børn og hele familien m/k, forebyggelse samt kvalitetssikring i det offentlige, så vi får alle børn og hele familien med i fremtidens velfærdssamfund og Danmark for alvor kan blive verdens bedste familie samfund.

Danmark er langt fra i mål og der er bestemt i dag lande, som kommer bagfra og er godt på vej til at overhale Danmark, som lilleput landet der hygger sig i smug. Nu er alting jo nemmere, når man kun er 5 mio. mennesker og 1.2 mio. børn. Det gør dog ikke diskriminationen af børn mere rigtigt!


Læs mere her

tags: Danmark, direktør, FN, politi, økonomi, uddannelse, Ritzau, EU, lovgivning, 2016, retssikkerhed, regering, husstand, organisation, livsstil,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar